Fokus på tursejlads nr. 9

Betragtninger over alu-mast kontra træmast på langtur til Sverige.

Sommerturen 1998 var en skøn oplevelse. Vore fotos fra denne ferie viser stort set kun solskin fra morgen til aften, men et enkelt viser nu at det også regner i denne del af verden, nå ja…. med mellemrum.

Vi var egentlig bestemt på at besøge det norske Sørlandet i vores tidligere Folkebåd DEN 800 ”MARIA”. Fra start af tog vi et godt hug op gennem Kattegat, og lå så over et par dage i Strandby, en rar fiskerihavn lige inden for Hirsholmene. Det var såmen helt godt vejr, med rigelig vind, flotte drivende skyer, men ’varmesystemet’ virkede slet ik-ke. Efter et par dage stak vi ud på de åbne vidder med en tungt lastet båd, vi skulle holde ferie i 4 uger, ja altså 4 voksne. Jo, vi har valgt en båd af passende størrelse, men der er da så ikke helt plads til alle 4, når vi sejler de lange stræk. Det passer fint når der sejler nogle store færger på kryds og tværs over Kattegat og Skagerak, det skulle være underligt om vi ikke kunne ramme land i nærheden af en færgehavn.

Da vi havde krydset nordpå, til Skagens gren var under horisonten, begyndte vi at hovedregne på hvor mange timer vi skul-le krydse i denne sø (ca. 10 sek. meter vind og 1,5 – 2 meter bølger). Selvom vi ikke regner så godt, blev vi ret hurtigt enige om, hvor meget mere fornøjeligt det er at sejle halvvind, ja det havde vi slet ikke prøvet i dag, og man skal vel variere sig lidt. Det var nemt, og det va-rede ikke længe før vi kunne skimte Carl Sten fæstningen ved Marstrand. Vi holdt nu lidt sydligere, da vi skulle stille i Göte-borg dagen efter, iført matrostøj for at tage standsmæssig imod pigerne.

Da besætningen næste dag var fuldtallig holdt vi ud i skærgården nord for Göte-borg, imellem dejlige klippeøer, gennem smalle sunde, tæt på spændende små-havne. Vi fandt et fint sted helt ind til klippen, i læ og vel fortøjet til bolte, som venlige mennesker havde boret ned i klip-pen… og her lå vi med et hækanker ude på sandbund. Nu fandt vi grillen frem, og ferien og skærgårdslivet begyndte for alvor.

Men hvad har alt dette med alu-mast kontra træmast at gøre…? Jo, næste dag fort-satte vi til det kendte sejlsportscentrum, Marstrand. Her oplevede vi noget, der bi-drager til debatten om alu-mast eller ej. Da vi havde set stedet, med fæstningen hvor Tordenskjold optrådte med ”Tordenskjolds soldater”, og de mange både fra nær og fjern, trak vi ud fra vores gode plads mellem Y-bomme ved pontonen, dre-jede op i vindøjet og strakte storsejlet. Det vil sige kun 3 meter op, så fangede en syning i flynderen en lille splint i hulkelen. Det lykkedes at flække hulkelen på ca. 30 cm, uden at sejlet gik itu. Ned med sejlet, starte motor og tilbage mellem Y-bommene inden andre så sig varm på pladsen.

Nu var det om at tænke på løsninger, men hel-digvis havde ”Lillebror” ikke været mere søvnig da han hentede morgenbrød, end at han bed mærke i et par tømrer i gang, lidt oppe i gaden. Op og tigge lidt lim, ned og finde kiler (plast tøjklemmer) en line til surring og en vrider. Op og reparere, siddende i en badelejder, jo der kan findes meget i en turlastet Folkebåd. Nu måtte jeg sidde der oppe med lim og klemmer og snor, og tillige høre på ”Lillebrors” hånende bemærkninger om konservative folkebådssejle-re, der lever ude at takt med nutiden. Hvis vi nu havde indført den alu-mast, kunne vi nu lig-ge ude mellem andre sejlere i farleddene og nyde sejladsen. Men vi vil hellere rode med flækkede hulkele, halvrådne områder ved gods-beslag og mange andre argumenter kom op til mig i en jævn strøm. Tjaaaee… han har måske ret, måske skal vi ikke hindre fremskridtet, ikke holde ungdommen borte fra klassen, med de tanker de gør sig om at lakere og pudse med sandpapir. Mine piger tog endda fotos af mit ’lapperi’, og sagde at ”nogen kan li’ at sejle, andre at passe og pleje”.

Nå, vi fik da tid til at nyde vejret, livet i Mar-strand og kapsejladsen lige uden for klipperne. Her var der mesterskaber for 2,4 M både (Mini 12 M). Der deltog endda en dansker, ja det var en tidligere folkebådssejler fra Kolding. Bent Møller Sørensen er gået lidt ned i skala og for-nøjede sig mod både såkaldt ”normale” og handicappede sejlere.

Det var en oplevelse at se de små både tumle tumle rundt i store felter.
Til sidst var limen tør og vi kunne strække sejl og glide ud af den nordlige indsejling til dette spændende centrum for sejlere, her mødes de unge for at blive set de rigtige steder, og gamle for at bo på pension, super seriøse sejlere træner for diverse sejlprojek-ter, og sejlerlivet udfolder sig her.
Nu lå skærgården åben for os og vi nød mange gode dage i godt vejr, og enkelte i regn og blæst. Og vi vil huske turen op til Smøgen og skærgården her omkring for en rigtig dejlig sommertur

Her 18 år efter og nu med en alu-mast på vores Folkebåd, ser jeg mange fordele ved dette materiale. Der er ikke samme risiko for at skade hulkelen, vi har nu slæder i forliget på storsejlet, så det bliver på båden når vi sætter og bjærger. Den er ikke ligeså smuk som en hvidmalet eller lakeret mast. Men den er væsentlig lettere at vedligeholde og det er praktisk at faldene kan føres inde i masten. Alu-masten er ikke så sart over for et lille stød, på træmasten var det vigtigt at lukke eventuelle småska-der med lak eller olie straks. Når man ønsker at kunne rebe sejlet er det ikke nødvendigt at forstærke hulkelen i det område toppen af sejlet når til, når der er rebet, som på træmasten.

En ulempe ved alu-masten er en forholdsvis høj pris. Hvis det ikke er muligt at købe en brugt, skal man op over 40.000 kr. for en komplet ny rig i aluminium. Hvis man køber en lakeret træmast fra FolkebådCentralen i Hamborg uden beslag, kan det gøres for ca. 17.500 kr. eksklusive transport. Men så er der et arbejde med at montere beslag og hvis den skal leveres komplet nærmer prisen sig en alu-mast.

Når jeg ser tilbage på 6 sæsoner med alu-mast, har vores tursejlads været meget mere bekvem og håndtering af sejlene er lettere og fremfor alt… mere sikker. Vi skal ikke på dæk for at rebe storsejl og der er mere styr på storsejlet når det skal ned. Og vurderer jeg på bådens potentiale i kapsej-lads har jeg oplevet at den er ligeså hurtig med alu-masten, som med min gode træmast.

I næste blad vil jeg dele mine erfaringer med at sejle med Gennaker.
Med sejlerhilsen
Lars Bræstrup
F DEN 1048 ’MARIA’ E-mail: labra1048@gmail.com

Fokus på Tursejlads nr. 8

En ny sejlersæson er lige forude. Hvor bliver det dejligt at sætte båden i vandet, høre det klukke i bordlægningen… mærke bevægelserne og nyde at rigge alle snore op til første sejlads. Se op og strække sejlene … kastes los… mærke hvordan vinden fanger sejlene og båden krænger over… tager fart og bruset fra stævnen høres… så er den gode tid begyndt. Og jeg tror altid på en super sejlersommer… indtil det modsatte er bevist, så lad os nyde den kommende sejlersæson med mange dejlige timer på vandet.

