Kickingstrap
UdskrivEn kickingstrap, der er “træk i” og en bom der står lige ? – Det stiller krav til grejet ! Vi har tidligere bragt et forslag til en kicking-stang, der ganske vist ikke er lovlig, så her kommer den lovlige-effektive model:
Det er klart en fordel at kunne styre kappen på storsejlet, som her på Danmarksmesterens båd. Det kræver en stiv bom, en solid kickingstrap plus forstærkninger her og her.
Kickingstrappen er en trekant. Hvis du ændrer belastningen eet sted i trekanten ved foreksempel at lave en forstærkning, flytter du bare problemet til et andet sted i trekanten.
En god udveksling, der “dobler op” 3 gange.Dette svarer til en 8-skåret talje. Kickingstrappen kan trækkes i al slags vejr, også på slør !
Bommen skal være forstærket.Bommen må maks. være 60 mm på det tykkeste sted. Standardbomme er 40 mm. En alm standardbom må slækkes i kickingstrappen i hårdt vejr, hvis den ikke skal knække.
Kickingbøjlen bliver yderligere belastet ved en mere tight kickingstrap. Fordel noget af trykket på masten med et beslag.
Under dækket skal kickingbøjlen understøttes med en vire eller stålstang, da du ellers ødelægger dækket
Svanehalsbeslaget er her forstærket med en rustfri stålplade, som støtter skinnen bedre end de 4 standardtappe
Kickingstrappen er en trekant. Holder din i alle hjørner ?