- Forside
- Klubben
Dansk Folkebådsklub
Dansk Folkebådsklub er en forening, hvis medlemmer har følgende til fælles:
- at de holder af FOLKEBÅDEN !
- at de holder af kammeratskab og konkurrence !
- at de holder af at sejle i Danmarks største kølbådsklasse med ca. 800 både !
Hvad gør Dansk Folkebådsklub for dig?
- Dansk Folkebådsklub værner om båden som entypebåd, og sørger for at holde klassen i overensstemmelse med forskrifterne. Opfindsomhed og nye materialer gør det hele tiden nødvendigt at være aktiv og vurdere, om der skal ændres i klassereglerne.
- Dansk Folkebådsklub søger at skabe størst mulig samling i klassen omkring stævner og aktiviteter, der kan samle mange sejlere, og skabe interesse omkring vores båd; bl.a. står folkebådsklubben som medarrangør af DM.
- Dansk Folkebådsklub informerer medlemmerne gennem vores website: www.folkebaad.dk.
- Dansk Folkebådsklub deltager i et internationalt samarbejde (Nordic Folkboat International Association) med henblik på at koordinere klasseregler og internationale stævner.
- Dansk Folkebådsklub blev startet den 9. oktober 1950 på en stiftende generalforsamling i sejlklubben “Sundets” klubhus på initiativ af en kreds af folkebådssejlere. Klubbens formål er bl.a. at styrke sammenholdet blandt folkebådssejlere ved at samle dem i en landsforening. Klubben tæller i dag ca. 400 medlemmer og er således Danmarks største specialklub.