Ny i Folkebåd

”Ny i Folkebåd”

D. 22. juli 2017 havde gode venner, fætter og frue, inviteret på en sejltur i deres H-båd. Min ægtefælle Lisbeth havde året inden ønsket sig oplevelsesgaver ifm. hendes 60 års fødselsdag, og sejlturen med afhentning og efterflg. spisning i restauranten på havnen i Brejning, var gaven.

Undervejs på sejlturen havde fætter og frue indlagt lidt forskelligt, dvs. medbragt eftermiddags-kaffe i en nærliggende havn, og pludselig en redningsaktion, dvs. en ægte redningsaktion.

På afstand opdagede vi en kæntret Wayfarer-jolle, og 3 personer der befandt sig i vandet omkring båden, i gentagne forsøg på at få båden på ret køl. Efter mange forgæves forsøg, gik vi til undsætning i H-båden. De 3 personer var et ægtepar med deres voksne datter, og mor og datter var trods årstiden så kolde at de tog imod vores tilbud om at komme ombord i H-båden.

Jeg bemærkede at ingen af de 2 var i stand til selv at hive sig op i den forholdsvis lave H-båd, og vi måtte hive dem op i ”krave og røv”. Senere måtte også den sidste person hives ombord, og da vi ikke havde motor ombord, måtte vi efterlade den kæntrede jolle, der nu lå med bunden i vejret, og de 3 forkomne personer blev bragt til nærmeste havn.
Episoden var betragtet fra land, og en motorbåd kom os i møde. De måtte efterflg. trække jollen på lavt vand, da den ikke kunne genrejses. Vi breefede 114 politiet om episoden, at den var under kontrol, og ingen tilskadekommende. Resten af dagen forløb sejlturen planmæssigt, og uden flere store overraskelser

Den følgende dag havde vi vores yngste søn på besøg, og da han hører om vores sejltur siger han ”det kunne I jo også begynde på, når i bliver gamle”? Lisbeth og jeg kigger på hinanden, og siger så lidt i munden på hinanden, ”jamen,det behøver vi vel egentligt ikke vente på”? det skal ikke være med spiler, vi skal selv kunne håndtere den, så ikke for stor det skal være en original, gerne klassisk båd jeg ( man(d) )vil ikke vedligeholde toiletter, lorte-tanke, vandtanke, haner, skrog-gennemføringer, slanger, ledninger med dårlig forbindelse for meget træ, ja snakken tog hurtigt en drejning, og egentligt var vi allerede i gang.

Fra 1972 til 1982 sejlede vi Drabant’er, og jeg husker bla. en af vores ferier, hvor vi på Anholt mødte en lille flok Folkebåde, hvor morskaben og
hyggen tydeligt var i højsædet. En ungkarl i en af bådene kom hver dag tilbage fra stranden og fortalte begejstret, at han havde været ude og bade sammen med en nøgen kvinde, hvilket naturligt var til en del opmærksomhed. Senere fandt vi ud af ”tricket”. Øst for havnen bades der nøgen på Anholt, hvilket denne ungkarl selvfølgelig havde bemærket, og når disse solbadende kvinder gik i vandet for at svale sig, sprang vores ungkarl op, og fo´r ud i vandet samtidigt. Det skal siges, at han gjorde det på behørig afstand, pli havde han trods alt.

Det sociale sammenhold vi dengang bemærkede med disse Folkebåde, gjorde indtryk, og nu vi igen ( næsten ) havde besluttet os for at blive sejlere, lå det lige til højrebenet, ”det skal da være en Folkebåd !”

Allerede samme dag blev nettet scannet for Folkebåde til salg, og Folkebådsklubbens hjemmeside blev nærlæst. Et par Folkebåde blev udset til nærmere undersøgelse, og jeg begyndte samtidigt at ringe lidt rundt. Bla. min baggrund som bygningshåndværker, og det at jeg har været beskæftiget dels som bådebygger, og dels som værkfører i samme branche, giver mig en god baggrundsviden, og gør også at jeg kender flere der ”ved noget”. Jeg kontaktede et par tidligere kolleger, bla. ”lange”, Holger Hansen, og fik også kontakt med bl.a Flemming Palm, ALPI, og i løbet af få dage begyndte min nysgerrighed at bære frugt, dvs. fik tilbagemeldinger i form af sms’er og opringninger. Flemming Palm mente vi bla. burde kigge på en af Kerteminde-bådene, og da der var Guldpokalsejladser kort efter, besluttede vi at tage til Kerteminde søndag d. 6. august, samtidigt med disse sejladser.

De spørgsmål jeg havde stillet Tommy, Holger, Flemming mfl. og de svar jeg fik afstedkom ofte flere spørgsmål, men efterhånden fik jeg stykket et fint billede sammen af det vi skulle forholde os til ifm. at vurdere Folkebåde, og også et ret klart billede af det, vi anså for vigtigt ifm. et køb. Også Folkebådsklubbens hjemmeside gav gode svar på forbedringer og evt. reparationer.

