Generalforsamling i Dansk Folkebådsklub 2012
Afholdt i Sundby Sejlforening 25. februar 2012
Dagsordnen:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning
3. Regnskab
4. Indkomne forslag
5. Fastsættelse af kontingent
6. Valg (lige år)
a. 1 Formand: Bent Nielsen genopstiller ikke. Ditte Andreasen opstiller.
b. 2 bestyrelsesmedlemmer Ditte Andreasen og Kjeld S. Skov genopstiller.
Søren Kæstel opstiller.
c. 1 bestyrelsessuppleant – Svend Ipsen genopstiller
d. 1 revisor – Vagn Olsen genopstiller.
7. Eventuelt.
Ad 1 Valg af dirigent
Bent Nielsen bød velkommen til generalforsamlingen 41 personer (inkl. bestyrelse) var mødt op.
Per Damm blev foreslået som dirigent og blev valgt.
Dirigenten konstaterede, at Generalforsamlingen var lovligt indkaldt både ved brev til
medlemmerne og ved opslag på hjemmesiden og desuden var beslutningsdygtig.
Ad 2 Bestyrelsens beretning
Formanden, Bent “Mallemuk” Nielsen, aflagde bestyrelsens beretning for 2011.
Den gode tradition, med at klubbens årlige generalforsamling finder sted i forbindelse med den
årlige bådudstilling i enten Fredericia eller Bella, indtraf heldigvis også i år.
Da Fredericia Messecenter, eller Messe C, som de nu kalder sig, allerede har meldt ud med en
messedato for 2013, ser det ud til at traditionen kan fortsætte.
Det var et stort ønske for bestyrelsen, at afholde generalforsamling i Sundby Sejlforening,
vi har jo alle gode minder fra sommerens DM-oplevelse.
I årets løb har bestyrelse afholdt to bestyrelsesmøde, men mailaktiviteten har været livlig.
Mødereferaterne er lagt ud på vores hjemmeside, så alle har en mulighed for at se hvilke emner vi
får endevendt og hvilke tiltag vi gør for at løse evt. problemer eller udfordringer for klassen både
her og i NFIA.
Første store opgave i 2011 var bådmessen i Fredericia. Den forløb over al forventning, standen var
velbesøgt og præmieoverrækkelse for Ranglisten trak stor opmærksomhed hos messens
besøgende. Selv om arrangøren var meget generøs, kostede udstillingen mere end tidligere, men
det er bestyrelsens holdning at vor stand skal være spændende at besøge. Vi udstillede en flot
vedligeholdt privat båd, endnu engang tak til Ole, Heines & Helmuth som havde gjort DEN 930
“Olfert” kampklar.
Et af debatemnerne på sidste års GF var CR 8.5 der omhandler brug af elektronik under kapsejlads.
Holdning i forsamlingen var et ønske om en meget fri CR 8.5 med hensyn til brug af moderne
elektronik. Denne holdning er lagt frem ved de møder der efterfølgende har været i NFIA. Tyskland
& Sverige er mere restriktive end vi og en endelig ny formulering af denne CR er endnu ikke helt på
plads. Fra dansk side forsøger vi selvfølgelig at præge den så meget som muligt. Som i alt andet
samarbejde forsøger man i NFIA at vælge formuleringer som der kan skabes bred enighed om, det
er lidt “give and take” hvor vi hver især helst vil ha’ mere end vi giver.
NFIA arbejder også med en ny måde at måle fokkens underhang på, samt et andet og længere mål
på fokkens sejlpinde. Disse tiltag vil ende i et ændringsforslag til CR 9.30. Ruderne i fok og storsejl
foreslås defineret med et samlet max. areal frem for et samlet max. antal, dette vil ha’ indflydelse
på CR 9.13.
I CR 9.21 ønsker man at fastslå at storsejles forlig & underlig skal indeholde et reb, samt at forlig &
underlig indføres i mast og boms hulkel i fuld længde.
