Efter en helt igennem fantastisk sommer med mange solskinstimer og mange gode timer på vandet, må jeg sige, at denne sommer bliver husket i mange år frem. Det gode og stabile vejr har lokket mange både på vandet, og vi har oplevet, at mange små primitive både er fundet egnede til en kortere eller længere tur. Det har givet et dejligt liv i havnene, og mange har benyttet det stabile vejr til at nyde roen og stilheden på en ankerplads.
Og netop det, at bådene er blevet brugt flittigt, at solen har braget ned over os, og ankring natten over, er hovedpunkterne for det jeg vil dele med jer.
Tjek sejlpindelommer
Da vi var kommet godt afsted på vores weekend, den femte i år, bommede vi vores rebede storsejl ved Thurø Rev. Jeg så lige op i sejlet, om det var trimmet efter bomningen… og hvad var det? Den øverste sejlpind var væk. Hvordan kunne det ske? Vi behøvede ikke at gøre noget ved det, før vi anløb Lundeborg og bjærgede sejlene i havnen der. Her så vi, at den flap der presses ind sammen med sejlpinden, var slidt tynd som et gazebind, der hvor sejlpinden bevæger sig minimalt ved hver vending, eller når sejlet blafrer kraftigt. Her var sejlpinden smuttet igennem flappen og væk.
Den næstøverste pind havde samme syge, så jeg fandt reserve sejlpinde frem og skød en ny ind i lommen, og som en midlertidig løsning klæbede jeg noget selvklæbende reparationsdug uden om lommens åbning, det måtte holde weekenden over. Vel hjemme igen fik jeg den lokale sejlmager til at sy nye flapper i alle fire sejlpindelommer i storsejlet. Se fotos! De nye flapper var væsentligt bedre forberedt på slitage. Sejlet er fra 2009 og har sejlet rigtig mange sømil, så jeg vil opfordre dig til at tjekke dine sejl og specielt de flapper der holder sejlpinden inde og måske runde sejlpindens agterende og klæbe noget glat tape eller lignende omkring, for at nedsætte slitagen på flappen. Tursejlere bruger typisk deres sejl væsentlig længere end kapsejlere, hvorfor dette problem naturligvis oftest rammer tursejlerne.
Solsejl
Mange af de dage vi er kommet i havn i denne sommer, var skygge en mangelvare. Vi havde for et par år siden set et simpelt og passende solsejl på en nabobåd i havnen. Det var købt i Jysk til omkring en ”hund”, så sådan et havde vi da købt. Det viste sig at være meget anvendeligt i år. Det er trekantet og fylder næsten ikke noget. Der er ikke pinde i det, så det er med på tur fremover.
Med storfaldet i det ene hjørne, og sjæklen rundt om hækstaget hejses det op, så det hænger passende over cockpit, fikseret agter og ved røstjernet. Ud over skygge giver det en luftning ned i cockpit, næsten uanset, hvor vinden kommer fra. Det er et lille godt hjælpemiddel, når solen bager ned over os. Hvis man er den type, der bruger livrem og seler er det måske en god ide at sætte en tynd nedhalerline i torfaldsjæklen, så kan faldet altid hales ned selv om et hårdt vindpust skulle ødelægge solsejlet.
Ankerlys
Vi har nydt at ankre flere gange i denne sommer, og da vi jo ikke ønsker kabler i masten, er der ikke en ankerlanterne på vores båd. Vi nævnte det for en Folkebådssejler, vi mødte i Brejning på vores tur i Vejle fjord. an kunne så vise os en lampe, han havde købt i Harald Nyborg for under 40 kr. inklusiv genopladeligt batteri. Den bliver opladet af solen og lyser rigtigt godt i mørke. Den blev indkøbt og er nu testet og har bestået både i regn og sol. Den er af plastik, vejer ikke meget og fylder minimalt. Det er en god investering i sikkerhed når man ankrer, og den er velegnet til lys i cockpit eller kahyt. Jeg prøvede at lade den én dag i sol og bruge den 2 nætter, det klarede den.
Nu er sejlersæsonen ved at få en ende og med stor taknemmelighed over mange gode timer på vandet og i vores båd, vil jeg ønskejer alle en god ”stilletid” hen over vinteren, med mulighed for at lade op til en ny sejlersæson, og måske bruge tiden til at forbedre lidt hist og her. Det er nu vi skal udføre et par småting, der gør sejladsen sjov, sikker og motiverende. Det stopper heldigvis aldrig.
Med sejlerhilsen
Lars Bræstrup E-mail: labra1048@gmail.com
En ny sejlersæson lokker forude, og mange af jer har måske klargjort båden og bestilt vognmand. Det er altid dejligt at se båden glide ned i sit rette element og høre den velkendte klukken omkring bordlægningen. Så er det en god fornemmelse at rejse masten og trimme riggen. Og når bommen er monteret og alle trimliner er placeret på rette sted, er der jo kun tilbage at slå sejl under og strække sejl… kaste los… falde af og mærke vinden fange sejlene og føle en let krængning der giver forventning om fart. Det gode liv på vandet er begyndt.
Fokkeskødet gennem blok eller ring i bagbord side
Mange kapsejlere binder tampen på deres fokkeskøder fast i spilhåndtaget og har arrangeret en elastik gennem en blok i borde der returnerer håndtaget, for at kunne justere fokken, når de sidder på kanten og ønsker at trimme herfra. Det samme system er velegnet for tursejlere der kan justere fokken fra luv side af cockpit eller fra styretoften. Det giver motivation til lidt mere trim på turen, når det er nemt at udføre. Nu er der jo det, at skødespillene drejer samme vej rundt i styrbord og bagbord side. Og sidder man og styrer, fungerer det system fint når der skal hales i styrbord side, men ikke når skødet i bagbord side skal hales, her skal der hales tværskibs for at give effekt på spilhåndtaget. Det har jeg klaret ved at montere en ring eller som det hed i gamle dage, en ”klåde” op under dækket i BB side helt ude tæt på cockpitkarmen, der hvor håndtaget passerer karmen under brug. Det giver mulighed for at justere skødet i BB side, ligegyldigt hvor man sidder på styretoften. Se foto!
