Håndværker Cup 2024 - Jægerspris

Sjællandsk Mesterskab og Ranglistestævne for Nordisk Folkebåd d. 4. – 5. maj 2024 – Jægerspris sejlklub

Traditionen tro sejles der om det Sjællandske mesterskab i Jægerspris, den 1. weekend i maj.

Det er samtidig det 1.ranglistestævne i 2024 ud af 5

I weekenden den 4 & 5 maj var vejrforholdene meget varieret i styrke og retning. Hvilket gav både udfordrende og spændende sejladser. De varierede forhold kan også ses på de flestes placeringer hen over weekenden.

I år var der 20 deltagende med båd fra Sverige og England

Jægerspris sejlklub og deres frivillige sørgede på bedste vis for at trimme banerne til de mange vind drejninger, så der kunne afvikles i alt 8 gode sejladser.

Rammerne i Jægerspris er altid gode og med til at fremme det i forvejen stærke sociale sammenhold er er i Folkebåd klassen, sammen med god konkurrence på banen,

2. plads

DEN 873 ”Cirkeline” Hellerup Sejlklub med Søren Kæstel, Erik Andersen og Alex Lindegaard

Ny Sjællandsk mester 2024 blev:

DEN 847 ”TUT” fra Kerteminde Sejlklub med Nicolaj Kold, Lars Vilhelmsen og Flemming Kold

3. plads

DEN 927 ”Geppeline” Kerteminde Sejlklub med Per Buch, Hans Schultz og Per Puck


IDDM 2024 i Holbæk

2024 - årets Danmarksmestre er nu fundet.

Guldet gik til Morten Henriksen, Kasper Helweg-Larsen og Marc Wain Pedersen i FDEN 1152, Nefertiti.

Sølvet gik til Søren Kæstel, Erik Andersen og Alex Lindegaard i FDEN 873 Cirkeline.

Bronze gik til Per Jørgensen , Kristian Hansen og Henrik Holk i FDEN 703, Stampe.

“KÆMPE KÆMPE KÆMPE TAK

Tillykke til alle vinderne, og stor tak til Holbæk Sejlklub og alle de frivillige, der skabte et fantastisk stævne for os.skal der lyde til alle jer hjælper og styregruppe som var med til at vi igen år fik afviklet et DM i verdensklasse Med kæmpe ros til os alle for rigtig mange deltager – alt kørte bare på skinner alt fra forplejning teamet – kontoret – grillen – baren på land til afvikling af sejladserne på vandet

KÆMPE TAK til alle vores sponsore for støttet til dette DM vi havde lidt udfordringer med vejret fredag og søndag men alligevel lykkes det os at få 10 sejladser i hus.

TAK til jer alle, det har været en fornøjelse (også lidt hårdt) at stå i spidse for dette DM.

Tak for jeres støtte og hjælp”


Gold Cup 2024 i Halmstad

Gold Cup 2024 Halmstad- årets Guld Cup vindere er nu fundet.

“Gold Cup 2024 blev i juli afholdt ud for Halmstad, Sverige
Der var 51 deltagende både fra 6 nationer – heraf 12 fra Danmark og alle i den bedste halvdel af feltet.
Det blev til en flot 2. Plads til Anders Sunke, Niels Sunke og Claus Lund fra Kerteminde. I alt var der 5 danske både i top-10

Der blev sejlet 6 sejladser i skiftende vejrforhold. For de fleste både betød det pæne udsving i placeringerne.
En sejlads skulle nok ikke have været gennemført, da vinden helt forsvandt, samtidig med meget strøm. Her kunne man sejle sig op ved at smide anker.

England var i år repræsenteret med 5 både.
Båden GBR 808 Isabella med John Wulff som skipper og besætning Edward Donald og Cameron Tweedle vandt samlet med en meget flot serie og sluttede af med at vinde sidste sejlads.

Stort tillykke til UK og Royal Solent Yacht Club. Det er første gang pokalen går til England.

Gold Cup 2025 bliver sejlet på Øresund med base i Hellerup Sejlklub.