  1.  Revner i udvendig gelcoat hvor køjebunde i forskib er støbt ?
  2.  Buler gelcoaten udvendig hvor røstjernsforstærkninger er støbt indvendigt ?
  3. Er kølbolte rustfrie ?
  4. Er der løftekroge i kølboltene ?
  5. Alumast eller træ ?
  6. Træ eller komposit-ror ?
  7. Kistebænke i glasfiber eller træ?
  8. Revner i overgang mellem rufsider og dæk, både forrest ved kahyt, og bag cocpitkarm ?
  9. Hynder, hvilken stand ?
  10. Hvordan er ”lugten” om læ, indelukket eller frisk ?
  11. Forluge ?
  12. Generel stand ?

Og sikkert meget mere….

Alt kan udbedres og repareres i fald man ikke kan leve med den tilstand en given båd har, men vi blev hurtigt enige om at købe en Folkebåd vi kunne benytte straks, og ikke en båd i en stand hvor den måtte stå på land den første sæson, pga. diverse udbedringer og reparationer. Med vores ”fremskredne alder” vurderede vi at tid var vigtigere end pris, og vi ville nyde at sejle i en båd, som fungerede og tog sig fornuftig ud !
Et forhold stod helt klart, det skulle være en glasfiberbåd !

Som nævnt tog vi til Kerteminde ifm. Guldpokalsejladserne d. 6. august, dels for at se de mange Folkebåde og mærke stemningen, og dels for at se den båd Flemming havde nævnt.
Vi fandt ret hurtigt en Folkebåd til salg. Et værft på havnen havde den stående på land, og da der var åbent til værkstedet, gik vi indenfor for at spørge lidt til ”skivet” og evt. låne en stige. Erik, hed den person vi først mødte i værkstedet, og han kunne fortælle en hel del om båden, historikken og ejerforholdene. Da vi havde besigtiget båden og afleveret den lånte stige, meddelte vi Erik, at ”den tager vi”, og ca. 1 time efter fjernede vi ”Til-salg-skiltet” fra båden.

  1. Båden havde alt det vi prioriterede :
  2. Ingen revner, hverken i skrog eller på dæk / rufsider
  3. Ingen buler ved røstjern
  4. Rustfrie kølbolte med løftekroge
  5. Alumast, ( hvilken vi ikke besigtigede, ej heller sejl )
  6. Nyt profilror
  7. Glasfiberkistebænke
  8. Nærmest ubrugte hynder
  9.  Forluge
  10. Ny konsolløjgang
  11. Ingen dårlig lugt

Nu havde Lisbeth og jeg allerede aftalt hvordan sommerferien skulle foregå, nemlig i telt i ”Cold Hawaii”, og den ferie ville vi ikke gå glip af, trods vores nye status som sejlerfolk.
Der er ikke lang tid fra d. 22. juli til d. 6. august, og nu stod en hel række nye spørgsmål og bankede på, spørgsmål vi brugte en stor del af ferien på
at undersøge :

  1. Forsikring ( nærlæse forsikringsbetingelser ! )
  2. Havneplads, hvor ?
  3. Sejler-beklædning, sejler-veste selvoppustelige eller….. ?
  4. Påhængsmotor
  5. Navigation, papir eller / og elektronisk
  6. Vores gamle duelighedbeviser ok ???
  7. Lanterner og belysning
  8. Badelejder !!, da vi sejlede tidligere, badede vi indimellem fra båden, og dengang havde vi ingen vanskeligheder med at hive os op i båden igen, men med redningsaktionen tidligere nævnt i erindring, og vores alder nu 60+, var det formenligt en anden sag ?
  9. Klasseregler for Folkebåde, med alt hvad det indebærer omkring vægt, anker, padel, fokkestage osv.
  10. Kapsejladsregler, klassebevis, licens

D. 21. august, kørte vi til Kerteminde for at overtage Folkebåd DEN1142, præcis 35 år efter vi havde afhændet vores Drabant 24 nr. 150, og 30 dage efter vores sejler-entre i H-båden, tidligere nævnt !
Ud over at jeg har gastet en H-båd og en Ylva nogle få gange, har vi ikke sejlet i de mellemliggende 35 år.

Hjemvendt til vores nye havneplads i Brejning og BBK fik vi lov til, uden licens, at deltage i de sidste aftenkapsejladser, og her fra foråret, med alle formaliteter på plads, deltager vi nu ivrigt i medaljejagten i de ugentlige ”lokale verdensmesterskaber” på fjorden, og de efterflg. obligatoriske grillede pølser. Derudover jeg er gået i ”lære” hos Peter, Sunshine DEN 974, en af 3 kapsejlende Folkebåde i Vejle, hver tirsdag.