Kompas på skydekappe
Mange sejlere holder af at have et kompas at se på når de sejler. Enten man er kapsejler eller tursejler er det godt at kunne se kursen og bruge kompasset til at vurdere vinden på. Mange har et kompas sat på et bræt der bliver sat i nedgangen, men det er noget besværligt at komme ud og ind af kahytten med sådan en spærring….andre har skåret hul i skottet og placeret et kompas ved siden af indgangen til kahytten. Det sidste er i mine øjne upraktisk, da det ødelægger en god siddeplads op ad skottet og i mange tilfælde er kompasset dækket af den der sidder på kistebænken. Jeg havde set flere større både der havde deres kompas på skydekappen eller på ruftaget. Det er jo i den retning man ser fremad når man styrer, så placeringen tiltalte mig. Da jeg i 2001 skulle placere kompasset på vores nuværende båd, placerede jeg det på skydekappen. Til tursejlads holder jeg mest af et magnetisk kompas og det er også det mest driftssikre kompas man kan anvende. Se fotos!
Rodstag bag mast
Gennem flere år har jeg studeret, hvordan dækket ved mastehullet bevæger sig op og ned under belastninger fra kick-en. Mange har deres kick monteret i mastebøjlen og det giver store belastninger der endda skifter fra side til side i bomninger. Jeg anbefaler at dele belastningen i bøjlen således at halvdelen af kick-ens talje/træk sidder på et beslag på masten og den anden halvdel af taljen sidder på bøjlen. Det reducerer trækket i bøjlen og dermed i dækket. Det er vigtigt at en del af taljen til kick-en sidder på bøjlen, så masten aldrig trækkes agterover, når der hales i kick-taljen. Se fotos!
For at aflaste mastebøjlens opadgående træk, er det en god ide at montere et såkaldt RODSTAG (Stangstag) mellem dæk og mastespor. Det er så heldigt at bøjlens midterben agter er af materiale på 10 mm og ved at skifte møtrikken under dæk til en 10 mm lukket møtrik, kan der svejses en rustfri 10 mm stang på møtrikken, og når stangen afpasses i længde så den går ned til mastesporet, kan den nederste ende påsvejses en vantskrue hvor gaflen opad er skåret af. Se foto! Gaflen i vantskruen kan så gå ned over mastesporet som i mange både er et T-profil med huller i. Dette rodstag skal ikke spændes, det skal blot sættes neutralt og vantskruen låses, inden masten rejses, og derved fiksere dækket hvor det er. Fordelen ved at det ikke bare er en wire der forbinder dækket med mastesporet er at stangen tillige modstår det tryk der ofte kommer når 2 -3 fuldvoksne mænd står på dækket ved masten. Det tryk kan let sænke dækket 3 - 4 mm ved masten. Både træk og tryk i dækket er ikke godt, hverken for en træ- eller glasfiberbåd. Derfor er det en god ide at aflaste dæk og samling mellem dæk og kahytsfront med et rodstag.
Lanterner
Jeg har på mine folkebåde forsøgt at finde egnede lanterner. Og jeg tidligere kæmpet med dæksstik der var svære at holde tætte. Saltvand trænger ind i kabler og starter den grønne ir dannelse, bliver på sigt et problem. Først efter det er blevet almindeligt med LED light er der kommet gode batteridrevne lanterner på markedet. Det er ikke fordi jeg sejler meget i mørke, men når vi fx i efteråret sejler hjem fra aftenkapsejlads på Lunkebugten er det mørkt når vi kommer hjem. Det er meget betryggende at føre reglementeret skibslys. Jeg har undersøgt forskellige muligheder og fundet en god løsning fra firmaet NAVISAFE. Det er LED lanterner der drives af 3 stk. AAA batterier. Det kræver en i stævn og en på hækken. Der kan på hver lanterne vælges mellem tri-color, agterlys og delt rød/grøn. De er monteret via et magnetsystem og med en sikkerhedsline. Lanternen er vandtæt og kan flyde og den er CE godkendt og godkendt af US Coastguard til synlighed 2 sømil bort. Foran skal den hæves minimum 30 mm over dæk for at være synlig under krængning, hvis man vælger at placere den længst fremme på dæk. Jeg har valgt at omdanne en lille termoflaskekop til en plast konsol. Og da jeg har et øjebeslag på stævnen til min gennaker, kan den fint sidder der, fri af sejl og skøder. Agter har jeg valgt at montere lanternen på rorpinden længst agter. Hvis du Googler NAVISAFE LIGHT finder du hurtig den danske forhandler og de har en webshop. Friske batterier holder 24 timer ved brug af rød/grøn eller ved klart agterlys. Jeg er meget tilfreds med denne løsning der er uafhængig af ledninger, utætte stik på dæk og en accumulator med kontakter etc. ombord. Se fotos!
Jeg glæder mig til mange gode timer på vandet i vores dejlige båd. Lige hjemkommet fra vores første weekendtur i det sydfynske Øhav, kan vi se at der stor aktivitet på bådpladserne og forventningens glæde er en god drivkraft. Jeg håber at møde mange af jer sejlere rundt i havne og på ankerpladser og tror vi får en super sommer med masser af sol og vind… men også stille aftner med varme.
Glade forårshilsner fra Lars Bræstrup E-mail: labra1048@gmail.com
En sommer går på hæld… og mange af os har sejlet i vores dejlige både på tur- og kapsejlads. Dette år er et særligt år med fejringen af vores gamle Folkebåd. 75 år er mange år og spænder over flere generationer og folkebåden har levet op til sit navn ”en båd for folket”. Da den kom frem i 40-erne og mange år frem, var det en rummelig turbåd for en familie med et par børn. I nyere tid har mange sejlere set på båden som en kapsejler og dagbåd, men flere og flere ser den som en velegnet turbåd med mange kvaliteter. Der er en ny trend i at drage ud i naturen og leve lidt primitivt, og her kommer Folkebåden ind som et godt bud på en velegnet båd.