I CR 11. der omhandler udstyr, fastslås at den obligatoriske pumpe skal være manuelt betjent,
elektrisk pumpe er tilladt, men kun som supplement til den manuelle. Elektriske pumper og deres
batteri medregnes ikke i bådens min. vægt.
I CR 10.20.2, der omhandler korrektionsvægtes placering formulerer man en tekst der gør det
nemmere for alle at fastslå hvor vægtene skal sidde.
Alle de foreslåede ændringer er fornuftige ændringer som vi danskere ved møderne i NFIA har
sagt ok til.
Vi har også været inde over CR 13.20 som omhandler den måde vi må hænge og ikke hænge på.
Det er p.t. en uafklaret case. Fra dansk side ønsker vi mere en tolkning af det “at hænge” end en
egentlig regelændring.
Fra tysk side er der i Tech. comm. et forslag om nogle bestemte farver på de obligatoriske
redningsveste, dette mener vore repræsentanter i NFIA er en umulig regel at administrere og
kontrollere. De foreslår i stedet en oplysningskampagne om betydningen af redningsvestens farver
når uheldet er ude.
Fra dansk side satser vi meget på at alle CR ændringer og tolkninger ligger klar i endelig form
senest ved det kommende møde i NFIA, der er planlagt afholdt den 31. marts, således at vi ved
hvad der skal stemmes om på AGM under Gold Cup i Sandhamn.
Skulle der være mange detaljespørgsmål omkring beretningens afsnit om hvad der er foregået i
NFIA, vil jeg anmode om at dirigenten noterer dem og lader vore repræsentanter i NFIA besvarer
dem under evt.
Forårets Ranglistestævner forløb fint med et rimeligt deltagerantal. Mange danske både har
desuden deltaget i forårets tyske stævner i Slesvig-Glücksburg-Laboe og Kiel og med flotte
resultater, bl.a. var der danske vindere ved Trudelmaus Pokalen og Kieler Woche. Spændende at
se om tyskerne gør alvor af i 2012 at komme op til vore Ranglistestævner.
Den vigtigste kapsejlads er jo Danmarksmesterskabet, der i 2011 blev afholdt netop her i Sundby
Sejlforening. Vore DM-arrangementer er jo superstævner, hvor alle involverede gør en stor indsats
for at vi sejlere skal føle os tilpas. I 2011 var stævnet et super-super stævne og Sundby vil altid
være en location vi gerne vender tilbage til.
Sidst på juli måned deltog 7 danske både ved et kanon godt Gold Cup stævne i Travemünde. Som
refereret i Folkebåds Nyt, fik Danmark ingen pokal med hjem, men en masse gode erindringer og
fine relationer til forskellige landes sejlere. Under Gold Cup afholdt NFIA sin årlige AGM, her blev
Per Damm valgt som næstformand. Så nu er der to gange Per til at fremføre danske synspunkter
på møderne.
Begge yder en stor og solid indsats.
Bestyrelser påskønner jeres arbejde og siger mange tak.
Afslutningen på Ranglisten blev lige så spændende som pointlisten lagde op til før det afsluttende
stævne i Århus. John Wulff & besætning trak det længste strå. På messen skal vi i dag hylde ham
og de andre præmietagere.
I 2012 afholdes Gold Cup i Sandhamn i den Stockholmske skærgård. Lidt langt væk syntes vi
Danmark, men der var altså 6 svenske både med i Travemünde, de 5 fra Stockholm og den sidste
fra Halmstad og den kom sejlende. For de danskere der har lysten og ressourcen vil det utvivlsomt
være en stor oplevelse at deltage.
Bestyrelsen har truffet aftale med Kragenæs Sejlklub om at afholde DM i 2013 og i samarbejde
med NFIA aftalt med Kerteminde Sejlklub at de afholder Gold Cup i 2014. Danmarksmesterskabet i
2013 vil blive afholdt sammen med Spækhugger Klubben, dog på hver sin bane. Bestyrelsen så det
som en fin mulighed for at få en god sommeroplevelse sammen med andre sejlere. Og Kragenæs
er jo et godt sted at gæste husker vi fra sidst.
