Strømmåling
Måling af strøm
UdskrivStrømmen kan være et vigtigt parameter, når der sejles kapsejlads. Smid en
strømpind i vandet, og se hvilken vej den bevæger sig. Det er helt enkelt.
Strømmen kan være et vigtigt parameter, når der sejles kapsejlads. Mange
opdager først under eller efter sejladsen, hvordan strømmen løber, og så er
det jo for sent at tage med i betragtning.
Hvordan iagttager og måler man så strømmens retning? – Et hurtigt kig på
kapsejladsbøjen her til højre fortæller jo ikke meget om strømmens retning. –
Ofte vil man kunne se et skel efter bøjen i den retning strømmen løber; men
metoden er usikker, og ofte overser man det, hvis strømmen går diagonalt på
eller vinkelret på vindretningen.
Man kan bruge en strømpind, som når et stykke ned i vandet og får fat i
vandet. Pinden skal helst være mere under vandet end over vandet, så det
ikke er vinden der påvirker den.
Til DM i 2002 lavede et hold sejlere nogle strømpinde som en
hyggebeskæftigelse en aften. Jeg fik én af dem. Den består af en colaflaske
med huller i og et elektrikerrør halvt fyldt med sand.
Nogen sejlere bruger en fin bøje med flod og synk; men et enkelt
elektrikerrør med sand i, der er lukket i begge ender med tape, bliver også
anvendt af flere.
I sin enkelthed bruger man den på følgende måde:
1. Du sejler ud til en bøje, kost, eller en anden fast genstand i
vandet og dropper strømpinden tæt ved bøjen.
2. Du vender rundt og sejler væk fra bøjen et minuts tid og kommer
tilbage. Nu iagttager du, i hvilken retning pinden har bevæget sig.
3. Det er svært at se på billedet; men pinden er her
drevet 10-15 m med strømmen i retning fra bøjen
mod pilen.
Strutter
Strutter
UdskrivFolkebådens rig er enkel: sidevanter og strutter. Alligevel kan strutterne give anledning til diskussion blandt sejlerne. Hvordan står strutterne hos hurtige sejlere? – Førhen havde flere sejlere strutter, der kunne trimmes fra cockpittet. Jeg har selv haft det; men har pillet det af igen, for der blev for mange parametre i trimmet, og vi havde aldrig helt styr på hvor vi “var henne”. Lad være med det pjat, og find i stedet for et godt grundtrim. Her er nogle ideer og tips:
For at få det rigtige tvist i toppen af sejlet, er det vigtigt at strutstagene er trimmet rigtigt.
Først bør du tjekke om dine strutstag er lige totte. Tag ud og sejl, og hal hjem i hækstaget. Så er det let at se op langs masten.
Hvor totte dine strutter skal være afhænger af, hvor blød din mast er, og hvor stor forkurve, der er i dit storsejl.
Det vigtigste er, at din mastekurve er jævn, så toppen f.eks. ikke “drypper”. I så fald vil dit sejl have folder fra fokkegodset og ned mod agterenden af bommen. En strut, der er tottet for meget betyder omvendt, at sejlet lukker i toppen.
Som grundregel skal strutten netop være så tot at det dybeste sted i sejlet, lige under den øverste sejlpind, ligger ca midt i eller en anelse foran midten.
I følge regel 6.1.12 skal strutten netop sprede 900 mm (+/- 10 mm). Har du tjekket din strut for nylig?
Storsejl: Hjælperedskab til solosejleren
Hjælperedskab til solosejleren
Indsendt af Sohl Jensen, FD 799 Når man sejler alene kan det være et problem at holde styr på storsejlet i forbindelse med op- og nedhaling. Specielt i forbindelse med nedhaling vil sejlet nemt gå i vandet. For at undgå dette problem kan man sætte stropper i forliget og et beslag på masten til at ”fange” stropperne.
|
|
Stropperne kan være en 3-4 mm line stukket gennem forstærkningen i forliget og placeret så langt ude i bagkanten at stroppen ikke fisker en evt. indføringsrulle.