Livet ombord
Mange Folkebådsejlere bruger cockpittet meget på tursejlads som opholdsrum. Det gør vi også, men ind i mellem er det rart at være kahytten. Her kan man godt opnå en vis form for komfort. Køjerne er den eneste mulighed for at sidde, og i mange både er der ikke god støtte for lænden. Her bruger vi gerne en lidt stor sovepose i sin pose, den kan gå ind under hylden og give en rimelig støtte.
I mange tilfælde sidder vi langskibs på køjerne med benene oppe på hynden. Med den rette støtte i ryggen og noget under knæhaser, sidder vi godt med henholdsvis ryggen op ad pantrysektion i BB og døren som er lukket tilbage mod skottet i SB side. Lige netop det med døren tilbage mod skottet kræver en lille ekstra støtte på skottet, så døren holdes plan og er stabil at læne sig op ad. Se foto! Her er der et godt udsyn ud gennem de lange vinduer i ruffet.
Når vi sidder længe i cockpit og enten styrer på længere stræk eller ønsker god støtte i ryggen i havn, har vi fået en hynde der er udformet så den kan gå ned over cockpitkarmen. Den støtter godt og den kan surres fast. Se foto! Vores skødebro er placeret ret højt, tæt på overkanten af karmen. Det giver en behagelig støtte i ryggen, når vi sidder langskibs på kistebænkene. Så med den faconsyede hynde ned over skødebroen er det behageligt af sidde her. Vi har næsten altid en hynde at sidde på, og når det regner eller sprøjter bruger vi såkaldte ”spækkebrædder”.
Tætning af røstjern
Livet ombord er betinget af flere ting, blandt andet at der er tørt i kahytten, og ingen lækager der gør livet surt. Vores båd har røstjern af typen bøjlerøstjern. Og selvom de er lettere at holde tætte end de traditionelle pladerøstjern, kan de blive utætte. Vi oplevede det i Limfjorden for år tilbage og heldigvis havde jeg tætningsmasse i en tube og en passende fastnøgle til en 10 mm møtrik ombord. Jeg satte storfaldet i en strop i fokkeskødeblokken og tottede det rigtigt godt, for at holde balance på masten mens reparationen stod på. Så løsnede jeg møtrikkerne under dæk i takt med at jeg strammede vantskruen indtil røstjernet var trukket helt op af dækket. Nu kunne jeg med en skruetrækker rense hullerne til de to ben med gevind grundigt, og fjerne eventuelt gammel tætningsmasse på dækket under den plade der er svejset på bøjlen.
Ny tætningsmasse blev fordelt under pladen og rundt om ”benene” med gevind. Så blev røstjernet trykket forsigtigt ned i hullerne, og kun lige presset ned så der var tætningsmasse ude hele vejen rundt om pladen. På dette tidspunkt er det vigtig IKKE at spænde møtrikkerne mere end at massen kun lige kommer ud hele vejen rundt og der skal være 1 – 2 mm afstand mellem pladen og dækket mens det tørrer. Herefter skal møtrikkerne ikke spændes før 1 til 1½ døgn senere. Når det gøres sådan formes en støbt pakning, der pakker perfekt helt ned omkring ”benene”. Hvis møtrikkerne var blevet spændt hårdt med det samme, var al massen blevet presset ud under pladen, og det tynde lag der ville være tilbage, tørrer ud og vandet trænger ind igen efter 1 – 2 år. Vantskruen må gerne monteres, men skal ikke spændes før møtrikkerne er efterspændt.
Rulle på hækstag
Vi har jo gennem mange år oplevet at hækstaget fisker agterliget på storsejlet i let luft. Det er jo ikke et stort problem, men jeg har alligevel tænkt på en løsning. Jeg så de ruller der er beregnet til at sætte på søgelænder for at forsejl kommer lettere forbi. Jeg har monteret en rulle på højde med den øverste sejlpind. Et stykke smalt riggertape er sat omkring hækstaget, så meget at en fiberskive på ca. 8 mm i diameter ikke falder ned ad wiren. Plastrullen, som kan købes i bådudstyrsbutikker, har jeg så monteret på wiren så den hviler på fiberskiven og løber let rundt. Det letter kappens passage i vendingen.
Nu skal vore både snart i vinterhi og der er mange småting der kan klares når båden er på land, og masten ligger ned. Så en lille liste over opgaverne er hjælpsom. Og husk sejl- og presenningsmager har bedre tid i november og december end i april.
Jeg vil ønske jer alle en god stille-sæson med mulighed for at glæde jer til en dejlig ny sejlersæson 2018.
Sejlerhilsen
Lars Bræstrup E-mail: labra1048@gmail.com
Vi har i mange år sejlet tursejlads i vore Folkebåde og oplevet farten falder hurtigt til omkring 1-3 knob, når vinden er ind fra agter og svag. Det er jo dejligt afslappende at glide afsted på et roligt vand og nyde stilheden. Men det kan også bringe tankerne hen på, om det er tiden at starte motor. Starter vi motor må vi finde os i støj og lidt rystelser i båden. Det bringer os frem til destinationen inden for en overskuelig tid, men det er nu dejligt at slippe for den motorstøj. Når vi sidder og overvejer, om motoren skal startes eller ej, kommer tanker om en gennaker op, og det ville være dejligt at rulle en gennaker ud på 24-26 m2 og fortsætte sejladsen uden støj og med 4.5 – 5.5 knob.
Vi har flere gange set Folkebåde benytte sig af en gennaker, allerede i 1999 så vi, under DM i Egå, Folkebåde med gennaker på vej ind efter sejladserne. Dette fritflyvende asymmetriske sejl, der hejses til mastetop og sættes på stævnspidsen, øger farten væsentlig ved vinde fra en spids agten-for-tværs til halvvind, og der blev fremstillet en del og solgt dengang. Hen over årene er der nok ikke været den store produktion af gennakere til Folkebåde, men til mange af de andre tur- og kapsejladsbåde, der sejler rundt i de danske farvande, er udbredelsen af gennaker stor. Flere gange har vi talt om fordele og ulemper ved en gennaker, og da vi så pludselig fik et godt tilbud på en næsten ny gennaker, slog vi til. Og nu har vi udstyret vores båd med fald, skøder, blokke, et foldbart øje på stævnklodsen og et enkelt frølår. Ja, så skal der lige et rullesystem til, hvis det skal være enkelt og sikkert at håndtere et flyvesejl på 25 m2
.