Singlehand i Folkebåd

For mange sejlere er friheden til at tage en tur på vandet vigtig. Og hvis man også holder af at sejle alene er Folkebåden velegnet. Man er ikke afhængig af gaster eller aftaler… det er bare at rigge til, kaste los og sejle. Folkebåden er simpel og bevæger sig behersket i vandet. Der er mange fordele ved en lille båd og håndteringen er let uden store kraftanstrengelser. Derfor er flere tiltrukket af singlehand sejlads og jeg har da også sejlet en del alene og over længere stræk. De erfaringer jeg har fået vil jeg dele med andre sejlere og der er en ekstra dimension over det at sejle, når man alene skal gøre det hele selv. Det kræver mere forberedelse og forudseenhed. Det stiller større krav til ens indstilling til sikkerhed, det er en anden måde man skal anskue sejladsen på. Det med tidsfaktoren kommer i anden række, jeg vil endda mene at det er mest sikkert når alle bevægelser på dæk foregår i slowmotion. Ingen overilede bevægelser, men tænk over hver en bevægelse og manøvre, inden du udfører den.

Sikkerhed

Jeg bruger naturligvis redningsvest og livline, og jeg har tillige monteret et bånd i vævet polyester (webbing) på dækket der går fra forreste base i siddebrædt op til fordæk og tilbage i modsatte side til basen i siddebrædt. Disse baser skal naturligvis være boltet til dækket. En line duer ikke da den ruller under foden, når der trædes på den. Dette bånd bruger jeg til at hage min livline i, inden jeg forlader cockpit for at gå på dæk. I øvrigt går jeg ikke på dæk uden det er absolut nødvendigt, og jeg sætter kun stagen i roligt vejr. Når jeg er i cockpittet sætter jeg livlinen fast i et par huller jeg har i den base, der holder drejearmen til storskødet, men der skal jo blot være et egnet beslag til formålet, helst nær centerlinjen i båden.

Til sådan skipper-ensom-sejlads er der forskellige hjælpemidler, der kan gøre sejladsen mere afslappet og sikker. Hvis vi ser på det med håndtering af sejl og rig er det en stor hjælp at føre stor- og fokkefald tilbage til cockpit. Se artikel nr. 5. Det gir’ fx mulighed for at rebe storsejlet fra cockpit, hvis noget sådant er til rådighed. Det gir’ også mulighed for at bjærge fokken fra cockpit, hvis en line fra toppen af fokken er ført gennem alle løjerter til dæk og videre til cockpit. Se artikel nr. 5. Fra ens plads ved rorpinden kan fokken sættes og bjærges, og det er uden problemer både på bidevind, halvvind og læns. Det gør det muligt at bjærge fokken inden havneanløb uden at skulle på dæk. Det udstyr der skal bruges koster en brøkdel af et rullesystem og kan fjernes, når det gælder fx kapsejlads, på få minutter.

En VHF er absolut en god ”livline” at tage med ombord, hvis du sejler alene ud på åbent hav. En håndholdt VHF DSC med en lade station ombord, giver en realistisk mulighed for at få hjælp, hvis uheldet er ude. Jeg anbefaler en vandtæt VHF der kan flyde, med en knap der ved tryk i 5 sek. tilkalder assistance fra SOK eller andre. Det kræver et VHF certifikat og et MMSI nummer indkodet i VHF’en, en samlet investering på ca. 5000 kr. Den skal naturligvis kunne gøres fast på din redningsvest, så du har den med hvis du falder overbord.

Rigtig mange sejler alene uden hjælpemidler af nogen art, og det er da hellere ikke en nødvendighed, men blot med til at gøre sejladsen bekvem og sikker.

Selvstyrer uden brug af strøm

Det at sejle længere stræk alene leder tanken hen på en afløser ved roret. Jeg har ikke prøvet en elektrisk autopilot til montage på rorpind i Folkebåd, men jeg vil her give mine erfaringer med en selvstyrer der bruges af langturssejlere i mange både. Under motorsejlads kender jeg ikke anden mulighed end en elektrisk selvstyrer. Jeg blev opmærksom på at der på YouTube findes flere videoer der viser systemet ”Sheet to Tiller” (oversat: Skøde til rorpind). Det er således at man forbinder storskødet med rorpinden via en lille line. Jeg arbejdede med ideen på min båd og udviklede detaljerne, så de nu passer til bådens reaktioner under forskellige forhold. Ideen er baseret på samspillet mellem skødets træk og rorpresset ved den luvgerrighed en Folkebåd naturligt har. En line fra rorpinden føres gennem en lille blok i den opstående list på luv lønningen, til den part af storskødet der går fra sidste blok på bommen til skralleblok eller spil på skødebroen. Midt på denne skødepart bindes linen med et stopperknob, og når spændingen mellem ror og skøde skal justeres, skydes knobet op og ned af skødeparten. Se fotos. For at der er et modtræk til skødets træk, sættes en elastik, som kan købes i bådudstyrsbutikker, i den opstående list i læ side. Denne elastik trækker rorpinden mod center, når trækket i skødet slækkes… og sådan arbejder skøde og elastik med at kursen holdes næsten så godt som en rorsmand. Jeg har tre forskellige tykkelser (5-6-8mm) elastik med samme udgangspunkt, hver med en plastkrog som kan kombineres efter behov for kraft.

Så tænker mange som jeg gjorde, ja det kan måske gå på kryds, men min erfaring med systemet er en forbavsende stabil styring, både på kryds, halvvind og læns. Naturligvis er dette system ikke velegnet i hårdt vejr over 12-14 m/sek. og i helt let luft under 2 m/sek. er det heller ikke stabilt. Der hvor det kræver flest justeringer er i medløbende sø, og når vinden pludselig stiger eller falder markant i styrke. Naturligvis kræver det jo, som altid, en vågen udkik. Alle dele er til at købe og fremstille selv for ganske små midler. Jeg har meget gavn af denne ide og jeg ved at deltagere i ”Silverrudder… singlehand Fyn Rundt” bruger denne simple ide.
Fordelene er uafhængighed af strøm, lav pris og det hele fylder ikke mere end et par vinterhandsker. Ingen huller i glasfiberen. Ulempen er at den ikke duer ved motorsejlads.
Rorpindspilot.

Rorpindspilot

Der findes flere fabrikater af elektriske autopiloter, der kan kobles på rorpinden. Under de fleste forhold er det en udmærket løsning, og det er ikke kraft de mangler. De er bare for langsomme i reaktion ved medløbende sø, og følger naturligvis ikke vindspring på kryds. Der kræves et godt batteri på ca. 90 Amp timer og en god lader. Der skal bores et bøs i agterdækket og et beslag skal monteres på rorpinden. Fordelene er at den fungerer fint ved motorsejlads, ved sætning af sejl uden for havnen og under de fleste forhold. Ulempen er at man er afhængig af strøm, man skal i havn og lade, den koster mellem 4000 og 5000 kr. i indkøb med det hele. Man kan montere en vandtæt el-stik under agterdæk m.m.

Jeg ser frem til mange gode timer i båden og håber at møde rigtig mange Folkebådssejlere rundt i vores dejlige farvande.

God sommer 2016!
Lars Bræstrup
F DEN 1048 MARIA
e-mail: labra1048@gmail.

Fokus på tursejlads, nr. 7

Jeg glæder mig over endnu en god sejlersæson, trods et vejrlig der ikke helt levede op til 2014. Vi oplevede mange dejlige sejladser rundt i vores farvande og vi nåede endda vores mål for denne sæson, at opleve Hallands Väderø nord for Kullen.