Såfremt problemet alene er at undgå at sejlet går i vandet er en eller to stropper placeret midt på forliget dækkende.
|
|
Ønsker man i forbindelse med nedhalingen at forberede en foldning af sejlet på bommen skal der placeres en strop for hver 80 cm placeret skiftevis på begge sider af sejlet. | |
Når sejlet nedhales sættes stropperne på en stang (et beslag) i takt med at stropperne når stangen. Når sejlet hales op trækkes stropperne automatisk ovenud af stangen.
Stangbeslaget kan placeres direkte i bomskinnebeslaget på masten og der bliver således ikke tale om flere skruehuller. |
|
Sprayhood
Sprayhood
Lars Brædstrup lavede en sprayhood til sin gamle båd FDEN 800:
Dette foto viser klart hvor god oversigten er trods den opslåede sprayhood, navnlig underste vindueslinie er holdt lavest muligt. Det er også tydeligt at der er fin plads til storskødet, selv på læns. I standard apterede både er der ståhøjde under sprayhood når man står i skydekappen
Her ses lidt detaljer vedrørende syning og udførelse. Bemærk kantebånd rundt overalt og det hvide stykke pvc som hindrer fedtede fingre på dugen, der hvor man altid griber på agterste bøjle. Der er fremstillet modeller til en standardbåd fra F-Centralen, og det er muligt at få syet specielt til træbåde mod en merpris. Læg mærke til den fine stuveplads for olietøj, kikkert etc. på ruftaget uden for skydekappens løbelister.
Her ses hvordan garagen er syet sammen med sprayhood. Dette sikrer en tæt skydekappe, og beskytter samme mod sol og salt. Bemærk detaljen hvor håndlisten går ubrudt igennem canvas'en.
Slæbning
Hensigtsmæssig slæbning | |
Slæbning af flere både (i vindstille) kan godt være problematisk. En sammenbinding, hvor alle både "ligger som perler på en snor" kan give give voldsomme ryk i slæbetove og dermed store belastninger på klamper og andre fastgørelsessteder; især når hastigheden ændres hos slæberen.
|
|
De rigtige knob | Nedenfor korrekt "sildebensmønster", der kan fjedre. Bemærk, at hver båd kun slæber sig selv. |
Slæberen, eller den foranliggende båd kaster en ende ud med et øje i.
Hver båd skal bruge to slæbeender: De knobes begge i øjet fra den foranliggende båd: een til egen båd, og een til at sende videre. Du kan sagtens binde enderne sammen inden, så du er klar når slæbet kommer. |
Slingresejl
Slingresejl
Slingresejl er en gammel opfindelse. Hvis du sejler med børn, er det en praktisk detalje, når der skal være tryghed i kahytten.
Foruden et slingresejl i bb og sb side, har vi et tværskibs slingresejl langs masteskottet, som gør at bagagen bliver i forkøjen.
Slingresejlene er monteret med TENAX-clips
på indersiden af køjelisterne. De kan nemt afmonteres.
Skal de hurtigt af vejen foldes de simpelthen ind under hynden.
En elastik holder slingresejlene oppe.
Skift af kølbolte
k
”Ja”, sagde Jens, ”det bliver nok svært
Nye kølbolte at tage dem ud uden at tage kølen af
båden”.
En historie om en ikke helt nødvendig indsats, der dog gav ro i sindet. Boltene er jo lange, gennem kølen fra
udsparinger i dens underside og
(skrevet til medlemsblad for Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer) gennem bundstokke til deres overkant
– op til 94 cm, de er nok ikke til at
Billedet af MITA’s miserable kølbolte trække ud.