Er det ikke bare lejetøj?
Flere af vore folkebådsvenner sagde: ”Er det ikke bare noget legetøj?”…. Jo, det er der da noget om, men er det hele med en Folkebåd ikke bare noget legetøj? Hvad gør så en gennaker fra eller til. Så inden vi slog til og gik ind i anskaffelse og etablering af det nødvendige udstyr, vurderede vi fordele og ulemper ved et ekstra sejl. Vil vi bruge den på tursejlads? Vil jeg bruge den, når jeg sejler single-hand? Er den svær eller dramatisk at sejle med? Er der for meget ”arbejde” med at rigge den op og ned? Kan sejlet rulles ud og ind uden problemer? Hvor meget fylder den i forrum? Falder vi i de ekstra liner der kommer på dæk? Mister vi udsyn fra cockpit? Er det en for stor investering til den fornøjelse vi får af den? Mange spørgsmål blev vendt og drejet.
En gennaker er ikke tilladt at bruge til kapsejlads. Så det er alene et sejl til fornøjelse på tursejlads og til erstatning for en larmende motor, når forholdene er der. Den er bedst egnet i vindstyrker op til 4-6 sekundmeter. Her er bådens skrogfart normalt ikke opnået og det kan gennakeren hjælpe med til. Det optimale for at øge farten med en gennaker, er på kurser med sand halvvind. I realiteten vil den relative vind være tæt på bidevind, når båden sejler i sand halvvind. Stage på skøde halvvind. Farten vil dreje den relative vindretning mere ind forfra, så windexet viser næsten bidevind. Det er også muligt at øge farten væsentligt på plat læns med en lang fokkestage på gennakerens skøde, og med 25 m2 i gennakeren til den ene side og et storsejl med 18 m2 til den anden side, så går det rigtig godt ”ned ad bakke”.
Rullesystemer…
En gennaker uden rulle i stævnen er ikke så enkel at håndtere. Med et godt rullesystem går det nemt og Pose på fordæk sikkert at sætte og bjærge en ennaker. Der findes flere systemer, og det mest effektive er det, der hedder ”top down” rullesystem. Fordelen ved ”top down” systemet er, at sejlet rulles fra toppen og nedad. Derfor opstår der ikke en luftboble i toppen af den sammenrullede gennaker, når den bliver rullet i hast eller under vanskelige forhold. ”Top down” systemet er baseret på en anti-tvist (vridstabil) line, der forbinder bundrulle med topsvirvel, og sikrer at topsvirvel ruller omgående, når bundrullen aktiveres med rullelinen langs dæk. Samtidig hindrer anti-tvist-linen (AT-line), at sejlets forlig ikke overstrækkes af faldet. Denne AT-line går Rulleistævn ikke ind i forliget på genakker, men sejlet rulles rundt om denne strakte line. Med AT-line er det vigtigt at der rulles samme vej hver gang sejlet rulles ind. AT-linen tåler ikke skiftevis indrulningsretning! Det sikrer jeg ved at tegne pile med tusch på den endeløse rulleline. Denne rulleline går hen ad sidedæk til cockpit og igennem en blok, som med fordel kan sættes i en elastik, der holder rullelinen tot. Der er
flere producenter af disse rullesystemer, og for at nævne de mest kendte er der Selden, Facnor, Bartels og Harken. Vi har valgt Selden’s mindste system for Rullearr. gennaker og det fungerer hver gang.
Det er vigtigt at faldet er strakt hårdt for at rullefunktionen virker optimalt. Jeg bruger min fokkestrækker til gennakerfaldet, for at opnå et virkeligt strakt gennakerfald. På halvvind sættes faldet helt tot – på agten-for-tværs og plat læns slækkes faldet 40 – 60 cm. Husk! Det er vigtigt at stramme hækstaget godt ved sejlads med gennaker, det vil spænde strutwirer op og derved fiksere mastetoppen, så den kan modstå det Afviser for skøde sideværts træk der kommer fra toppen af gennaker. Skødeblokken på sidedækket sidder på vores båd ca. 60 cm. agten
forskødespillet. Og da jeg ikke ynder at bore for mange huller i dækket, har jeg monteret en bøjle på en af baserne i hængebrættet, se foto. Denne base skal dog gøres bedre fast end med én gennemgående bolt, som er standart. Den bør mindst have 2 bolte gennem dæk for at hindre basen vrider.Der er altid lidt små ting der skal optimeres, så alt fungerer, når et nyt sejl flytter ind ombord. Blandt andet oplevede jeg at det ”dovne” skøde falder ned og Øje i stævn fanger klampen på fordæk, så der satte jeg en elastik fra forstag over den bjærgede fok og frem til stævnen under rullen. Skøderne har også en tendens til at komme op under sidevanternes vantskrue toggler og låse, så her måtte jeg bore et lille hul i den opstående liste og føre en tynd line med en knude på ydersiden og op til togglen. Så er det problemløst at bomme med gennakeren uden at rulle den ind. Vi falder til plat læns og holder storsejlet ganske kort midtskibs, mens gennaker bommes. Ved at skære lidt hurtigt op,
fyldes sejlet straks og sejladsen kan fortsætte på den nye halse. Skødepunkt
Vores oplevelse af sejlads med gennaker er positiv og et ekstra krydderi på tursejladsen. På de tidspunkter hvor start af motor kommer på tale, overvejer vi om gennakeren kan være et behageligt alternativ. Er vindstyrke og retning ok for 1 – 1½ time eller mere, er det indsatsen værd at hejse dette sejl og nyde sejladsen uden motor. Den er helt udramatisk at sejle med, og den store sikkerhed ved et optimalt rullesystem er visheden om, at selvom der opstår en situation, hvor gennakeren skal hurtigt ind, så er det altid muligt at rulle sejlet ind på 10 – 15 sekunder. Selv når stagen er sat på skødet, og der er brug for hurtigt at rulle ind, kan stagen blive på skødet og stå frem langs forstaget. Når der er mulighed for at rulle ud følger stagen med ud.