Svenskt mästerskap 14. – 18. august 2024 i Karlsborg

Carlsborgs Segelsällskap välkomnar alla folkbåts-seglare till Svenskt mästerskap 14–18 augusti 2024 i Karlsborg vid Vättern och Göta kanal.

Bas för arrangemanget blir klubbens nybyggda klubbhus vid Göta kanals genomfart genom staden.

Kappseglingarna i mästerskapet planeras att genomföras på Vättern utanför Vanäs udde.

För att komma till kappseglingsområdet på Vättern kommer det att anordnas bogsering i eskader förbi kanalbron.

Träningskappseglingen planeras att genomföras på Bottensjön i nära anslutning till klubbhuset.

Svenska Folkbåtsförbundet är mycket glada att få återvända till Karlsborg 40 år efter vårt senaste SM där. Carlsborgs Segelsällskap arrangerade under 2023 SM i sprintsegling och CB 66 Racer.


Tibbe Memorial Cup 2024

Tibbe Memorial Cup 2024

I weekenden den 23-25 august blev den 2. årgang af Tibbe Memorial Cup afholdt i Kerteminde.

Tibbe Memorial Cup fejrer folkebådsklassen generelt og Tibbe specielt. Tibbe er i dag museumsskib på Museet for Lystfartøjer i Svendborg, hvor hun nyder sit otium, men hun har haft enorm betydning for udviklingen af folkebådsklassen, både i Danmark og internationalt. Hun lagde nemlig skrog til
glasfiberformen der siden er blevet brugt til at fremstille flere tusinde folkebåde, heraf mere end 1100 på Folkebådscentralen i Kerteminde. En både sportslig og erhvervsmæssig succes.

Tibbe Memorial Cup har også til formål, at samle hele klassen i Danmark og internationalt med fokus på det sociale og sejle folkebåd.

I år var det programmet udvidet med en distance sejlads rundt om Romsø for dem som ikke vil sejle på kapsejladsbanen. Tibbe Memorial Social er navnet.

På land var der ren forkælelse med en super middag lørdag aften. Kreeret af frivillige fra Turismens Venner i Kerteminde. En fantastisk indsats.

Hen over dagene var der stumpemarked hvor en god handel kunne gøres. Søndag gav Lars Bræstrup gode tips og ideer tips til Crusing holdet.

Resultater.

Tibbe Memorial Cup med 20 deltagende både blev vundet af

DEN 926 Per Buch, Hans Schultz og Per Puck – Kerteminde Sejlklub

Nr 2 SWE 1255 Anders Cederblad, Ola Schwarz og Anders Jalmander – SS Vikingarna

Nr 3 DEN 634 Jens Thurøe, Victor Thurøe, Knud Peder Andersen – Kerteminde Sejlklub

Nr 4 GER 466 Walther Furthmann, Hans Christian Mrowka og Uwe Grigull – YCS

Øvrige resultater kan ses her:

Tibbe Memorial Social – resultater

Nr. 1 DEN 674 Hans Peter Hansen

Nr. 2 DEN 769 Mads Bath

Nr. 3 GER 328 Florian ALTHOFF

Tibbe Memorial Cup og Tibbe memorial Social – 2025 bliver afholdt den 22 – 24 august. Sæt kryds i kalenderen til endnu mere folkebåd og sociale aktiviteter i klassen, i Kerteminde


Referat af bestyrelsesmøde 21.marts 2024 - i DFK via Teams

Referat

Bestyrelsesmøde i DFK via Teams

21 marts 2024

19:30 – 21:00

deltagere

Jan, Petra, Peder Bo, Per P, Michael Guldmann, Michael Møller

fraværende

Peter, Per B

Medbring:

Jeres input til de enkelte punkter


Dansk Folkebådsklubs ordinære generalforsamling 2024

Referat af Dansk Folkebådsklubs ordinære generalforsamling 2024.