Tørt Skib

Med tørt skib tænker jeg ikke på det røgvand der ryger hen over folkebåden når vi krydser i frisk vind, men mere på, at det er en vigtig faktor for en vellykket tursejlads, at båden er tør indvendig.

Har man det tørt og godt i kahytten, og hynder og køjetøj er tørt og klar til brug, er en vigtigt del på plads. Det tager meget af fornøjelsen ved tursejlads, hvis  vi oplever en våd og klam kahyt med våde pletter på hynder etc.

Et punkt der giver våde hynder og ubehag er en utæt mastekrave. Når vandet løber ned under dæk uden på masten og båden krænger på kryds, vil det  dryppe ud på hynder og grej der ligger her. Så det betaler sig at gøre en indsats for at tætne gummimastekraven inden der tænkes på tur med venner og  familie. Jeg skifter min mastekrave med mellemrum og sætter et spændebånd rundt om gummikraven ca. 5 cm neden for øverste kant på masten. Når båndet  er spændt, bukker jeg øverste kant af kraven nedefter så den dækker spændebåndet, og i den lille rende der opstår mellem masten og gummikraven,  fyldes Tec7 eller tilsvarende tætningsmasse i. Det hindrer vandet i at komme ned mellem mast og gummikrave. Hvis der skulle opstå et lille hul på den nedbukkede øverste kant, vil vandet løbe ned på ydersiden af gummikraven og ikke ind i båden. På den måde har vi ikke vand ned ved masten.

En anden kilde til fugt i kahytten er det vand der kommer nede i bunden under dørken. Her skulle der normalt ikke være vand, i hver tilfald ikke i en glasfiberbåd. Træbåde der ”sveder” lidt, kan ikke helt holde vandet borte fra kahytten, men i glasfiberbåde kan man holde alt vand ude i cockpitområdet. Jeg har et helt tæt skot ned til bunden af båden mellem cockpit og kahyt, så der løber ikke vand fra cockpittet ind i kahytten. Så tænker nogen, hvordan lænser han så båden, hvis der bliver en lækage i forskibet. Godt tænkt! Jeg har en prop i et 30 mm hul i skottet og den kan jeg fjerne, hvis uheldet skulle ske, så kan vandet løbe ud til den faste lænsepumpe i cockpittet. Det sker at det regner med vinden fra agter og vi ikke får sat skotter i, så kommer der ganske få dråber i det agterste rum. Når der krydses i hård vind kommer røgvandet løbende langs luvsiden af skydekappen og finder vej ind ad nedgangen. Her er det en god hjælp at sætte det øverste skot i og evt. lukke døren. Vi har, som det ses af tidligere artikler, valgt at montere en sprayhood, og det gør hele nedgangsområdet helt tørt under næsten alle forhold.

Tørre kistebænke

Jeg undrede mig over at der var så vådt i mine kistebænke i vores glasfiber båd. Så jeg studerede hvor vandet kom fra og hvordan det kom ind i kistebænkene. Når vi krydser kommer der røgvand ind i cockpittet og måske lidt sprøjt ind over læ karm. Vandet stillede sig agten for læ kistebænk og da der er fald fremad på dørken, løb vandet frem og ind ad det spygat der er standart i kistebænken. Langsomt kom der 3-6 liter vand ind i kistebænken og gjorde fortøjninger og fendere gennemblødte. Når vi så vendte skulle man tro at vandet løb ud af spygattet og ned til pumpen, men det er ikke tilfældet! Vandet løber ud af spygattet, langs hovedskottet og direkte ind ad spygattet i modsat side. Så ret hurtigt er der 3 – 6 liter vand i den anden kistebænk. Så jeg lukkede begge spygatter og borede et 10 mm hul i bunden af kistebænket lige inden for det lukkede spygat. For ikke at der skal komme vand ind skumkernen har jeg sat et plastbøs i hullet, så evt. vand går direkte ned til pumpen. Min erfaring er at der så at sige ikke kommer vand ind efter at spygatterne er lukkede.

Ligge underdrejet

Kapsejlerne bruger ofte at ligge underdrejet når der ventes på start eller der er pause mellem sejladserne. Tursejlerne bruger det måske ikke så meget, men det er en yderst bekvem måde at få en pause eller få ro i båden til at udføre opgaver der kræver ens fulde opmærksomhed. Teknikken er ret simpel, på tæt bidevind slippes rorpinden og båden søger vindøjet og går overstag. Fokken skal ikke røres, den vil stå bak op mod vinden på den nye halse, og båden går i stå. Det er en fordel at sætte et elastik til at holde rorpinden nær center, og fokken holder båden på en fast kurs. Farten fremad er ca. ½ knob og båden driver ca. ¼ knob sidelæns mod læ. Det at farten går ned giver en tør båd uden røgvand og bevægelserne minskes, det bliver behageligt at sætte sig i cockpittet og evt. spise eller andre fornødenheder. Er man alene-sejler giver det at ligge underdrejet mulighed for at gøre nogle ting, som er næsten umuligt under sejlads. Vi bruger det ofte når vi er fremme ved en ankerplads og skal gøre ankeret klar, eller inden anløb af en havn hvor fender og fortøjninger skal lægges klar eller motoren måske skal sænkes ned.

Når man vil fortsætte sejlads, slækkes fokken over og hales, farten stiger og der kan styres. Man skal være opmærksom på at manøvredygtigheden er nedsat når man ligger underdrejet, så der skal være plads til at gå med langsom fart og udkik er naturligvis påkrævet. Jeg vil ønske jer og jeres båd en god vinterpause…

Sejlerhilsen fra
Lars Bræstrup
F DEN 1048 MARIA
e-mail: labra1048@gmail.com

Fokus på tursejlads…
Artikel nr. 6

Jeg går og glæder mig til den kommende sejlersæson og tænker på de mange muligheder, der ligger i kombinationen: ”En folkebåd… og en hel sommer forude”, det er en dejlig tanke!

Egentlig er næsten alle folkebåde egnede til tursejlads uden større ændringer eller investeringer. Her tænker jeg på kortere ture, men ønsker du en længere tur på 2 – 4 uger og over længere distancer, er der flere tiltag, som vil gøre turen og livet ombord mere bekvem. I mine tidligere artikler har jeg givet inspiration til hvordan, der evt. kan ændres flere ting ved sejlhåndtering og indretning, vel at mærke uden at båden mister sin status som klassebåd.

Vi har med stor glæde sejlet længere ture i vores folkebåde. For at det skal være en succes, har vi forberedt os på flere punkter og en stor del af langturssejlads i en lille båd, som folkebåden, er planlægning efter vejrets luner. Det skal være en leg med elementerne og ikke en kamp imod elementerne. Folkebåden kan sagtens klare hårdt vejr, men er ikke behagelig på kryds i 2 – 3 meter høje bølger over lange distancer. Så det er en god ide at holde sig opdateret på vejrmeldingen for det område der skal sejles i. Dette gælder jo for alle både, men både i vores størrelse er ret påvirkelige og bevæger sig meget i høj sø.

Langturssejlads

Har vi mulighed for en langtur på 3 – 4 uger er der som regel et mål vi drømmer om, et område vi vil lære bedre at kende eller gense. Dog er det altid en god ide at tænke på en ”plan B”. Et andet område, helst i en anden retning, der kan bruges, hvis vind og vejr ikke arter sig som håbet. Lad ikke sommerturen blive en fiasko hvis drømmen er Skagen og Læsø, og vejret er langt mere komfortabelt til at nyde den Tyske Østersøkyst og Rügen. Så et godt råd er, tag søkort med til et stort farvandsområde, og det er stadigt en god sikkerhed at medbringe papirkort, selv om de fylder meget. Jeg har underst en løsning på opbevaring af søkort i forrummet.