Og ja….. det er et sjovt legetøj!
God vind i sæsonen 2017. Jeg håber at møde mange folkebåde på sommerens sejladser… både med og uden gennaker.
Folkebåden er særdeles ideel til tursejlads. Den er handy og enkel at håndtere og så er der altid plads til en Folkebåd i overfyldte feriehavne. Bådens størrelse stiller ikke de store krav til fysikken og er sikker at sejle endda med en mindre øvet besætning, ja den indbyder til singlehand sejlads. Den er letstyret og vejer ikke mere end at den kan forhales/skubbes fra pæl til pæl rundt i havnen, og er udstyret med en lille fok, der på kryds gør vendinger til en leg. Den er let at sejle ud og ind af havn for sejl, uden brug af motor. Har man behov for godt udsyn eller ekstra bekvem sejlads, er det oplagt at nøjes med storsejlet, da en Folkebåd sejler udmærket for storsejlet alene, både på kryds og læns. Der er en helt særlig sejlerglæde ved at vi er nær ved vandet og mærker farten og kan følge alle bevægelser. Et andet fortrin er det faktum, at når man står på dørken i cockpit og båden ruller, er fødderne i drejepunktet og man kan bare holde kroppen i ro og lade fodleddene bevæge sig. I mange større både er dørken placeret meget højere end bådens drejepunkt og det giver meget mere bevægelse for besætningen.
Vi har sejlet meget tursejlads i vore Folkebåde, og det har været meget positivt at lære dens fortrin at kende. Med alle de fordele der er ved at tursejle i Folkebåden, undrer det mig at jeg møder så få andre tursejlende Folkebåde i løbet af en sommer. Der ligger rigtigt mange rundt om i havnene, men de bruges ikke så meget til tursejlads. Faktisk kan vimøde flere Folkebåde på motorvejen over Sjælland… på trailer, op til en weekend med et ranglistestævne, end i hele vore tre ugers sommerferie. Det har fået mig til her at videregive nogle af vore ideer, som inspiration til andre Folkebådssejlere, med henblik på at øge interessen for og fokus på den tursejlende del af vor Folkebådsflåde.
Bomdirk:
Noget af det første jeg ændrede ved vores første Folkebåd (D 477) var at montere en bomdirk. Jeg har aldrig kunnet forstå at bommen skulle ligge og rutsje rundt i cockpittet og blokere adgang til kahytten. Tillige giver det mange små og store skader på bom, skydekappe og cockpitkarme. Jeg tænker specielt på alene-sejleren der skal bjærge storsejl stående ved masten og lande bommen uden skader i cockpit. Min bomdirk er udført i en 2 mm dyneema line og fastgjort i samme splitbolt i mastetoppen som hækstaget. Nede på bomnokken er den fastgjort uden for det sorte mærke i et beslag. På de senere både ( D800 og D1048) har jeg ført dirklinen via en blok på bomnokken, langs bommen til masten og videre via mastebøjlen til cockpit. Det er så dejligt at bommen hænger i passende højde over ruffet og fikseret midtskibs af skødet, til der er mulighed for at sætte bomstolen op. Hvis dirken generer nogen ved at slå på sejlets kappe, kan den tages af og parkeres i hækstaget under sejlads. Jeg tager kun min bomdirk af under kapsejlads, for at undgå at den berører andre både, og i havn når telt eller presenning lægges over bommen.
Turfokken:
Fokken til tursejlads kan forbedres betydeligt i forhold til de degraderede kapsejladsfokke jeg og mange bruger til tursejlads. Her tænker jeg blandt andet på den rude der er placeret så højt, at den kun giver øget udsyn for besætningen, når de sidder på kanten og båden krænger. Her er det en god ide at få en sejlmager til at sy en ekstra rude i under den eksisterende. Den behøver ikke være højere end ca. 10 cm og samme længde. Det giver mulighed for at sidde på styretoften til luv og se horisonten mellem masten og forstaget. Det er sikkerhed og giver ro i sindet at se hvad der gemmer sig bag fokken. Hvis man er på tur i længere tid er det praktisk at fokken kan blive på forstaget i havn. Herved optager den ikke anden plads og er hurtigt klar til brug. For at beskytte sejlet mod sol og snavs har jeg fået syet en sejlpresenning der let kan lægges over den zig-zaggede fok og knappes på undersiden og med en flap rundt om forstaget. Hvis skøderingen så bindes op i et vant eller kicken, holder den ikke på fugt eller snavs. Mange både har en kort håndliste placeret på dæk lige bag masten i centerlinjen, og det giver en god sikkerhed for kapsejlende gaster, der er beordret på fordækket ved slørsejlads, men samtidigt er det praktisk at fæste en sejsing i denne håndliste, lige klar til brug når fokken bjærges. Den holder tillige fokken midt i båden ved havneanløb. Når og hvis forstaget skal fornyes (det anbefales at udskifte stående rig efter 15 år eller 30.000 sømil) er det en god ide at undlade vantskruen på forstaget. Mange tursejlere justerer ikke længden på forstaget fra år til år og derfor vil jeg anbefale at spare denne udgift og opnå muligheden for at fokken kan komme helt ned til dækket når den er bjærget. Dette giver også bedre udsyn fra cockpittet ved motorsejlads med fokken på dæk.
Sikring af rorpind:
Jeg har oplevet hvor uheldigt det kan gå, hvis man slipper rorpinden og den lægger sig ud til en side, og måske helt uden for båden. Specielt hvis den er øftet lidt kan den komme et godt stykke uden for stødlisten, og det kan gå rigtigt galt ved passage af pæle. I bedste fald brækker rorpinden, men jeg har set et par ror brække ved at rorpinden fangede en pæl mens båden var i drift. For at undgå dette vil jeg anbefale at sætte en elastik under rorpinden i centerlinjen, enten under karmen eller på dækket, og trækken den op over rorpinden inden anløb af havn. Den holder pinden inden for rælingen og kan let smyges af ude i frit farvand igen.
