Hjælperedskab til solosejleren
Indsendt af Sohl Jensen, FD 799 Når man sejler alene kan det være et problem at holde styr på storsejlet i forbindelse med op- og nedhaling. Specielt i forbindelse med nedhaling vil sejlet nemt gå i vandet. For at undgå dette problem kan man sætte stropper i forliget og et beslag på masten til at ”fange” stropperne.
|
|
Stropperne kan være en 3-4 mm line stukket gennem forstærkningen i forliget og placeret så langt ude i bagkanten at stroppen ikke fisker en evt. indføringsrulle.
Såfremt problemet alene er at undgå at sejlet går i vandet er en eller to stropper placeret midt på forliget dækkende.
|
|
Ønsker man i forbindelse med nedhalingen at forberede en foldning af sejlet på bommen skal der placeres en strop for hver 80 cm placeret skiftevis på begge sider af sejlet. | |
Når sejlet nedhales sættes stropperne på en stang (et beslag) i takt med at stropperne når stangen. Når sejlet hales op trækkes stropperne automatisk ovenud af stangen.
Stangbeslaget kan placeres direkte i bomskinnebeslaget på masten og der bliver således ikke tale om flere skruehuller. |
|