UNG I FOLKEBÅD: Portræt af Aarhus-sejler Lasse Hinrichsen

Lasse kommer tættere på naturen og elementerne på Folkebåden. Lasse Hinrichsen og hans familie bruger Folkebåden til at sejle kapsejlads, men også til ferie. Det er en god måde at koble fra på, og han kan bruge mange timer på at kigge ud i horisonten: ”Når man er på vandet, kan man hverken gøre fra eller til,” fortæller han.

Af Stephanie Kjær Foto Peter Brøgger

Nærheden med naturen. Friheden. Farten. Stemningen på havnen. Teknikken. Det er noget af det, som Lasse Hinrichsen elsker ved at sejle Folkebåd. 34-årige Lasse er i dag en habil sejler, der ligger nogenlunde midt i feltet i Aarhus Folkebådsklub, hvis han selv skal beskrive det. Sejlsport er dog langt fra noget, som han har dyrket hele livet, og han købte sin egen Folkebåd uden at vide det store om at sejle den. Derfor er hans opfordring til andre, der overvejer at sejle Folkebåd, også klar: Bare spring ud i det. Du skal nok lære det. Han startede nemlig selv med at sejle i 2013, da han som 26-årig købte sin første båd. En Albin Vega 27, der af Lasse beskrives som ”en campingvogn på vandet”. Han har windsurfet, siden han gik på efterskole, men ellers købte han båden uden at have den store erfaring med at sejle. ”Jeg tænkte, at jeg nok skulle lære det, og det gjorde jeg også ved bare at kaste mig ud i det,” siger Lasse Hinrichsen. Og det gjorde han. Lasse forvandlede Vegaen til sit hjem i hele to år og lærte at sejle den. Det er tydeligt, når man taler med ham, at han er typen, der springer ud i ting og godt kan lide at udfordre sig selv. Det skræmmer ham ikke at komme ud af sin comfort zone.

Elementerne kom tættere på

Det var først et par år efter, Lasse fik Vegaen, at han havde sin første oplevelse med Folkebåden. Det var hans kæreste Pi og hendes familie, der introducerede ham for denne del af sejlsporten. Han husker tydeligt første gang, hun tog ham med ud på tur i familiens Folkebåd på en smuk og solrig sommerdag. ”Det var en sommer med let luft. På Folkebåden fik jeg en god fornemmelse for at sejle, så det var bare virkelig fedt at mærke vandet og vinden,” fortæller han. I modsætning til en Albin Vega, er man i Folkebåden meget tæt på havet og bølgerne, der skyller ind over båden på de blæsende dage. Kort efter den første tur, var han til sin første kapsejlads med Pi. ”Det var fantastisk! Da fattede jeg virkelig, hvad det gik ud på, og hvordan man f.eks. ikke sejler den godt,” fortæller han om oplevelsen i 2015 – samme år, hvor han solgte Vegaen. ”Det er lidt sjovt. Folkebåden er lidt en kontrast til andre både, for det er en klassisk båd, der er designet i 1942, så det svarer lidt til at køre ræs i en Citroën 2CV. Det er en virkelig fed båd.”

Måtte bare eje sin egen

Lasse og Pi holdt en pause fra hinanden et stykke tid efter, og da det skete, måtte Lasse bare eje sin egen Folkebåd, nu hvor han ikke længere kunne sejle med Pis familie. Det var i 2016. Han havde solgt Vegaen et år forinden, og endnu en gang sprang han ud i noget, som han ikke kendte til i forvejen. Der blev derfor bladret gennem Den Blå Avis og andre platforme for at finde den helt rigtige Folkebåd. Han fandt en kandidat og ringede så til Bent, som er kendt i sporten, fordi han kender alle folkebådssejlere og registrerer alle bådene. ”Bent vidste det hele, så han hjalp mig med at sikre, at det var et godt køb. Der var bare rigtig god hjælp at hente i klassen, og man føler sig virkelig som en del af den fra første dag,” fortæller han. Lasse Hinrichsen var ikke nervøs for at kaste sig ud i et nyt bådeventyr, selvom han ikke vidste noget om at eje en Folkebåd og kun havde begrænset erfaring med at sejle den. ”Det går igen i sejlermiljøet, at folk er meget hjælpsomme. Jeg har derfor primært lært at passe min båd ved at tale med andre på havnene. Når bådene står på land, står de tæt på hinanden, og det er derfor nemt lige at gå hen til de andre og se på, hvordan de gør. Det koster højst en øl eller ekstra tid, fordi de fortæller anekdoter fra deres tid i sporten,” siger han og fortsætter: ”Man kan nemt få hjælp og inspiration fra de andre.” Og ikke nok med det, så er Folkebåden til at betale i forhold til mange andre bådtyper. Han fik selv sin ”meget billigt” – for omkring 35.000 kr., og den koster samtidig ikke en formue i drift. Især hvis man går flere sammen om den, som Lasse foreslår.