Vor redaktør Niels-Ulrich Barslev redigerer fortsat et flot blad og har over for mig tilbudt at påtage
sig redaktørposten også i 2012. På vegne af bestyrelsen har jeg sagt “1000 tak” for dette tilbud.
Niels-Ulrik befinder sig lige nu i Chile
Webmaster Finn Hartvig har fuldt styr på vores hjemmeside, en hjemmeside som får stor ros ude i
vor medlemskreds. Finn har heldigvis ingen planer om at gå på pension fra denne for klubben så
vigtige post. En stor tak til Finn for den altid 100 % gode indsats.
Som i alle andre år har vi mistet nogle medlemmer på grund af manglende kontingentindbetaling.
Heldigvis får vi også nye medlemmer, så det samlede resultat holder niveau. Gør nu vor kasserer
og jer selv den tjeneste at tilmelde indbetalingen til betalingsservice, så vi ikke skal bruge tid og
porto på at udsende rykkere.
Vi har tæt på 400 medlemmer, hvilket er godt, men vi skal hele tiden være oppe på mærkerne og
sørge for et medlemstal der gør vor klub overlevelsesstærk. Sørg for at dine egne gaster er
medlemmer og vær opmærksom hvis og når, der kommer en ny folkebådejer til din klub. Tag godt
imod dem og fortæl dem om Dansk Folkebådsklub.
Året har været relativt roligt for bestyrelsen. Vi har hver især vore ansvarsområder defineret med
hensyn til Ranglistesponsorer, bådudstilling, kommende DM og Gold Cup, samt de andre
forefaldende opgaver i en stor forening som Dansk Folkebådsklub.
Personligt har jeg ønsket at stoppe som formand ved denne generalforsamling, ikke af manglende
lyst eller kræfter, men fordi jeg føler at det skal være nu. Men min interesse for klassen og dens
ve og vel stopper jo ikke. Jeg håber da at få nogle opgaver tildelt også fremover, selv om jeg er
uden for bestyrelsen.
Glædeligt har vi fundet en rigtig god formandskandidat inden for bestyrelse, Ditte Andreasen,
samt en fra medlemskredsen, Søren Kæstel, der vil være kandidat til den ledige bestyrelsespost.
Med disse ord, samt ønsket om en rigtig god og udbytterig generalforsamling, vil jeg slutte
bestyrelsens beretning for sæsonen 2011 og ønsker jer alle en rigtig god og spændende sæson
2012.
På bestyrelsens vegne
Bent Nielsen, formand.
Dirigenten bad om at eventuelle diskussioner om klasseregler mm, blev taget under eventuelt, og
efterlyste derefter spørgsmål til beretning. Der blev spurgt til hvorfor DFK har en så liberal
holdning til brug af elektronik, Bent svarede at vi på sidste generalforsamling (Kolding) har
diskuteret emnet, og der var på den generalforsamling almindelig enighed om, at man ikke kan
kontrollere hvilke elektroniske enheder besætningerne bringer med ombord. Så det ville være
omsonst at bede en måler om at holde styr på dette.
Bestyrelsen beretning blev godkendt.
Ad 3 Regnskab
Kasseren (Helmuth Schwarz) gennemgik regnskabet.
Medlemstallet er nogenlunde stabilt, de udmeldelser vi har, er ofte begrundet i at man efter
mange år uden folkebåd; men som medlem af DFK, nu har været nød til at se mere kritisk på hvad
man bruger penge på.
Der blev spurgt hvor stor en formue vi har brug for. Formuen er blandt andet vokset som følge af
at vi nu ikke længere udgiver en årbog.
Der var forskellige forslag til at nedbringe formuen.