Sprayhood:
En helt afgørende forbedring af vores Folkebåd til tursejlads er udvikling af en passende sprayhood. Den har forandret båden til at være langt mere velegnet g bekvem til tursejlads. Den har reduceret brugen af olietøj væsentligt. Den giver perfekt læ når vinden er kold og holder nedgangsområdet dejligt tørt. Den afviser det tynde salte sprøjt der ret hurtigt kommer strygende hen over den luv side af ruftaget. Når vi ligger for anker og nyder de sidste solstråler, iver den dejlig læ for en kølig aftenbrise og vi bruger ikke teltet så meget, efter vi har fået sprayhood. I rigtigt dårligt vejr er den eminent til at holde vandet borte fra den forreste del af cockpittet, og med den påsyede garage afviser den søen fra at rulle ind under skydekappen og spule ned på køjerne. Bøjlerne er så solide at det giver en god støtte, når vi holder i den ved passage fra cockpit til fordæk og retur. Af ulemper kan jeg nævne at der er lidt forringet sigt gennem plastruden, men udsynet er fint som ruden er udformet. Fra at den ligger fx i forrummet til den er monteret tager det ca. 4-5 minutter, så den kan bruges efter behov. Der hvor jeg har fået syet min, er der syet ca. 18 – 20 til Folkebåde i 3 lande. Vi vil ikke undvære en sprayhood til tursejlads, vi har glædet os over vores sprayhood de sidste 16 sæsoner, den øger kvalitetstiden om bord i høj grad.
”Rindende” vand ombord:
Ikke mange Folkebåde har en vandtank ombord med pumpe og vask, heller ikke vi. Men vi har en god plastdunk i kistebænken med påmonteret tappehane. Den kommer op og lægges så der kan tappes i gryder og vaskefad m.m. Vi har tillige 3-4 plastflasker på 1½ liter vi fylder op som er lette at hælde fra. Det er hurtigt og nemt at tage sådan en og fylde kedel eller gryde. Vores forbrug på et feriedøgn er ca. 10 liter. Det giver ingen problemer med stoppet vask eller slanger, og ingen defekt pumpe volder problemer.
Bade- og redningslejder:
Vi har i flere år luret på en løsning med en form for rednings- og badelejder. Vi havde set løsningen med en lejder der kunne sidde på motorbeslaget, men vor gjorde vi så lige af motoren imens. Der er også den med teleskop lejderen på modsat side af motoren, som er udmærket. Men hos os har vi et anker placeret på dette sted, så det kunne heller ikke bruges. Derfor tænkte jeg i retning af en reblejder, der er videreudviklet så tæerne ikke kommer i klemme mellem trin og skrog og således at trinnene ikke vipper fra side til side. Det var mange krav, og hvor er lige bedst at sætte den på båden ved brug? På fotoet ses det at alle trin er skåret ind så de holder sig inde mellem de snore der bærer, det giver et stabilt trin og fikseringen af linerne klares med en lodret stående ramme der står på skandækket og surres fast til vantet. Denne placering har den fordel at vantet er der hvor man har brug for noget at holde i, når kroppen kommer op på dækket. Se foto! Trin og ramme er beklædt med line gennem huller for at hindre ridser på fribord og bund. Den fylder ikke meget ombord og vejer ikke mange gram.
Folkebådssejlere kan nyde sejladsen uden tekniske problemer…
Mange sejlere drømmer om en båd uden tekniske problemer. Jo mere teknik og elektronik ombord, jo mere vil fejle og give irritationsmomenter. Hvor mange har ikke mødt både der ligger i havn med en defekt motor, de sejler ikke før motoren er i orden. Og mange irriteres over defekte instrumenter og andet der er drevet af el. En Folkebådssejler kan klare sig uden motor, hvis den strejker, det stopper ikke ferien af den grund. Der er ikke lækkende søventiler eller et stoppet toilet, der er ikke utæt stævnrør eller olie i bundvandet. En Folkebåd er ukompliceret og kan sejles uden aggregater der før eller siden fejler, et er frihed på første klasse.
Jeg vil i næste blad fortælle mere om vores turindretninger, blandt andet om vores cockpittelt, aftagelig skødebro og udformning af cockpitbord m.m. Jeg kommer også lidt ind på brug af instrumenter og alternativer.
Fakta om forfatteren:
Lars Bræstrup 58 år, er gift med Lene og vi har datteren Maria på 29 år. Har sejlet Folkebåd fra sensommeren 1977 og er uddannet bådebygger. Det er blevet til 15 år i træbåden D 477, 9 år i D 800 og nu i D 1048. Vi har sejlet i de danske farvande og desuden besøgt Norge, Sverige og Tyskland, og har også dyrket en del kapsejlads gennem alle årene.
Når båden skal i forårstrim, er der nogle udgangspunkter, som er gode at checke: Mastens hældning, mastens placering langskibs, riggens opstramning, fokkens skødepunkter, samt trim af storsejl. Det er en god ide at bogføre dine egne mål i en logbog eller et hæfte så du altid kan finde tilbage til et udgangspunkt som var godt.
Sejleres trim er basis for megen diskussion og "religion". Flere forskellige trim kan føre til samme resultat. Find selv melodien; men grib det metodisk an ! Målene herunder er fra formandens båd, som stort set er trimmet efter vejledningen fra North Sails. Fotos: Juliane Paaby
Hældning:
Et godt checkpoint, der kan være udslagsgivende for højden. En mast med hældning går god højde. Det gælder om at finde punktet, hvor du kan være med i højden, uden at det går ud over balancen og letheden på roret. Båden må ikke være luvgirrig.Hælder masten for meget står du stille på læns i let luft.
Forstaget afmonteres foran, og placeres langs mast. Udfor nederste strækmærke (1 m over dækket) placeres et stykke tape. Forstaget monteres igen, og der måles fra midt nederste splitbolt i vantskruen til overkant tapemærke: 1,28-33 m.
Placering af mast i spor:
Dette kan være afgørende for, hvor meget du kan hælde din mast. Måles fra agterkant mast, gennem kahytsnedgang og cockpit til skæringslinien ml. dæk og agterspejl. Vejledende mål: 4,97 - 5,00 m. Man måler over agterdækket. Der vil blive nogle "knæk" på målebåndet ved agterkarmen, og måske ved løjgangen.