Det kriblede i ham

Folkebådssejlads er derfor blevet en stor del af Lasse Hinrichsens hverdag gennem årene. Han har trænet to gange om ugen de seneste år med undtagelse af 2020, hvor coronapandemien ramte, og træningerne blev aflyst. I begyndelsen var han også gast på andre folkebådsbesætninger, selvom han havde sin egen. Det gav den unge folkebådssejler mulighed for at lære en masse om trim og taktik. ”Det er meget inspirerende. Det kriblede i mig hver morgen, da jeg skulle til træning i løbet af mit første år i klassen. Både af glæde og spænding, fordi jeg vidste, at jeg ikke var så erfaren i det her,” fortæller han. Det fede ved Folkebåden er, ifølge Lasse, at man kan komme hurtigt i gang, også selvom man ikke har den helt store tekniske viden. ”Den er i sin grundform rimelig simpel, men den er også kompliceret, hvis man skal sejle den rigtig, rigtig godt. Så kræver det træning,” fortæller han. Det største stævne, Lasse har deltaget i, var Guldpokalen i Aarhus i 2019. ”Der var 50 både på startlinjen, så det var nervepirrende, men det betød også, at jeg vir[1]kelig lærte noget,” fortæller han.

Folkebåden er også babyvenlig

I 2019 skete der dog noget, som har vendt op og ned på Lasse liv. Han er blevet far til lille Bjørn. Det betyder, at hans engagement i folkebådsklassen nok kommer til at ændre sig. Men så er det jo heldigt, at Folkebåden kan bruges til meget mere end kapsejlads. Lasse og Pi har både været på ferie i Folkebåden alene, med deres venner og efter Bjørn er kommet til verden, har han også været med. Lasse Hinrichsen håber da også på, at han med tiden kan være med til at give Bjørn et lille skub på vejen til at blive glad for sejlads som sin far – uden at presse ham. ”Folkebåden er også ret babyvenlig, da den har et dybt cockpit. Så det er lidt som en kravlegård, og så længe han er dernede, vælter han ikke over bord.”

Folkebåden giver ro

Mens en Albin Vega er en campingvogn på havet, så er Folkebåden at sammenligne med en camplet, mener Lasse Hinrichsen, som sammen med Pi har prøvet at være på sommerferie i tre uger i Folkebåden. Det giver en ro at sejle af sted og være fuldt til stede i øjeblikket. ”Vi sejlede f.eks. Fyn rundt. Det var den klassiske sommerferie. Det at komme ud og lægge mobilen væk på lydløs og bare sidde og mærke elementerne, det er virkelig rart. Det er lige meget, hvem der ringer, for man kan ikke gøre fra eller til, når man er ude på vandet.” Selvom Lasse i perioder døser helt væk ude på det åbne hav, så kan han ikke holde sig fra at træne lidt og justere på trimmet. ”Jeg kan ikke lade være med at prøve at sejle båden godt, og jeg skal altid lige prøve at optimere en lille smule. Det er sjovt,” fortæller han. Den danske sommer ved vandet og hyggen i havnene er heller ikke noget, som den unge folkebådssejler vil være foruden. ”Under corona er der jo også kommet meget fokus på at komme ud i naturen i Danmark. Her kan Folkebåden bare rigtig meget,” siger Lasse Hinrichsen og fortsætter: “Samtidig er det også bare en sindssyg billig måde at holde ferie på, og vi har ikke lyst til andet, selvom vi har råd til det. Jeg har ikke lyst til at tage en uge til Italien, for det kan man sgu altid gøre.”