Køb af trailer(e) der kan udstationeres, forslaget er blevet vendt flere gange; men problemet med
vedligeholdelse gør at bestyrelsen ikke hidtil har haft lyst til at støtte dette. Ditte gav tilsagn om at
bestyrelsen vil vende sagen engang mere. Spørgsmålet affødte tilsagn fra flere, der har trailer, at
de godt ville hjælpe med kørsel.
Ditte foreslog at vi får lavet en kontakt side på folkebaad.dk hvor man kan annoncere/tilbyde
kørsel.
Ditte nævnte at bestyrelsen har diskuteret at debutanter til DM kunne få et tilskud.
Ad 4 Indkomne forslag
Ingen indkomne forslag.
Ad 5 Fastsættelse af kontingent
Kontingent uændret.
Ad 6 Valg (lige år)
a) Formand: Bent Nielsen genopstiller ikke. Ditte Andreasen opstiller.
Ditte Andreasen blev valgt med akklamation
b) bestyrelsesmedlemmer Ditte Andreasen og Kjeld S. Skov genopstiller.
Søren Kæstel opstiller.
Kjeld Skov blev genvalgt med akklamation
Søren Kæstel blev valgt med akklamation
c) bestyrelsessuppleant – Svend Ipsen genopstiller
Svend Ipsen blev genvalgt med akklamation
d) 1 revisor – Vagn Olsen genopstiller
Vagn Olsen blev genvalgt med akklamation
Ad 7 Eventuelt
Ditte havde bedt om ordet som den første. Ditte takkede Bent for hans store indsat
Talen i stikord
Som sejler
1975-78 første båd DEN 449
1978-92 Første Mallemuk DEN 670
Fra 1978 meget aktiv kapsejler
o Mange sejre i weekend-stævner
o Top-ti placeringer ved store stævner
o Aldrig bleg for at springe til hos andre når egen båd ikke skulle med
1992 Skift fra træ til fiber, nuværende Mallemuk DEN 1041
o Fortsat meget kapsejlads aktiv
For klubben
1981-88 Redaktør
2001 Suppleant i bestyrelsen
2002 Fuldgyldigt medlem af bestyrelsen
2007 Formand
10-års bestyrelses jubilæum i år (hvis suppleant ikke tælles med)
Som formand
Populær både som sejlerkammerat og formand
Tung arv at følge
Stort engagement – mange timer
Holdning til tingene men altid åben for debat
Klubbens tarv det vigtigste
Ditte sluttede med at overrække Bent en gave samt udnævne Bent til æresmedlem af DFK, dog uden at
kunne overrække nålen, da Bent ligger inde med lageret.
Bent takkede for de pæne ord og sagde bl.a. at han altid har haft det godt i DFK og ønskede Ditte held og
lykke fremover; men gav samtidig tilsagn om at han gerne påtog sig opgaver, selvom han ikke er i
bestyrelsen.
Bent havde i sin beretning bedt om at spørgsmål vedrørende NFIA blev diskuteret under eventuelt
så vores NFIA repræsentanter kunne besvare disse under et. Dirigenten spurgte til følgende
punkter nævnt i beretningen
a) CR 8.5 der omhandler brug af elektronik under kapsejlads.
Benny Christensen foreslog at CR8.5 blev fjernet fra klassereglerne. Brug af elektroniske
hjælpemidler kan så reguleres via sejladsbestemmelserne. Sejladsbestemmelser kan ikke
ændre klassebestemmelser, så derfor vil man ved at fjerne CR8.5 være frit stillet til at
bestemme, hvilke instrumenter man må bruge i en given kapsejlads.
Per Jørgensen fortalte at Skandinavisk Sejlerforbund nu har tolket vores nuværende
klassebestemmelser derhen, at vi ikke må bruge en GPS. De regelændringer der er
undervejs vil formodentlig tillade en GPS med enkle funktioner fra 1. januar næste år.
