- Forside
- Tursejlads
- Læs eller genlæs forårets portrætartikel om Morten Henriksen
Folkebåden har sendt Morten Henriksen tilbage til barndommens bugt
Foto: Jens Lindholm
Morten Henriksen har som professionel sejlsportsaktør rejst verden rundt og kæmpet mod de bedste i flere forskellige klasser. Derfor kom det også som en overraskelse for mange, da han pludselig var at finde ved et klassemesterskab i Folkebåden. Årsagen skal findes i mere end bare sejlads.
af Kristian Jørgensen
Morten Henriksen har hånden på roret, mens Folkebåden glider smidigt gennem vandet på Kerteminde Bugt. Han spejder sig omkring. Noget må være galt, tænker han denne sommerdag i 2019. Med mange års erfaring fra blandt andet Snipe, Soling, Etchells, Matchrace og Melges 24, er han vant til høje knob, brusende bølger og hurtige hænder på rig, reb og ror. Morten Henriksen kigger sig omkring, mens de sydfynske bølger rammer bådens side. Og så går noget op for ham. “Jeg finder ud af, at der ikke er noget galt. Folkebåden sejler bare langsomt,” siger han med et grin og et glimt i øjet. “Hvis man skal sige det lidt pænt, så er det ikke fordi, at man ved at sejle Folkebåd får kriller i maven på samme måde, som når man prøver Rutschebanen i Tivoli. Folkebåden er en jævnt kedelig båd at sejle, men – og det men er rigtig stort – Folkebåden har givet mig nogle helt, helt andre oplevelser, som jeg ikke har haft i andre bådtyper,“ tilføjer Morten Henriksen. I 2020 vandt han et klassemesterskab i Folkebåden, og han er bestemt ikke færdig med klassen, slår han fast.
Den lange sejlerkarriere
Der skulle gå en del år, før den i dag 53-årige Morten Henriksen stiftede bekendtskab med Folkebåden. Spoler vi tiden helt tilbage, så startede sejlerkarrieren, da han som 6-årig fandt sig selv i en Optimistjolle, som hans far havde bygget til ham i familiens garage. Det blev startskuddet til tusindvis af timer på vandet. “I hele min barndom og ungdom var Kerteminde Sejlklub omdrejningspunktet for mig og min familie,” forklarer han. Og Morten Henriksen fandt hurtigt ud af, at han havde flair for sejladsen. Han var med til flere verdensmesterskaber og nordiske mesterskaber i Optimistjollen, ligesom han vandt et holdmesterskab og blev nummer 2 til et individuelt mesterskab. Dernæst fulgte et sidespring til Europajollen og X79, indtil muligheden for at sejle Soling opstod. Og her var det ikke hvem som helst, der ventede på kapsejladsbanerne.
Kamp om OL-pladser
En ung Jesper Bank havde nemlig også besluttet sig for at satse på Soling-klassen. I 1988 spurgte den senere sejlsportslegende, om Morten Henriksen ville være hans sparringspartner op mod OL i Seoul. Svaret var ja. Jesper Bank vandt bronze i Korea, hvorefter han og Henriksen begyndte at konkurrere om at komme med til de olympiske lege i 1992. “I de fire år op til OL i Barcelona kørte vi Europa tyndt og sejlede så meget, som vi overhovedet kunne. Desværre var Jesper Bank bedre end os, og vi kom derfor ikke med til legene. Men vi nåede et niveau, hvor vi var nummer 3 på verdensranglisten. Desværre fungerer sejlads ikke helt som ved 100 meter-løb, hvor der eksempelvis sagtens kan være tre amerikanere med til OL,” konstaterer Morten Henriksen, der senere kunne se Bank vinde OL-guldet. Sliddet har dog alligevel betalt sig, lyder det. “I de år, hvor jeg konkurrerede med Jesper Bank, sugede jeg enormt megen viden til mig omkring kompetitiv sejlads – både taktisk og teknisk. I den periode gik det for alvor op for mig, hvordan man konfigurerer en rig, ændrer faconen i et sejl og hvordan hele opsætningen har betydning. De fire år gav mig et meget højt basalt niveau i forhold til at sejle kapsejlads,“ siger han.
Et tilfældigt opkald
Soling blev et springbræt til Matchrace, en disciplin, som Morten Henriksen mestrede i en sådan grad, at han vandt Europamesterskabet i 1994, ligesom flere Danmarksmesterskaber blev føjet til CV’et. Men i 2000 endte han i et livslimbo. Om sommeren havde han kommenteret sejlsport for TV 2, men da bølgerne havde lagt sig, blev der helt stille. Han havde intet job. Sejlerkarrieren var mere eller mindre sat på hold. Han havde dog en uddannelse som folkeskolelærer i rygsækken, men den tilværelse trak ikke synderligt. Derfor begyndte tankerne at køre: Skulle han nedprioritere sejlsporten og tage et regulært lønmodtagerjob? Men så – ud af det blå – skete noget uventet. “Jeg sidder og ynker og har ondt af mig selv, men så ringer telefonen,” husker Morten Henriksen. I den anden ende af røret var amerikanske John Kostecki, der har vundet 10 verdensmesterskaber i forskellige klasser, fået sølvmedaljer ved OL og sejlet America’s Cup samt Volvo Ocean Race. “Jeg har et job til dig, som du måske vil finde interessant. Kom til Hamborg og lad os tage en snak,” lød det fra John Kostecki. Morten Henriksen fik tilbudt et job som Matchrace-manager, hvor han skulle opstøve talenter i Tyskland med potentialet til at sejle Americas Cup. Det var hans første deciderede professionelle job i sejlsport, hvor han var lønnet og arbejdede fuldtid. Det blev startskuddet til en mangeårig karriere som konsulent, træner, professionel sejler og taktiker for hold i hele verden i mange forskellige bådtyper, som stadig varer ved i dag. Hans hverdag er i dag delt op i to spor: Sejlads på den ene side og arbejdet som erhvervscoach og parterapeut på den anden side.