Referat af bestyrelsesmøde - 31. januar 2024 i DFK via Teams

Bestyrelsesmøde i DFK via Teams

31. Januar 2024

20:00 – 21:45

Deltagere: John, Peder Bo, Per, Michael Guldmann, Petra, Michael Møller,
Afbud Peter,
Læs: Dagsorden, evaluering af udvalg, udkast til vedtægtsændringer,
Medbring: Jeres input til de enkelte punkter
Punkt 1 + punkt 2 Tanker / ideer til at favne alle folkebådsejler (tur og kapsejlere) + Invitationen til stævner via DFK

Per præsenterede tanker om at styrke Tibbe Cup yderligere med en tursejlertræf-vinkel, og og at DFK skulle give den en ekstra skulder. Bl.a. men ikke begrænset til udsendelse af invitationer fra DFK’s medlemssystem.

Der var stor tilslutning til ideen, men også en erkendelse af at den er vanskelig at få til at flyve.

Følgende input blev givet

  • Vi skal se uden for medlemsskaren i DFK
  • Vi skal afprøve et samarbejde med DFÆL – Per undersøger mulige lokale kontakter i Kerteminde
  • Juniorbådsklubben kunne også være en mulig samarbejdspartner – John undersøger
  • Arrangementet bør tænke i tre målgrupper; kapsejlere, sejlere der sejler til træf og sejlere der kommer kørende. Tibbe Cup rammer i sit setup dem der sejler. Per sonderer med Tibbe Cup om der er grundlag for at udvide
  • Stumpemarked burde være attraktivt
  • Små workshops/foredrag af kompetente folk kunne også trække folk til
  • Vores merchandise skal opdateres til stævnet
Per
Punkt 2 Invitationen til stævner via DFK

Se ovenfor

Per
Punkt 3 En opdateret beskrivelse af vore udvalgs opgaver og formål

Per efterlyste mere præcis beskrivelse af vores udvalgs opgaver, formål og struktur.

Michael M pudser de gamle beskrivelser af trivselsudvalg, kapsejladsudvalg og bladudvalg af og sender til gennemsyn.

Per
 

Punkt 4

Vedtægtsændringer

a)    Forslag til ændringer blev godkendt af alle tilstedeværende

b)    Næste skridt-

a.    Michael M udsender et nyhedsbrev til alle medlemmer om baggrunden for vedtægtsændringer og selve dokumentet

b.    På GF opstilles det som to seperate ændringstemaer

Punkt 5 Kapsejladsudvalg

Michael G har været i dialog med Brejning om stævne 21.-22. september – Det er besluttet at Michael G går videre med den konkrete planlægning

DM2025 er der dialog med relevant klub. Besluttet at Michael G forfølger denne, med henblik på at kunne offentliggøre DM25 senest ved DM24 i Holbæk

Michael G
Punkt 6 Eventuelt

1.    NFIA har tre regelændringer klassereglerne til afstemning på årets generalforsamling til GP.  På vores GF skal vi under evt. have en dialog og en tilkendegivelse af den danske holdning til de tre forslag.

Besluttet, at Michael M sender nyhedsbrev ud til alle medlemmer inden GF, om ændringerne

2.    John orienterede om, at der er skaffet præmier til ranglisten

3.    Michael G orienterede om, at Theis er klar med indlæg til sejlerdagen på året GF

4.    dialog om formandsskifte. Michael M stiller op som formand, og det skaber behov for en ny kasserer. Per og John afklarer konkrete muligheder. Peder Bo sonderer i Århus

Alle
Punkt 7 Næste møde

14.2. kl. 19:30


Indkaldelse til Generalforsamling

Dansk Folkebådsklub – indkalder til ordinær generalforsamling

lørdag den 2. marts 2023 kl. 13:30
Jægerspris Sejlklub
Kignæs Havn
Jægerspris Hovedgade
3630 Jægerspris