Sidevant:
Tot sidevanterne godt op. North Sail anbefaler en kraftig stramning, hvor der strammes op i læ under sejlads - vendes og gøres ditto på den anden side. Det er hårdt ved masten, hvis du strammer så meget, at masten får et permanent buk; ligesom du også belaster dit fokkegodsfæste kraftigt. Paulines rig er moderat tot, idet jeg har ødelagt een mast ved den øvelse.
Husk at masten skal stå lige. (Læs om metode for lige-check i tidligere månedens tip.)
Fokkeskødning:
Fokkeskødepunkt: 2,60-2,64 m målt fra midt splitbolt i fæste for halsbarmen til midt blok på skinnen. Når du skøder hjem, skal mellemste sejlpind i fokken stå parallelt med bådens centerlinie.
Skødeskinner på dæk eller skødeskinner på ruf er en smagssag. "Kerteminde-modellen" hedder skinner i dækket med et indhal (barberhal). Jeg selv foretrækker skinner på ruffet, hvilket, efter min mening giver mest præcis justering. Hvor langt man skøder ind, har ikke den store betydning efter Theis Palms mening. Hvis du gerne vil gå højt, så prøv at skøde lidt hårdere, hvilket godt kan lade sig gøre i en kortere periode, når farten vel at mærke er til stede.
Skødning af storsejl:
Storsejlet skødes hjem, så øverste sejlpind står parallelt med bådens centerlinie. Hvis storsejlet er forsynet med ticklers i enden af sejlpindene, skal den øverste lige netop blæse agterud. Den næstøverste kan du aldrig få til at blæse agterud. Så går du simpelthen ikke højde nok. Skød evt. en anelse til luv, når båden er i balance. Skød ned på løjgangen, når der kommer et pust. Skød hjem, når du føler at presset er væk. Jeg sidder altid med løjgangssnoren i hånden.
Formålet med denne trimvejledning er at give vores Folkebåds kunder en standardiseret vejledning, samt bedst mulig udnyttelse af deres nye North Folkebådsejl.
Denne trimvejledning er udarbejdet af Søren Kæstel, Per Jørgensen og Theis Palm. Følg vejledningen så nøjagtigt så muligt. Det vil altid være en god ide at eksperimentere på din egen båd, da mandskabets vægt, bådens balance, mastens beskaffenhed samt lokale forhold også vil have indflydelse på det optimale trim.
Mastetrim
Masten på en folkebåd er nok det mest kritiske, da træets beskaffenhed er utrolig vigtig for mastens krumning og spændstighed. Nedenstående er de udbøjnings tal som vi anbefaler til en folkebåds mast, senere i denne vejledning giver vi en ide om hvor hårdt masten skal stå på agterkanten i mastehullet. Den ultimative bøjning er svær at definere men udbøjningen skal ligge mellem 10,5 cm til 14,5 cm, målt med 16 kg, 4,8 meter fra toppen.
1. Kontroller at din mast står lige i båden. Dette gøres bedst ved at føre vanterne ind langs masten og af sætte et mærke ud for overkanten af det sorte mærke ved bomfæste – herefter måles til dækket ,hvor vant skruerne er befæstet – målet skal være ens i begge sider.
2. Mastens hældning måles på følgende måde – forstaget tages af ved dækket og føres ind langs masten. Wiren strækkes så meget som muligt – der afsættes et mærke ud for overkanten af det sorte mærke ved bomfæste. Forstaget sættes på plads – der måles nu 1,31 meter fra mærke til dæk langs forstaget.
3. Herefter skubbes mastefoden agter over til den den lige akkurat røre bagkanten af mastehullet. Hvis masten er stiv skal den stå forholdsvis hårdt på bagkanten og trykkes 22 mm agterover for at få masten til at krumme jævnt , hvorimod hvis masten ligger omkring 12,5 cm i udbøjning trykkes 16 mm, er masten blød 14,5 cm skal den kun lige berøre bagkanten af mastehullet.
4. Strutterne justeres ved at trække hårdt i hækstaget – kig op langs hulkilen og kontroller, at strut stagene er lige stram i begge sider. Hvis ikke justeres strut stagene til masten står lige. Strut stagene skal står forholdsvis løst i let vind, og i hård vind, hvor man i mellemluft strammer 2-3 omgange på den fælles vant skrue, det svare t il at faconen i toppen af storsejlet ligger ca. 47% tilbage fra forliget. Det vigtigste er at masten krummer jævnt fra dæk til top, hvis strutten står for stramtkrummer masten for meget i bunden og bliver for stiv i toppen, hvorimod hvis strutten står for løst krummer masten kun i toppen og masten forbliver stiv i bunden, den jævne krumning giver et pænt jævnt twist i storsejlets agterlig.
5. Sidevanterne – er med dette trim med t il at kontrollere forstagets spænding da trykket på bag kanten af masten, i mastehullet er med til at presse masten fremover og hermed får forstaget til at stå løst. I let vind skal man sejle med et forstags-fald på ca. 8 cm dette gøres bedst ved at stramme sidevanterne lige meget under sejlads til de 8 cm er opnået . Når vinden så frisker til mellemluft strammes 11⁄2 omgang på sidevanterne og yderligere 11⁄2 omgang i frisk vind, på denne måde strammes forstaget op under øget vindpres. På de bløde master bruges en 2 cm tyk kile på bagkanten til at opnå samme virkning.
Storsejls Trim
Storskødet er meget kritisk og små justeringer har stor betydning for højde og fart. Skøder man hårdt, lukker agterliget mere og giver større rorpres, men til gengæld mere højde. Dette trim kan anvendes i mellemluft på fladt vand, hvor man lige kan hænge båden ned. I let vind slækkes skødet således at den øverste ticklers flyver ret bagud. I hård vind skødes godt hjem og hækstaget hales indtil båden igen bliver let på roret uden at man mister højde. I forholdsvis store bølger skal sejlet twiste mere, for at få så stort et styreområde til vinden som overhovet muligt, samtidigt giver det også bedre fart og hermed også højde. Som tommelfingerregel trimmes den øverste sejlpind parallelt med bommen i stort set alle vindstyrker.