Det er ikke alle besætninger der holder af meget lange dagssejladser på 10 – 12 timer, eller måske 1 – 2 døgn uden stop. Så derfor er det en god ide at alliere sig med en erfaren sejlerven de 2 – 4 første dage af ferien, til en hurtig transportsejlads frem til det ønskede farvand, ferien skal nydes i. Her kan der byttes mandskab for så at fortsætte ferieturen i det tempo, alle ombord nyder mest. Den fremgangsmåde har vi nydt godt af mange somre; det har øget aktionsradius, og givet os mange fine oplevelser i Norge, Sverige og Tyskland.

Vi har foretaget et par mindre tiltag der gør en længere tur bekvem. Vi har fx installeret et cigartænderstik til 12 Volt. I det stik oplader vi mobil, kamerabatteri og VHF radio. Den håndholdte GPS Navigator kan tillige sættes til her med en forlængerledning. Det gør os uafhængige af strømstik i havnene, hvis vi ikke kommer i land i 2 – 3 døgn. De nævnte apparater forbruger jo kun milliampere.

Vi har 10 – 12 liter vand med pr. døgn; vi forventer at sejle uden forbindelse til land, det
er tilstrækkeligt under transportsejlads. Vi har præ-fabrikerede retter mad til de første dage, der hurtigt kan varmes under urolige forhold. Vi har slingregrej på vore to kogeblus. Slingresejl på køjer er en stor hjælp, der gør at vi kan holde tasker og andet på plads og det giver overblik over grej og udstyr nat og dag. Nu lyder det måske som om, vi prøver at lege bjergbestigere på vore langture! Det er slet ikke tilfældet… når to deler tørnen, har vi fire timer ved rorpinden og fire timer frivagt til afslapning, søvn og spise. En folkebåd kan sagtens sejles af én mand/kvinde, og der er ikke langt at kalde på forstærkning. Det er vejret og bevægelser, der trætter besætningen, og er det magsvejr kan vi holde til mange timers sejlads. Vi lægger som regel vore kurser sådan at der er havne eller ankerpladser vi kan vælge at bruge, hvis vejret taler for det.

Motorsejlads

På længere ture er motoren god for at nå de lange stræk på en acceptabel tid. Jeg har ejet en del motorer til mine 3 folkebåde. De første motorer var med indbygget tank og det er ikke praktisk når distancen kræver påfyldning til søs, så en separat tank er absolut at foretrække. Jeg har en 13 liter tank og medbringer en ekstra 10 liter dunk på de lange ture; den er bekvem, hvis der skal bæres benzin fra en tankstation oppe i land. Som tommelfinger-regel kalkulerer jeg 2 liter benzin i timen ved ¾ speed. Et punkt jeg har fokuseret en del på, er vibrationer og støj. De 1-cylindrede motorer, vi har sejlet med i mange år, rystede så meget, at mange genstande ombord raslede og frembragte støj. Når det har stået på i 4 – 6 timer, trætter det og tager noget af fornøjelsen ved at sejle. Vi søgte så efter en 2-cylindret motor, og da den blev installeret på hækken, gav det en markant forandring, og vibrationer er nu minimeret til et helt acceptabelt niveau. Det er en 6 HK to-takts motor der vejer 28 kg, og den er tung at få ombord, men den holder hækken godt nede i vandet, så propellen ikke tager luft. For at lette ryggen, når motoren skal trækkes op på hækken, bruger vi F-Centralens taljesystem; det virker godt, og hvis det surres stramt efter låsepinden er sat i, hindrer det at hele motoren bevæger sig langskibs i høj søgang. Ved køb af motor er det vigtigt at sikre sig, at der ikke er hindringer i motorbeslaget, så motoren ikke kan dreje så meget, som den er konstrueret til. Man bør prøve motoren på båden og vurdere om den drejer uhindret og hvis ikke, om der kan foretages modificering af beslaget, inden den købes.
I det område vi sejler (Sydfyn), er det desværre udbredt med tyveri af påhængsmotorer. Så derfor har jeg og mange andre forsøgt at sikre os mod dette ved at graffiti-spraymale motoren overalt.

Når en ny eller brugt motor er testet, og den fungerer tilfredsstillende, vil jeg råde til, at den strippes for mærker og evt. striber på motorkappe, hvorefter hele motoren affedtes og spraymales grim med en passende farve til bådens trim. Det fratager de fleste tyve lysten til at forsøge et videresalg eller en total afrensning og omlakering.

Forluge

En forluge er praktisk på tursejlads. Her tænker jeg på lys i forrum og ventilation på varme dage. Det er naturligvis en ulempe hvis lugen ikke er tæt, og vi har da også været nødsaget til at forbedre pakningen, så den slutter helt tæt.
Vi nyder, at der kan skabes ventilation, og vi har endda en vindfanger i tynd spilerdug, der kan sættes hen over lugen, så vinden ledes ned i båden.

Det er tillige praktisk med en forluge med bekvem adgang til forrummet, når vores gummibåd ligger længst fremme på forkøjen. Hvis vi ønsker mørke ombord, har vi en kanvaspresenning der holder lyset ude og desuden gør den glatte plexiluge skridsikker under sejlads.

Fortøjning

Når vi på ture oplever mange forskellige havne og fortøjer de steder, hvor en lille folkebåd passer ind, bliver vi nogle gange udfordret med dårlige bolværker der kræver lidt fantasi. Ligger vi med siden til kajen, hvad vi som regel prøvet at undgå, er et par pæle ret vanskelige at fendre af på. Så prøver vi at finde en rafte eller et af fiskernes paunbrædder. Det hænger vi i et par liner fæstnet på båden så pælen er midt for, således at den følger båden op og ned. Nu har vi muligheden for at hænge vore fendre mellem båd og rafte eller bræt.

Vi oplever også at agterfortøjninger ved langskibsfortøjning, går fra klampen på agterdækket, ind over cockpittets agterhjørne, til pæl eller ring på bolværk. Det giver problemer, når vi sætter teltkahytten op, men vi har løst det ved at montere et øjebeslag på agterdækket i hver side.

Disse øjebeslag har vist sig meget anvendelige til flere formål. Udover at styre agterfortøjningerne, er det beslag nærmest motoren velegnet til at bruge ved fastlåsning af motor med kæde. Under sejlads med vores gummibåd på slæb, er det modsatte øjebeslag godt til slæbelinen, der holder gummibåden på afstand af motorben og propel. Grunden til at vi ikke har valgt klamper i stedet for øjebeslag, er for at undgå at liner fanges under manøvrer.

Næste blad

Jeg vil komme lidt ind på hvordan, vi har indrettet vores kogeblus og andre praktiske hjælpemidler i pantryet. Jeg kommer også ind på, hvordan der sikres en tør luge i kahyt og tørre kistebænke.

Jeg håber at møde rigtig mange folkebådssejlere på tur i sommeren 2015. God vind!

Lars Bræstrup
E-mail: labra1048@gmail.com

  Fokus på Tursejlads… artikel nr. 5 – Oktober 2014

Efter en forrygende fin sejlersæson med mange gode timer ombord i vores folkebåd, glæder det mig at så mange bruger deres folkebåd til tursejlads. Vi har mødt mange folkebåde i havne og på ankerpladser rundt i landet, og der ses en tendens til at mindre både er attraktive for sejlere, der måske ikke har hele familien med på ideen om at sejle. Her er folkebåden overkommelig i pris og arbejdsindsats, for den der vil have muligheden for en tur på vandet. Det er måske derfor vi ser flere singlehand sejlere i folkebåd og blandt andet på den baggrund vil jeg dele nogle betragtninger og erfaringer om alu-masten kontra træmast.