(DFÆL-blad nr 99 side 23) var et memento Og hvis nogen af dem er virkeligt
om at få gjort noget ved den latent dårlige tærede, risikerer man, at de går over,
samvittighed (der dog ikke var mere hvor de er tyndest, så de spidse ender
belastende end, at den lod sig fortrænge år forkiler sig imod hinanden, hvis man vil
for år ! ). banke dem ud.
Det har Larsson også en figur af på
Og i Larsson’s ”Träbåtsrenovering” findes side 178
tilsvarende skrækeksempel – se her fra Men adskillelse lød nu heller ikke nemt ? Jo, det havde Jens da en løsning på:
bogens side 178 Når møtrikkerne er løsnet eller
friskåret, hænger vi skroget op i
D.v.s. nu må man hellere ta’ sig sammen og stropper, skærer et smalt savsnit
få efterset sine egne kølbolte ! langs bunden af kølplanken og slår
kiler ind imellem køl og kølplanke, så
For hvad lå der egentlig i de hvert år genopdukkende symptomer: skal vi nok få det tvunget fra
Nye ruststriber på oversiden af kølplanken nedstrøms for stævnplanke og hinanden.
bundstokke, selv om der var malet om foråret ?
Intet kommer jo af ingenting Kran er der godt nok ikke, men en
(trods det modsatte udsagn: heller god, solid teleskoplæsser lånes af
ikke lommeuld, som jo bevidner den maskinstation, hvor Jens har
afslidning af lommens stof). lejet sig ind med sit værksted.
Således kommer ruststriber af
forhenværende jern- eller
stålmateriale, der nu er omdannet til
noget ubrugeligt.
D.v.s.:
Vi har nok mistet noget af vore
kølboltes styrke !
Ikke så godt, for – udover at stabilisere med kølens vægt under sejlpres - bruges de 2
af boltene med løfteøjer ved søsætning og optagning af båden. Tanken om svigt er Efter megen banken kiler er spalten
utryg i begge tilfælde. så bred, at boltene kan kappes, så
kølen dratter de få cm ned, som den
Havde allerede ved sommerstævnet 2001 i Middelfart truffet Th. Lind, der havde er hævet over bådvognen.
bygget båden, og fået oplyst, at der var brugt stålbolte, dog ikke rustfrie men
varmgalvaniserede. Herefter er det så ”blot” at løfte
Udfra anden viden om, hvad havvand kan gøre ved boltenes zinklag, burde det jo ses båden højt op, så kølen kan køres
efter. ud og boltestykkerne slås ud.
Men egne forsøg på at løsne bare 1 bolt, når båden om foråret stadig stod tørt
indendørs, mislykkedes. Det havde jeg hverken kræfter eller det rigtige værktøj og De var jo nu ret spændende at se, hvor
metoder til. Det måtte der professionelle til at tage sig af. slemt medtagne boltene var - og det viste
sig helt ukritisk. Af de oprindelige 19 mm
Så, da vor klubkammerat Jens (”LUNA” fra bro 4) forår 2008 etablerede sig med egen tykkelse var der stadig 17 mm tilbage på
virksomhed ”Faaborg Yacht Service”, lå det lige for at spørge, om han ville den ringeste.
hjælpe, hvad vi så realiserede forår 2009. Som ventet var tæringen kraftigst udfor
kølplanke / køl overgangen.
Tja-h, så var det jo egentlig et overflødigt arbejde.
Men det gav da en rar tryg fornemmelse og bedrede samvittigheden en hel del.
C:\FH-Dokumenter\FolkebådWeb\public_html\news\2010\koelbolte.doc Senest udskrevet den 06-02-2011 13:13:00
Dog: da tillige zinklaget var ved at være korroderet væk, kunne det godt være, at
tæringsprocessen nu går hurtigere ? så helt overflødigt var det trods alt nok alligevel
ikke.