Folkebåd med familien
Morten Henriksen har et hektisk og privilegeret sejlerliv, hvor han får penge for at rejse verden rundt og konkurrere med nogle af de bedste. Derfor var der muligvis nogle, der undrede sig, da han begyndte at sejle Folkebåd. Han indrømmer dog gerne, at det ikke var en del af nogen større masterplan. “I sommeren 2019 læser jeg tilfældigt, at der er Fynsmesterskaber i Folkebåd i Kerteminde. Lige den weekend har jeg heller ikke nogle planer, og så spørger jeg min kone, som jeg sejlede Snipe med i begyndelsen af 90’erne, om hun ville være med til at sejle, hvis vi kunne låne en båd. Det siger hun ja til, og det gør en af mine voksne døtre også. Det var nye toner, for alle mine børn er endt med at spille tennis i stedet for at sejle,” siger Morten Henriksen. Det lykkedes ham at låne en båd fra Faaborg, og så var familien i gang. De får sejlet nogle sejladser, hvor resultaterne er noget blandede. Men de finder det tilpas sjovt til, at de køber deres egen båd.
Et frirum
Siden har Morten Henriksen kun skruet op for aktiviteterne i Folkebåden. En central årsag er fællesskabet og det sammenhold, han får med sin familie, venner og andre folkebådssejlere. “Det sjove ved at sejle Folkebåd er ikke glæden ved at sejle en båd, der er lynhurtig eller at lykkes med en masse manøvrer, der sidder lige i skabet. Det sjove er at være sammen med mine venner og familie og snakke om sejlads, men også alt muligt andet,” siger han. At sejle Folkebåd giver også Morten Henriksen et tiltrængt frirum. ”I mit arbejde taler jeg fra tidlig morgen til sidst på eftermiddagen med rigtig mange mennesker, som er i en svær periode af deres liv. Man går igennem meget gråd og tænders gnidsel i løbet af dagen, og så er det rart at komme ud og få noget frisk luft,” siger han.
Socialt sammenhold i barndommens bugt
Morten Henriksen oplever, at der er en helt speciel stemning, der omgiver miljøet omkring Folkebåden. En mere afslappet stemning, hvor albuerne er mindre spidse. “Jeg har oplevet andre klasser, hvor man generelt lever i sin egen lille verden. Man spiser kun med sit eget hold og bruger ingen tid med de andre. Det er stik modsat i Folkebådsklassen. Her er det mit indtryk, at det er en stor familie, hvor man bruger tid sammen og hjælper hinanden, og det tiltaler mig,” siger han. Derudover giver det at sejle Folkebåd en anledning til at genopdage Kerteminde Bugt, som Morten Henriksen ellers nær havde glemt. “Folkebåden sender mig tilbage til min barndom. De seneste 10 år har jeg sejlet mere på Biscayne Bay i Miami, end jeg har sejlet i Kerteminde Bugt. Og at komme ud og sejle på Kerteminde Bugt igen og lære den at kende, har været helt fantastisk,” siger han og peger på, at det gode selskab også spiller en rolle. “Det er skønt at sejle med mine gamle sejlervenner. Vi er godt nok alle blevet ældre og gråhårede, men det er de samme gode mennesker. Det har været sjovt at være sammen med dem igen, sidde sammen i klubhuset efter en sejlads, få en pilsner og fortælle røverhistorier,“ siger han.
Kamp om klassemesterskabet
I sommeren 2020 deltog Morten Henriksen i klassemesterskabet i Folkebåd. Det var oprindeligt meningen, at han skulle have sejlet med sine tvillingedøtre og kone, men de sprang over, da der var optræk til meget vind. I stedet sprang gasterne Kasper Helweg-Larsen og Marc Wain til. Og det gjorde de med stor succes. I båden Nefertiti, DEN 1152, udklasserede de konkurrenterne ganske suverænt. Og når det igen bliver sommer og coronarestriktionerne måske tillader at sejle et regulært Danmarksmesterskab, så regner Morten Henriksen med at være med i feltet. Denne gang med tvillingedøtrene og formentligt også en fjerdemand i skikkelse af Marc Wain. “DM er jo klassens største begivenhed, og det er fedt, at alle folkebådssejlere, der kan lide at sejle kapsejlads, kommer. Men det er ikke kun sejladsen. Det handler i lige så høj grad om de mennesker, man møder, og de samtaler, man har over en kold pilsner,“ siger Morten Henriksen.