Træmast eller alu-mast

I mange år var der træmast på en folkebåd. Klassereglen bestemte det og det levede vi godt med i generationer. I 2001 blev det tilladt at udstyre folkebåden med en alu-mast, også til kapsejlads. Danskerne var lidt tilbageholdne med at skifte og der kom først for alvor gang i salget af alu-master i Danmark, da vi fik en dansk producent. I begyndelsen var jeg noget skeptisk over for den mere stive mastetop på alu-masten, og det er både til kapsejlads og tursejlads jeg værdsætter fordelen ved en mast, der i pustene slipper vinden ud af toppen på sejlet. Men jeg så også nogle åbenlyse fordele, ikke mindst til tursejlads, med en alu-mast, her tænker jeg på slæder i storsejlets forlig. Det er en stor fordel for tursejleren og ikke mindst for alene-sejleren. Vi drøftede det i familien og kom frem til, at selvom alu-masten måske ville være ringere til kapsejlads, kunne vi leve med det, når vi fik de helt klare fordele vi opnår med blandt andet slæder i vores tur-storsejl. Da slæder på en træmast ikke er en mulighed, satte vi træmasten til salg og købte en alu-mast, og det har vi ikke fortrudt et øjeblik, og toppen på alu-masten slipper også luften ud af sejlet i pustene.
Det at storsejlet bliver på masten når det bjerges, og ikke kan nå ned i vandet er en stor behagelighed, og det gør vores tursejlads langt mere attraktiv og bekvem.

Slæder i storsejlet

Slæder i storsejlet Slæder er den væsentligste grund til at vi har valgt at investere i en alu-mast. At den så også er lettere at vedligeholde og at faldene er ført inde i masten og tilbage til cockpit, og at bommen sidder i et fast beslag så den ikke kan vride, er forhold der gør håndteringen lettere. Så er der måske nogen der tænker… er der slet ikke ulemper ved en alu-mast? Jo… prisen. Det er en investering man skal vurdere ud fra et synspunkt der går på, hvor mange år du og din familie vil få glæde af de fordele jeg har skitseret. Er glæden kun i to – tre år er det en urealistisk høj pris, men er det de næste 10 – 12 år er udgiften en god investering i bekvem og sikker sejlads. Der er naturligvis en del ændringer som følger med ved at montere slæder i storsejlet, som fx ændring af sejlpresenning. Se foto! Vi har også ændret på placering og længde af sejlpinde i storsejlet, de to øverste er forlænget ind til masten og alle pinde er rettet til at være parallel med bommen, det gør sammenlægning på bommen nemmere og mere skånsomt for sejlpindelommerne. Jeg har også introduceret en tilsætning til hulkehlen, så sejlets slæder kan fortsætte helt ned til bommen, se foto! Det giver mere kompakt sammenlægning af storsejlet, når det siksakkes på bommen, hvilket jo også er væsentligt lettere med slæder i forliget, specielt i blæsevejr. Alt dette er meget hurtigt fjernet når turstorsejlet skal erstattes af kapsejladssejlet. Den omtalte tilsætning mellem hulkehle og bom er nu ekstraudstyr der kan bestilles hos masteproducenten.

Tilbageførte fald

Når jeg nævner sikker sejlads er det fordi jeg mener at tilbageførte fald er en sikkerhed. Det giver muligheden for at håndtere båden uden at skulle på dæk i søgang. Med slæder i storsejlet og tilbageførte fald sættes storsejl og fok fra cockpit og hvis rebesystemet er rigtigt udført, kan storsejlet rebes fra cockpittet. Og så kommer der mange spørgsmål og opgaver der skal løses når noget ”nyt” skal indføres. Det er jo kun på folkebåde det er nyt, de fleste andre både har løst opgaven at føre falder tilbage til cockpit. Jeg havde i længere tid tænkt over hvordan jeg slap for at montere spil og lineaflastere på ruftaget, og jeg har nu fundet en god løsning. Jeg har sat en 4-skåret talje på ruftaget til både storfald og fokkefald, mange folkebåde har jo en lille talje på masten der strækker fokkefaldet, en tilsvarende har jeg flyttet hen på ruftaget, hvor jeg justerer spændingen i faldet når sejlene sættes. Se fotos! Taljen er forsynet med en lille karabinhage fra fx Wichard, der hægtes i faldet, når sejlet er hejst næsten til tops. Og hvordan er det så udført? Jo jeg har købt falder i ren Dyneema, ø 6 mm til storsejl og ø 5 mm til fokkefald, de går fra sejlets sjækkel i top til det sted på ruftaget, hvor karabinhagen skal hægtes i. Her slutter faldet i et øjesplejs, i samme øjesplejs er der splejset en billig line, der kun bruges til at hejse og bjærge sejlene. Øjesplejsene går fint ind og ud i alu-masten og det fungerer perfekt. Det kræver jo ikke flere tovværksklemmer, da det enten er selve faldet eller den halende part i den lille 4-skårede talje, der skal sidde i klemmen på ruffet. Grunden til at jeg valgte så tykke falder, er for at reducere strækket i faldet til et minimum og tillige at topvægten på alu-masten ifølge klassereglen ikke reduceres.
Når vi nærmer os havnen løfter vi den lille taljes halende part op af klemmen og sætter selve faldet i samme klemme, karabinhagen frigøres af splejsningen og nu er vi klar til at udløse faldet fra cockpittet i rette tid og bjærge sejlet. Med velsmurte nylonslæder i storsejlets forlig kan jeg bjærge storsejlet stående på kistebænkene og beslå det med en sejsing uden at gå på dæk. Vi smører slæderne med sololie, det udtørres ikke af solen. Tilbageførte fald kræver jo også to gode letløbende blokke monteret i bøjlen ved masten og de skal placeres så højt at faldene ikke rører nævneværdigt ved ruftagets forkant. Så der er et par små forandringer som skal udføres før de mange glæder, forbundet med de skitserede forbedringer, kan nydes fuldt ud.

Bjærge fok fra cockpit

Når jeg tidligere nævner at vi ikke går på dæk i søgang, er det fordi vi har erfaring med en løsning, der gør det muligt at bjærge fokken fra cockpit. Vi har ført en tynd line ø 2 mm fra det øje i sejlet faldsjæklen er hægtet i og inden i alle sejldugsløjerter og gennem en miniblok (skive ø 19mm) surret til forstagsbeslaget ved dæk og herfra går den over dækket i centerlinjen og ind gennem bøjlen ved masten, over ruftaget til cockpittet. Den behøver ikke en lineklemme, da den kun skal bruges ved bjærgning, og det er meget bekvemt at slække faldet og skødet, hale i nedhalerlinen og fokken trækkes til dæk uden besvær. Se fotos! Fokken ligger ikke pænt samlet på fordæk, men det kan man gøre noget ved når vi er i havn og søen har lagt sig. Det er en billig investering i sikkerhed og meget billigere end en rullefok, der tillige fratager muligheden at opnå et klassebevis. Den tynde line er syet inden i en ø 5 mm line lige der hvor den går fra nederste løjert og ind i blokken ved fordæk, det gør den mere håndvenlig at trække det første lange stykke.

Næste blad

Jeg vil i næste blad komme ind på motorsejlads og langturssejlads. Jeg kommer også lidt ind på detaljer der udnytter forlugen på sommersejlads, og et par detaljer omkring bekvem fortøjning .