Der blev spurgt om vi må have en slukket gps om bord under kapsejlads, Per Jørgensen
svarede at det må vi godt. Fra flere sider blev det nævnt, at det er en kamp op ad bakke, at
begrænse udbredelsen af elektroniske instrumenter
b) CR 9.30 fokkens underhang og sejlpinde i fok
Der er nogle muligheder for at designe fokke efter de nuværende regler der gør at
underhanget kan være meget forskelligt. Længere sejlpinde er ønsket om længere
holdbarhed for fokken. Der blev spurgt til om fokke der produceret inden en regel ændring
træder i kraft, er lovlige efter regelændringen, svaret på dette er at de er de.
c) CR 9.13 ruderne i fok og storsejl
Forslaget går ud på større ruder. Der var ingen kommentarer
d) CR 9.21 ønsker man at fastslå at storsejles forlig & underlig skal indeholde et reb, samt at
forlig & underlig indføres i mast og boms hulkel i fuld længde.
Forslaget er en præcisering af hvordan vores sejl laves. Det affødte den kommentar at
bestyrelsen bør arbejde for, at det bør være lovligt at bruge slæder i storsejlet
e) CR 11. der omhandler udstyr
Forslaget præciserer at en elektrisk pumpe ikke kan erstatte en mekanisk, ingen
kommentarer
f) CR 10.20.2, der omhandler korrektionsvægtes placering
Ingen kommentarer
g) CR 13.20 som omhandler den måde vi må hænge og ikke hænge på.
Emnet blev ivrigt kommenteret
Kan man ikke bare lade folk hænge som de vil, bare de ikke bruger stropper
Man kan ikke bare give alt frit
Nuværende regel gælder for hængning på kryds
Per Jørgensen bad om en tilkendegivelse om vi vil tillade hængestropper eller ej, det endte
med, at der måske var tilslutning til at forreste gast har et eller andet at holde fast i; men at
der ikke generelt var tilslutning til hængestropper. Flere advarede mod at hængestropper
kan have indflydelse på vores mål, når vi sejler i blandede felter
h) Fra tysk side er der i Tech. comm. et forslag om nogle bestemte farver på de obligatoriske
redningsveste
Flere fortalte at de som regel bærer vesten under en jakke, så farven har nok ikke så stor
betydning.
Øvrige emner under eventuelt
Jacob Frost Fåborg Sejlklub gjorde opmærksom på DM i Fåborg, lodtrækningspræmie for hurtig
tilmelding er en sejltur med en båd med tre skrog beliggende i Fåborg. Der er tune-up rangliste
stævne i Fåborg den 16.-17. juni 2012
Ditte fortalte om arrangementet på Valdemar Slot den 22. april 2012 arrangeret i anledning af
folkebådens 70 års dag.
Heinis opfordrede til i vi fik lavet nogle aktiviteter for tur sejlere, og bad om folk der vil påtage sig
denne opgave.
Ole Eg Pedersen takkede for den måde han som nyt medlem var blevet budt velkommen i DFK.
Søren Kæstel takkede for valget. Den næste store begivenhed i folkebådens historie 75 års
jubilæet skal DFK sørge for blev afholdt i Danmark. Alle tilstedeværende støttede dette.
En sejler fra Vedbæk havde manglet støtte fra DFK i spørgsmål om sømiletider i blandende løb, og
efterlyste en mere aktiv indsats fra DFK vedrørende vores måletal i blandede løb. Bestyrelsen var
ikke bekendt med problemet og bad om at man i fremtidige tilfælde bliver kontaktet.
Klubmåleren opfordrede til at når man skifter mast træ-> alu, at man overvejede om båden så
vejer korrekt. Dansk Sejlunion er ved at lave et målerteam, der tager ud til stævner og kontroller
bådene, så opfordringen fra John Wulf er at sørge for altid at have båden i orden.
Bent Nielsen afsluttede generalforsamlingen og takkede for god ro og orden
Efterfølgende blev der uddelt fribilletter til bådudstillingen i Bella Centret
Hvor der uddeles præmier til vindere af Ranglistestævnerne 2011
Referent Dirigent
Steen Weber Per Damm
5. marts 2012 5. marts 2012