Og nu, da båden var splittet ad, havde Jens så den gode idé, at vi skulle få kølen
sandblæst, for der har de senere år en del steder vist sig rustgennemslag - helt
ukritisk på massivt støbejern, men gentagne afflagninger af bundmaling har da været
et irritationsmoment. Så det gør vi, mens vi venter på levering af nye 18 mm syrefaste
rustfrie gevindstænger til at lave nye kølbolte af.
Den mindre diameter modsvares – og ca 20 % mere til – af dette ståls noget højere
brudstyrke.
Herefter var det så om at få alle bolte til at … og få udlagt meget rigeligt Sikaflex,
passe igennem både køl og kølplanke … så der bliver HELT tæt, når boltene er
strammet til.
Tillige få linet helt præcist op, så sider
af køl og kølplanke flugter nøjagtigt.
Afslutningsvis udspartles overfladegruber
og recesser for kølboltes møtrikker på
undersiden af kølen, som tillige epoxy-
coates med mange lag Light-Primer
ovenpå den epoxy-primer, der var påført
fra sandblæseren.
Så nu står den fuldstændigt jævn og glat.
Færdigt arbejde – også ved kølsvinet
Odense, september 2009, Jørgen Heidemann
F DEN 506 ”Scherzo” af Faldsled
C:\FH-Dokumenter\FolkebådWeb\public_html\news\2010\koelbolte.doc Senest udskrevet den 06-02-2011 13:13:00
Rebning af sejl
Rebning af sejl. Noget for en folkebådsejler?
Her er der rebet på frisk kryds i ca. 10 m/sek. Båden sejler storartet og er helt neutral på roret. På halvvind/foran for tværs kan båden traditionelt være noget træls at styre; men med rebet storsejl går det som en leg.
Det kræver få omforandringer at rigge båden klar til rebning. På Pauline har vi fået syet forstærkninger i med øjer lige under nederste sejlpind. Det koster ca. 1000,- kr ved en sejlmager. Brug et brugt, men godt storsejl til det.
Sejlet er rebet ca en meter ned fra mastetoppen. Vi har forstærket hulkehlen med to hulkehlforstærkere, der hvor flynderen sidder under rebning. Man skal være opmærksom på, at hulkehlen er ekstra belastet udad under rebning. Nogle master har ikke meget gods ved siden af hulkehlen. Her vil jeg ikke anbefale rebning.
Rebesystemer kan indrettes individuelt. Det kan gøres, så man slet ikke skal på dæk.
På Pauline er der flg. rebeudstyr. (Se også billeder)
- Storsejlsfald ført tilbage til cockpit.
- For nedrebning af agterlig: Rebeblok i agterende af bom med tilhørende klemme monteret på bommen.
- For nedrebning af forlig: Her plejer vi at bruge cunninghamhalet, som blot skal være ekstra langt.
Opstramning af mast
Opstramning af mast
UdskrivNår båden skal i forårstrim, er der nogle udgangspunkter, som er gode at checke: Mastens hældning, mastens placering langskibs, riggens opstramning, fokkens skødepunkter, samt trim af storsejl. Det er en god ide at bogføre dine egne mål i en logbog eller et hæfte så du altid kan finde tilbage til et udgangspunkt som var godt. Sejleres trim er basis for megen diskussion og “religion”. Flere forskellige trim kan føre til samme resultat. Find selv melodien; men grib det metodisk an ! Målene herunder er fra formandens båd, som stort set er trimmet efter vejledningen fra North Sails.
Fotos: Juliane Paaby
Hældning
Et godt checkpoint, der kan være udslagsgivende for højden. En mast med hældning går god højde. Det gælder om at finde punktet, hvor du kan være med i højden, uden at det går ud over balancen og letheden på roret. Båden må ikke være luvgirrig. Hælder masten for meget står du stille på læns i let luft.
Forstaget afmonteres foran, og placeres langs mast. Udfor nederste strækmærke (1 m over dækket) placeres et stykke tape. Forstaget monteres igen, og der måles fra midt nederste splitbolt i vantskruen til overkant tapemærke: 1,28-33 m.