Lars Bræstrup
F DEN 1048 MARIA
E-mail: labra1048@gmail.com

Fokus på Tursejlads… artikel nr. 4

En ny sejlersæson er lige om hjørnet og forventninger til en super god sommer er høje. Vi tror jo altid på det bedste til andet er bevist. Folkebåden er kendt blandt mange af nutidens sejlere, da båden i tresserne og halvfjerdserne var kendt som en god sejler, sikker og velegnet til både kap- og tursejlads. Båden har jo ikke forandret sig meget i disse år, vinden og solen er også den samme, men mange sejleres opfattelse af komfort og acceptable standarter har ændret sig. Mange anser Folkebåden for lille og ubrugelig til tursejlads, der strækker sig til mere end en dagtur. Vi er mange der har erfaret at Folkebåden er særdeles velegnet til tursejlads, blandt andet på grund af den beskedne størrelse og derved en let håndtering både til søs og i havnen. Selvom det er relativt let at finde en plads i en overfyldt sommerhavn, er der mange fine oplevelser at søge på ankerpladser rundt i vige og fjorde. Jeg vil her dele et par ideer vedr. placering og brug af anker med jer.

Anker

I en del år var vi ikke flittige ankerliggere, men hurtigt fik vi smag for den værdi og ro, der ligger i at ankre op midt ude i naturen og nyde den fantastiske udsigt og stemning, der er i de talrige vige og bugter, som Danmark består af. I begyndelsen brugte vi det 12 kg. paraply anker med brede flige som 90 % af alle Folkebåde har ombord. Det viste sig at det er et dårligt anker på de fleste bundtyper og vi brugte i stedet ankeret af typen dræg. Det er den type hvor man løfter den ene halvdel op og drejer den en kvart omgang og sænker den ned og opnår fire flige. Det var 10 kg, og det holdt rigtigt godt. Senere erfarede vi at et Bruce anker på 7,5 kg holdt endnu bedre og var lettere at håndtere. Klassereglen blev nu tillige ændret således at anker og kæde tilsammen skal veje 12 kg. Vi stuvede dette anker under dørken ved styretoften og det var let at rigge til for rorsmanden, mens han samtidig styrer. Efter et par år hvor sommerturen gik til den vestsvenske skærgård tænkte jeg alvorligt på at finde en god placering til anker på agterdæk. Vi har i mange år valgt at droppe anker fra SB agterdæk, da motoren sidder til BB. Vi tager aldrig anker og evt. kæde med op på fordækket og dropper eller bjærger det derfra, det bliver altid sænket i vandet fra SB agterdæk og så går jeg frem med linen i takt med at båden driver tilbage og totter ankerlinen op. I skærgården hækankrer man dagligt og derfor var det oplagt at udvikle en god placering agter. Bruce anker eller lignende type er så velegnet til en Folkebåd, da den krumme form sidefligene beskriver, passer ned langs spejlet og ind over dækket – se foto – og så var det bare at bestille to dæksstik, som dem der holder motorbeslaget og montere dem i dækket det rigtige sted. Det at ankeret er på dæk og klar til brug, gør ankring meget lettere og der er mange fordele ved at det er agter. Rengøring af anker og kæde er let at udføre med rorpinden i den ene hånd og en pøs i den anden. Lugtgener fra bundmaterialer på anker og kæde minimeres ved placering på dæk, og i stedet for at hejse sejl inden ankret bjærges, trækker vi anker op og lader båden vende hækken

op i vinden, herefter bliver ankeret lagt på plads på sine to gevindstænger – se foto – og så hejses fokken og der findes plads til at gå op i vinden og hejse storsejl. Det gør ankring ukompliceret og sikkert, ikke noget med at balancere ned fra fordæk med anker og line mens båden krænger og tager fart. Hvis vi bliver på ankerpladsen natten over, har vi altid kæde ude, bare 3 – 4 meter øger holdeevnen markant. Ingen af vore tre Folkebåde har været monteret med et klyds i stævnen til ankerline, og vi ønsker det heller ikke. Så i mange år har jeg surret en lille klud om linen så stævnen ikke skadede line og samtidig reducere lyden, når linen skransede over stævnbeslaget. Pludselig fik jeg en ide der løste dette problem helt. Nu binder jeg en 6 – 8 mm line omkring ankerlinen ved stævnspidsen og den anden ende binder jeg rundt om forstaget med et stopperknob eller to oppe i hovedhøjde. Ankerlinen løftes få centimeter op over stævnbeslaget og nu svajer stævnen frit fra side til side uden lyde eller slidtage. Til at samle kæden på dæk har jeg surret en lille plastkasse, forsynet med drænhuller, så kæden ikke rasler på dækket og let kan spules ren.

Vi er blevet meget glade for at ankre og den helt unikke udsigt fra ankerpladsen finder vi ikke i havne, hvor vi mange gange kiles ind mellem høje både. Som regel går vi i havn midt på dagen og klarer indkøb og går en god lang tur. Når trængslen tager til i styrke, letter vi og gør en anden sejler så glad for vores plads, og vi har tjekket vejrmeldingen og finder en god plads i læ og nyder naturligvis den fordel at vinden kommer ind fra stævnen. Andre gange kommer vi frem sent på dagen og ankrer for natten, og går så i havn næste morgen for at købe mad og andet. Det er en god rytme og naturligvis er regn og kraftig blæst ikke det mest velegnede vejr til ankring, men så nyder vi at gå i havn og opleve livet her.

Fokkestage

En fokkestage er standart i næsten alle Folkebåde. Den er velegnet til flere formål, og længden er forskellig og i øvrigt fri når vi læser klassereglen. De fleste tursejlere har en mellemlængde på ca. 3,15 meter og til plat læns passer en længde på 2,85 m. Vi har en på 3,35 m og den når helt ud til stævnspidsen, når den er sat rundt om vantskruen. Det er upraktisk når man skal stige ombord, så vi har sat et beslag helt agter på fokkeskødeskinnen, der sidder langs rufsiden, så rækker stagen ikke længere frem på fordækket end til klampen. På tursejlads har vi den korte stage på ca. 2,85 m med og den ligger fast på dæk, derudover har vi anskaffet en kulfiberstage med kompositnæb på totallængde 3,35 m. Den hænger normalt under fordæk og kan hurtigt hentes når en lang skæringskurs lokker forude. Den er særdeles let og nem at håndtere og den er stærk under alle forhold. At stage fokken giver en let styring i fuld balance og et godt udsyn fremad. Et andet godt formål er, at den er glimrende til at stage båden af grunden, hvis….. det skulle gå så galt.

Kanvas

Dette materiale er velegnet til mange formål ombord. Det er stærkt og tåler sol og salt. Vi bruger det til slingresejl i kahytten både langs med køjerne og på tværs agten for forkøjerne. Alt det grej der lægges ud på forkøjerne arbejder sig langsomt agter over, når vi krydser i høj sø. Så hurtigt fik vi fremstillet og monteret slingresejl foran hovedskottet. Det er delt ved masten og holder styr på mange ting. Vi har en pose hængende fra forskottet i stævnen til masten, og her opbevarer vi pagajen under sejlads. I cockpittet har vi poser hængende i de ventilationshuller der er i kistebænken, det holder styr på vore termoflasker. Vi har en lille kanvaskrave uden på gummimastekraven til at beskytte mod solen. Og noget af det vigtigste er vores kanvasgarage til skydekappen. Hvad enten vi har vores sprayhood sat op med den indbyggede garage eller vi bare sætter den løse garage op, slipper vi helt for vand der skyller op under skydekappen og ender på køjerne. Det er en god detalje som holder det dejligt tørt i kahytten, se foto!