Udhal på bommen
Udhalet er også en vigtig trimfaktor. I let vind (0-2 m/s) skal sejlet være 3 cm fra sort mærke. I mellem vind (2-5 m/s) 1,5 cm fra sort mærke og over 5 m/s hales helt ud på mærke.
Cunningham
Undlad helt at bruge cunningham i let vind. I mellem vind hales kun så meget at rynkerne langs forliget forsvinder. Når vinden er over 7 m/s hales der hårdt for at medvirke til at åbne kappen og holde faconen fremme i sejlet.
Løjgangen
Det er en god ide at have to vogne på løjgangen, disse to vogne forbindes med to wire stropper af ca. 40 cm længde, til en blok hvor storskødet løber igennem, dette gør sejlads i let og mellem vind væsentligt nemmere. I let vind (0-3 m/s) skødes 15 – 20 cm til luv. I mellem vind (3-6 m/s) sættes vognene på midten. I vindstyrker der over køres vognene mod læ, således at båden retter sig op og bliver let på roret.
Hækstaget
Hækstaget har to funktioner, At kontrollere dybden I storsejlet og hvor meget forstaget falder mod læ. Det vil sige, at et strammere hækstag betyder et fladere og mere åbent storsejl, mindre forstags fald og hermed også fladere fok. Vi har mærket vores hækstag op for hver 20 cm, så vi hurtigt kan komme tilbage til et godt trim og have båden veltrimmet lige efter mærke rundingerne.
Bom Nedhal
Bom nedhalet bruges på kryds, til at krumme masten i hård vind og hermed åbne sejlet forneden, samtidigt med at den holder bommen i niveau når storskødet bliver slækket i de hårde pust. Brug aldrig bom nedhalet på kryds under 8 m/s og gør det med varsomhed, husk altid at slække til lænse position når der faldes af til slør for at undgå at bommen knækker. Bom nedhalet bruges ellers på følgende måde, hal til den øverste sejlpind står parallelt med bommen, både på halv vind og læns under alle vind
forhold.
Fok
North Sails fokke er skåret til skødning både på ruftag og på dækket .Vi må dog anbefale at skøde på ruftag for at få bedre twist i agterliget og så stor spalte imellem storsejlet og fokken så muligt, man har også væsentligt bedre kontrol over fokken, jo kortere af standen er fra skødbarm til blok, dette viser sig specielt i hård vind. Med skødning på ruftag må det anbefales at have en vendeblok forrest på hænge bræt for at undgå at skødet kinker på spillet.
Skødepunkt
Skødevognens placering er krit isk for fokkens trim, men som udgangspunkt måles 2,65 meter fra pind boldt i forstag til centrum skødeblok (hvis der skødes på ruftaget). Fokken skal luffe jævnt langs forliget dvs. at ticklers skal stå ens både i top og bund.
Fokkeskødet
Skødespænding – der skødes hjem så den midterste sejlpind er parallel med centerlinien i båden under de fleste forhold, med I det lette vindområde (0-2 m/s) twistes dog 2-3° mere. Hvis der er meget sø skødes 2-3 huller frem på skødeviseren for at få mere dybde og trækkraft (husk midterste sejlpind skal stadig være parallel med centerlinien i båden. I hård vind skødes 1-2 huller tilbage, med aldrig så at underliget bliver løst og begynder at blafre.
Faldspænding
Stræk aldrig faldet for hårdt, da faconen ellers kommer for langt frem – fokken er designet på denne måde. Stræk kun lige så folderne ved løjerterne forsvinde. I let vind må der gerne være små folder ved løjerterne, dette giver det bedste profil.
Hvis du har sprøgsmål vedrørende trim, er du velkommen til at kontakte Theis Palm.
Det er vigtigt, at du har styr på dit trim. Derfor har man brug for nogle udgangspunkter. Tape er et meget simpelt middel. Det er en god ide at bogføre dine egne mål i en logbog eller et hæfte. Få bogført et godt grundtrim, så du altid kan finde tilbage til udgangspunktet.
Sejleres trim er basis for megen diskussion og “religion”. Flere forskellige trim kan føre til samme resultat. Find selv melodien; men grib det metodisk an!
For hurtig kontrol af at masten står lige, kan du sætte to tapemærker lige langt over dine vantskruer. F.eks. 30 cm. Hvis du vil checke masten, måler du
simplethen fra overkant tapemærke ned til dækket.
Vil du stramme riggen i hård luft, kan du tælle omgange ud fra dit “lige” udgangspunkt. Har du glemt, om du har strammet en hel eller en halv omgang på sidevantene, er det også hurtigt at måle efter.
På forstaget kan du sætte et tapemærke, som flugter med overkant målebånd nr 1 (1-meter mærket). Du afmonterer forstaget ved dækket og kører det ind langs masten. Ud for 1-meter mærket over dæk sætter du tapen om forstaget.
Med dette mærke kan du let checke mastens hældning. Du måler fra overkanten af mærket til midten af splitbolten lige over dækket. Et mål på omkring 130 cm er ikke helt hen i vejret.
Hvis man skal på langfart kræver det mange søkort.
Turen gennem Østersøen til Stockholm, og videre gennem Götakanalen bliver til en bunke, der er 10-15 cm høj, når kortene er foldet! Hvor gør man af alle disse kort, når man skal være 2 voksne og 2 børn i båden?
En ide kan være at udnytte pladsen i forskibet langs den indvendige side af fribordet:
I styrbord side hænger kortene mellem to plader.
Pladerne er lavet af krydsfiner
Pladerne hænger i stropper -"sejsinger"- som fæstnes i nogle smarte aluklemmer. Stropperne med klemmer fåes bl.a. hos Harald Nyborg og kaldes bagageremme.
Pladerne er hæftet for neden, så de ikke står og klasker i søgang
Det er nemt at finde de aktuelle kort. Har man forberedt sig hjemmefra, ligger kortene selvfølgelig i den rækkefølge man skal bruge på turen!
De søkort man bruger i det aktuelle område, kan man stuve af vejen om aftenen under hynderne.