Placering af mast i spor
Dette kan være afgørende for, hvor meget du kan hælde din mast. Måles fra agterkant mast, gennem kahytsnedgang og cockpit til skæringslinien ml. dæk og agterspejl. Vejledende mål: 4,97 – 5,00 m. Man måler over agterdækket. Der vil blive nogle “knæk” på målebåndet ved agterkarmen, og måske ved løjgangen.
Sidevant
Tot sidevanterne godt op. North Sail anbefaler en kraftig stramning, hvor der strammes op i læ under sejlads – vendes og gøres ditto på den anden side. Det er hårdt ved masten, hvis du strammer så meget, at masten får et permanent buk; ligesom du også belaster dit fokkegodsfæste kraftigt. Paulines rig er moderat tot, idet jeg har ødelagt een mast ved den øvelse.
Husk at masten skal stå lige. (Læs om metode for lige-check i tidligere månedens tip.)
Fokkeskødning
Fokkeskødepunkt: 2,60-2,64 m målt fra midt splitbolt i fæste for halsbarmen til midt blok på skinnen. Når du skøder hjem, skal mellemste sejlpind i fokken stå parallelt med bådens centerlinie.
Skødeskinner på dæk eller skødeskinner på ruf er en smagssag. “Kerteminde-modellen” hedder skinner i dækket med et indhal (barberhal). Jeg selv foretrækker skinner på ruffet, hvilket, efter min mening giver mest præcis justering. Hvor langt man skøder ind, har ikke den store betydning efter Theis Palms mening. Hvis du gerne vil gå højt, så prøv at skøde lidt hårdere, hvilket godt kan lade sig gøre i en kortere periode, når farten vel at mærke er til stede.
Skødning af storsejl
Storsejlet skødes hjem, så øverste sejlpind står parallelt med bådens centerlinie. Hvis storsejlet er forsynet med ticklers i enden af sejlpindene, skal den øverste lige netop blæse agterud. Den næstøverste kan du aldrig få til at blæse agterud. Så går du simpelthen ikke højde nok. Skød evt. en anelse til luv, når båden er i balance. Skød ned på løjgangen, når der kommer et pust. Skød hjem, når du føler at presset er væk. Jeg sidder altid med løjgangssnoren i hånden.
Hældning:
Et godt checkpoint, der kan være udslagsgivende for højden. En mast med hældning går god højde. Det gælder om at finde punktet, hvor du kan være med i højden, uden at det går ud over balancen og letheden på roret. Båden må ikke være luvgirrig. Hælder masten for meget står du stille på læns i let luft.
Forstaget afmonteres foran, og placeres langs mast. Udfor nederste strækmærke (1 m over dækket) placeres et stykke tape. Forstaget monteres igen, og der måles fra midt nederste splitbolt i vantskruen til overkant tapemærke: 1,28-33 m.
Ny motorslæde til folkebåden
Ny motorslæde til Folkebåden
Jeg manglede en slæde til min nye el-påhængsmotor til Folkebåden. Folkebådcentralen i Hamburg sælger den originale slæde for ca. 1900 kr. + fragt. Derfor har jeg fået en sejlerven til at lave en simpel slæde i rustfrit stål. Den kom til at koste ca. en fjerdedel. Den er lavet af 25 mm stålrør forbundet med rustfri stålplade. Vi starter gerne en mindre produktion her i Glyngøre, hvis der er behov.
El- påhængsmotoren kan flytte båden i vindstille med ca. 2 knob ved 80% motorkraft. Det dækker fint, hvis vi ligger i vindstille på fjorden fx under kapsejlads og gerne vil hjem til havnen.
Glyngøre den 29.august 2014
Niels-Ulrich Barslev, F DEN 728 Mette af Glyngøre
niels-ulrich@barslev.dk