Næste blad

Jeg vil i næste blad komme ind på fordelen ved alu-masten med slæder i storsejlets forlig, tilbageførte falder og en løsning til at undgå aflastere og spil på ruftag. Jeg kommer også lidt ind på detaljer der udnytter forlugen på tursejlads.

Jeg ønsker jer alle en god sejlersæson og håber at møde rigtig mange folkebådssejlere på vore ture.

Lars Bræstrup
F DEN 1048 MARIA
E-mail: labra1048@gmail.com

Fokus på tursejlads… artikel nr. 3

Lige hjemvendt efter en skøn sommertur på Limfjorden i vores folkebåd, kan jeg ikke mindst glæde mig over de mange folkebåde vi har mødt på vor tur. Det giver en indikation af at der er en stigende lyst til at bruge båden til tursejlads. At det fine vejr har spillet en rolle er helt sikkert, og det er dejligt at se bådene og møde sejlerne i havnene.

Jeg har over årerne mødt en del folkebådssejlere der har sejlet folkebåd tidligere og så købt større både. Efter en del år i de store både har de vendt tilbage til folkebåden. En af dem sagde: ”Jeg har haft en del store både efter folkebåden, men efter at jeg nu igen sejler folkebåd har jeg sagt farvel til gastemangel, den dyre sejlgarderobe, teknikræset, elektroniksygen og det ikke mindst det tilstoppede sø-toilet. Nu kan jeg nyde at sejle og folkebåden løfter sejlerglæden op på et enestående højt niveau. At bådtypen så er en typisk overalt vinder, må jeg leve med.” Det er et udsagn der meget godt dækker glæden ved de små både, der klarer sig så fint for sejl under de fleste forhold.

Rebning af storsejl

Det siges om folkebåden at den altid kan bære fulde sejl…. det er rigtigt, men det er ikke altid lige behageligt. Vi har i mange år sejlet med et mindre stormstorsejl, når vinden var hård og stødende. Men det er ikke ret praktisk at skulle bjærge et vådt storsejl, stuve det bort og sætte et stormstorsejl…. ude i søen. Så vi solgte sejlet og brugte pengene til at sy reb i vores almindelige tur-storsejl. Det har vi været glade for og den skrøne at masten ikke kan tåle at vi reber sejlet, holder ikke. Vi har monteret et par stålforstærkninger på masten ud til hulkehlen, der hvor toppen af sejlet når til, ved rebning. Det er de samme stålforstærkninger som mange har på hulkehlen, hvor sejlet føres ind i masten, og så er der ingen problemer. Nu kunne vi rebe under sejlads, og nemt rebe ud når vinden flover

Der er et par opgaver der skal løses før sådan et reb fungerer. Her er en bomdirk jo næsten et must, den skal jo bære bommen mens rebning foregår, se tidligere artikel. Den del af storfaldet man haler sejlet op med, skal være af en vis dimension, fx 6 – 8 mm. Der skal så enten bindes en løkke eller syes en løkke på siden af faldet, i den afstand der svarer til rebets højde på forliget til at hægte på faldstrækkeren. Som fotos viser skal der af sejlmageren syes en ring på siden af sejlet i den side du står og strækker storsejlet. Her i denne ring skal en hage kunne hugges i, når sejlet sænkes for rebning. Denne hage sættes i den sjækkel sejlhalsen normalt fæstes i, se foto. Så strækkes faldet med vægstangstrammeren, og der er tilbage at hale agterliget ned til bommen, og det er absolut bedst at rebeblokken på bommen, som rebelinen løber over, er placeret agten for det sorte mærke og alene det faste punkt rebelinen fæstes i, skal være fremme hvor underliget er tilpas strakt. Det giver plads til sejlets forstærkning når dugen presses ned til bommen, se foto. Vi har stor glæde og komfort af denne lette rebeanordning og kan anbefale det varmt. Skal man sejle en hel dag i hård vind er det enkelt at rebe sejlet i havnen og alle manøvrer er lettere med et så lille storsejl. Man skal være opmærksom på at stagvendinger ved havnemanøvrer går lidt langsommere og kræver mere plads med rebet storsejl end med fuldt sejl. Omvendt kræver det mindre plads at falde af og bomme med et rebet sejl.

Indretning i kahytten

For at gøre båden praktisk til tursejlads, kan der med en lille indsats gøres flere små forbedringer. Fx har vi fremstillet en god solid slingre-kant på det lille pantrybord i langskibs retning. Det giver en fin mulighed for at opbevare ting som kikkert, telefon, søkort og andre småting tørt og sikkert. Standart er der en meget lille kant, der ikke holder på noget. Omkring masten har vi fremstillet et let antageligt ”natbord” der giver mulighed for lægge fra sig, og dække lidt af det, der typisk står på dørken rundt ved masten.

En ting vi længe har søgt efter, er en god ide til placering af vores papir søkort. For selv om vi bruger elektroniske søkort i en håndholdt plotter, har vi altid rigtige søkort med. De lever et hårdt liv ombord, hvis de ikke er placeret hensigtsmæssigt. Vi har nu ophængt dem på fribordet i styrbord side lige foran hovedskottet. Her har jeg syet et par sejlmagergjorder og ved hjælp af et par plast kroge kan jeg åbne og finde det rigtige, se foto! Der kan udføres mange andre praktiske indretninger der gør livet ombord nemt og behageligt, og det er derfor spændende at gå på besøg hos andre tursejlere og lade sig inspirere.

Instrumenter

En folkebåd har ikke det store behov for dyre eller mange instrumenter til navigation. Et godt og roligt magnetkompas er et must, og hvis man så har en håndbåret GPS måske med kortplotter, er det sikkert at sejle under de fleste forhold. Mange holder meget af en dybdemåler, og det er da i nogle tilfælde bekvemt. Jeg har altid klaret mig med et håndlod og 5 – 6 meter line med tydelige mærker for hver meter. Det bruger jeg mest når jeg ankrer eller passerer snævre passager med lav vanddybde i langsom fart. Denne simple metode er ikke påvirket af tang eller strømsvigt, så det er min favorit.

Jeg mener at et roligt og tydeligt magnetkompas er behageligt og meget anvendeligt under al tursejlads. Det gælder både når man ligger i havn og vurderer på vind og vejr, og i søen når kursen skal tjekkes og holdes, er et magnetkompas super. Jeg havde på mine tidligere folkebåde et kompas skåret ind i skottet, men det fortrød vi alle. Det ødelægger en god siddeplads op af skottet og er ikke optimalt at se på, når man sidder på kanten i modsat side. Vores kompas sidder nu på skydekappen længst agter, det ses optimalt i den retning man oftest ser fremad. Det er monteret så det kan let fjernes, hvis det er i vejen for havnepresenning etc.

Hvis man benytter en håndbåret GPS har man jo fart over grunden og mange andre informationer til rådighed. Hvis man er alene-sejler eller sejler lange stræk over åbent hav, er en VHF absolut at foretrække. Der findes gode bærbare VHF radioer, som er meget anvendelige i en lille båd, og disse kan jo bruges også hvis båden evt. skal forlades. Mobil telefonen er meget god og nyttig, men kan aldrig erstatte en VHF radio i en nødsituation.

Strøm om bord Det

Det er praktisk at installere et batteri og fx montere en 12 volt cigartænder-stik til opladning af mobil, kamera og evt. VHF radio. Dette stik er endda også anvendeligt til at forsyne GPS med strøm til længere ture. Der er mange gode små ladere på markedet, og disse er så intelligente at de ikke overlader batteriet. Nogen har en el-drevet køleboks ombord, og der vil jeg anbefale at den kun køres med direkte landstrøm, for ikke at skade batteriet. Vi bruger ikke køleboks og køber madvarer efterhånden og af en art der holder selv i varme somre. Som varmekilde i forår og efterår bruger vi gerne en chamotte sten på spritblusset, i stedet for en varmeblæser. Den er ca. 15 x 15 cm og efter ca. 15 min. slukker vi blusset og stenen afgiver varme i op til en time efter. Det er de sten der sættes i brændeovne og de er så bløde at man skære i dem med en sav. Det er bekvemt at slippe for afhængighed af landstrøm.

Næste blad

Endnu engang har vi oplevet en skøn sommer i vores folkebåd, og vejret har naturligvis medvirket på bedste måde. I næste blad vil jeg komme ind på ankring og placering af anker ombord, jeg vil også dele mine erfaringer med brug af fokkestage og hvordan kanvas kan bruges til mange nyttige formål i folkebåden.

Jeg ønsker jer alle en god eftersæson og håber der er et par gode ture forude.

Lars Bræstrup, F DEN 1048 MARIA

E-mail: labra1048@gmail.com

Fokus på tursejlads… artikel nr. 2

Folkebåden er meget velegnet til tursejlads. – Den giver sejleren mange glæder i alt slags vejr – og den er uden luner selv om vejret pludseligt slår om. Den er  ikke særlig stor eller krævende, når den skal manøvreres rundt i små havne og den kan klare sig for sejl under de fleste forhold. Med selv mindre tiltag,  som et cockpittelt eller en sprayhood, er den pludselig forvandlet til sportsbåd med ”udestue” og ”mormorkyse”. Begge kælenavne er i den grad positivt  ment. Når jeg tænker på tursejlads er det ikke kun dagture, men både weekendture og feriesejlads i én eller flere uger.

Cockpitteltet:

De fleste folkebådssejlere bruger båden således at de opholder sig mest i cockpittet i løbet af dagen når der sejles, og når så havnen er anløbet og der er vel  fortøjet, er det igen cockpittet der er samlingsstedet. Her er plads og man sidder trygt i det dybe cockpit – der er udsigt til livet i havnen eller havudsigt på en beskyttet ankerplads.

I mange år har det været den gule ’prærievogn’ helt frem til masten, der har præget folkebåden i havn. I mange år sejlede vi også med dette telt og var glade  for den læ og plads det gav. Vi talte om hvordan sådan et telt skulle se ud, hvis vi måtte drømme, og langsomt dannede vi os et billede af det ideelle telt. Da  vi købte vores nuværende FD 1048 uden et telt, blev denne drøm til virkelighed. Vi havde allerede da oplevet den helt store fordel ved en sprayhood og  ønskede tillige ikke teltet helt op til masten af flere årsager. Så derfor blev teltet udformet så det lå på bommen over cockpittet på tre pinde og sluttede ned  til sprayhood’ens forreste bøjle, således at der var frit syn fremad og lys ind forfra. Vi ønskede max udsyn og lys i teltet og valgte store vinduer i sider og  agter. Det gør det meget mere venligt på dage hvor vi opholder os meget i teltet. Der er så gardiner for alle vinduer, der let rulles op og ned. En anden  væsentlig forskel på vort telt og det klassiske, er den dug det er fremstillet af. Vi valgte samme presenningsdug som sprayhood’en, det er meget mere stabil  og står mere roligt i blæsevejr.

En detalje der havde givet anledning til mange småreparationer gennem årene, er de trykknapper der sidder tæt på dækket på karme og rufsider for at holde  teltet. De sidder så lavt at de let trædes af, igen og igen. Vi bruger den mere robuste knap der hedder ’lift-the-dot’ i stedet for den mere sårbare Tenax. Tillige  valgte vi at hæve dem alle op i øverste del af karmen for ikke at træde dem af. Det var en god ide for holdbarheden, og det giver mindre træk op under  teltdugen. For at gøre det hele fuldendt fik vi syet en sejlpresenning på teltet frem til masten. Den beskytter sejlet mod solen og giver mulighed for at strække  telttaget effektivt. At teltet ikke går hen til masten giver lettere passage ved sidevanterne og mindre vindfang.

Skødebro og bomstol:

For at få det fulde udbytte af et cockpittelt, er det guld værd at fjerne skødebroen som deler cockpittet. Det er besværligt at komme over den bro, når teltet  er rejst, så ret hurtigt blev vi enige om at gøre det nemt at fjerne skødebroen i havn. Der var selv dengang i 70-erne standartbeslag egnet til dette formål, og  hurtigt fik vi fremstillet en saksebomstol på ruftaget til at holde bommen, så broen kunne lægges ud under agterdækket, og hele cockpittet blev fremkommeligt. Senere er vi gået bort fra saksebomstolen, da den er meget belastet af cockpitteltet, med placeringen midt under bommen, når  sprayhood’en kom til. Derfor bruger vi nu pagajen igen, støttet af en superlet sidestøtte, fremstillet af en sektion af en glasfiber medestang. Den er fæstet på  karmen og bomstolen lige under bommen. Det sikrer bommen tværskibs, når skødebroen er lagt under agterdæk. Storskødets blokke under bom blev fæstet med nøgle-hul-sjækler for hurtig og bekvem demontering. 

Der er også andre løsninger på en bekvem skødebro. Oprindeligt er folkebåden tegnet med en lille smal skødestolpe midt i cockpittet, og den ide er taget op  i flere versioner. Det giver permanent adgang rundt om denne konsol og mange brugere er godt tilfredse med denne løsning. Der er flere muligheder og de  holder sig inden for klassereglerne. 

Cockpitbord:

Når vi lever og opholder os i cockpittet, er der behov for et bord til skafning og andre gøremål. Så nu tænkte vi på et praktisk bord, og det skulle kunne  bruges både i kahytten og ude. Til det formål er det standart i mange folkebåde, at bruge døren ind til kahytten som bord. Men vi synes det er en ubekvem  løsning, der giver en dårlig stemning om bord, når man skal ind i kahytten og hente et eller andet — og vælter alt på bordet. Døren er for bred og for lang, til bord. Vi har fremstillet et lidt smallere og kortere bord, der passer i cockpittet på to forskellige pladser. Når skødebroen er afmonteret sidder det ud fra BB  sidedæk og når broen er på sin vante plads, sidder det på pagajen/bomstolen, som i mange andre både. Samme bord kan også sidde på masten, når vi en  enkelt gang sidder i kahytten. Den ende af bordet der er nærmest indgang til kahytten er rundet, så det giver lettere adgang til kahytten. Det er udformet så  det præcis kan sidde på døren, når det ikke er i brug. For at klare de større middage med gæster, har vi en tilsætning, der rækker næsten over til karmen i  modsat side. Denne tilsætning til bordet sidder standby på skottet i SB side, bag døren. 

Folkebåden har meget af det andre turbåde søger….. fx er det ikke nødvendigt at den første ”fortøjning” er elkablet, og de beskedne behov for beholdninger  af vand og benzin, kan som regel bæres om bord, uden at der skal forhales til servicekaj. Det er heller ikke særligt ofte at en folkebåd behøver at ligge  langskibs udenpå andre, eller værre….. inden for andre både i en tæt pakket sommerhavn. Der er næsten altid en ledig plads mellem pæle og bro. At folkebåden har begrænset plads og er mere våd at sejle end mange større både, kompenseres så rigeligt af mange af disse fordele.

Jeg vil i næste blad komme ind på rebning af storsejl og indretning om bord. Der bliver også noget om instrumenter og elektricitet — med alternativer i simple løsninger.

Jeg ønsker jer alle en super sommer og håber at møde mange af jer rundt i havne og på ankerpladser.

Lars Bræstrup
F DEN 1048
”MARIA”