Med vores alder kan vi vel næppe gå under betegnelsen ” Ung i Folkebåd”, men ”Ny i Folkebåd” er vi dog. Desuagtet har vi undervejs til Folkebådsejere mødt meget hjælpsomhed, når vi har kontaktet bla. Folkebådsklubben, dvs. fra Flemming, fra Lars, fra Peter, fra Bent, og sikkert flere.
Nu møder vi ofte folk på havnen i Brejning, der har haft, har sejlet, eller kender tidligere Folkebådsejere, og alle taler positivt om den klassiske båd med de gode sejlegenskaber. En del kapsejlere ”frygter” Folkebåden for dens ”fine” handicapmål, hvilket vi selvfølgelig ikke kan anerkende. En af vores lokale konkurrenter, en L23, har indrømmet, at deres værste skældsord ombord nu er ”Folkebåd”.

Selvom båden er i fin stand, har vi alligevel arbejdet en del på praktiske detaljer.

Mht. lanterner og belysning husker jeg fra vores tidligere både, næsten kun irritationsmomenter omkring 12 volts accumulatorer og ladning mv. af samme, men nu fandt jeg ret hurtigt frem til alternativer, dvs. LED-belysning. Mht. lanterner fandt jeg f.eks. nogle Navisafe-lanterner, der benyttede AAA-batterier, og havde forskellige sokkelløsninger, og med disse lanterner var beslutningen truffet, dvs. ingen 12 volts anlæg ombord, ingen 12 volts accumulatorer til opladning, ingen 12 volts accumulatorer der falder sammen i løbet af vinteren.
Derudover findes der rigtig mange LED-lamper til alm. batterier, som er meget anvendelige til kabinebelysning

Et cocpittelt var den første større opgave, og da vi ikke fandt noget der lignede det vi havde i tankerne, besluttede vi os for selv at designe et. Det skulle være luftigt, og skulle kunne monteres som var det en bompresenning. Hvis ikke vi lykkedes med det, måtte det blive en prototype, som vi senere kunne få en sejlmager eller kaleche-smed til at fremstille.
Vi synes selv, det fungerer efter hensigten.

Man sejler ikke kapsejlads med en påhængsmotor på hækken, så en motor-dok måtte fremstilles til fastgørelse om læ.

Nedgangsdøren som cocpitbord, er ikke en ideel løsning i vores optik, så en ny prototype er nu fremstillet. Ferieturen må vise om den fungerer.

Navigation med papirsøkort ????
I 1985 deltog jeg som gast på min brors nye Ylva, og vi havde en AP-navigator med på afprøvning. Et lidt bøvlet apparat mht. betjening, og meget dyrt, dvs. dengang ca. 20.000.- kr
I dag synes en tabletløsning, med et Navionics- program at have overhalet f.eks. kortplottere mv. Placeret på karmen under skydekappen, kan skydekappen dække i fald solen er på, eller det regner.
Vi har f.eks benyttet programmet til en lokal kapsejlads, dvs. oprettet ruten med de positioner vi skulle respektere undervejs, og programmet viser os nu både distancer og kurser mellem disse ”markere”. En meget enkel løsning, til en meget overkommelig pris. Vi har suppleret med papir-søkort.

Med vores tidligere nævnte redningsaktion i erindring, blev det hurtigt et spørgsmål, om hvorvidt vi hver især ville være i stand til at hive os op i båden igen, ifald det blev nødvendigt ?
Vi fandt et træ i haven med en vandretliggende gren, hvor vi hver især forsøgte hæve os op, og det lykkedes for en af os ingen nævnt !
Vi har nu fremstillet en lejder til montering på hhv. spilkop og frølår, det sted på båden, hvor vi bedst mener at kunne hjælpe hinanden op, i fald det skulle blive nødvendigt.
Desværre nægter ”gasten”, dvs. min kone, at afprøve lejderen, og end ikke forsøg på at håndhæve rang om bord ændrer hendes atitude !
Personligt har jeg det med koldt vand sådan, at jeg gerne sejler på det, undtagelsesvis drikker det, men bade i det aldrig !
Afprøvningen af lejderen må vente til gasten en dag falder i vandet, men jeg tror den virker.
Et par week-end-ture er det allerede blevet til, bla. en Pinsetur til Æbelø.
En medbragt jolle bragte os i land, hvor kunne grille og ”labbe” en smuk aftensolnedgang i os, sammen med et enkelt glas rødvin, eller to.. På Æbelø fandt vi bla. en stor lysning i skoven med ramsløg.

Vi glæder os til den snarlige sommerferie, og vejret bliver meget fint i år
Hvor ferien går hen er ikke fastlagt, men vi slutter i Svendborg, hvor vi deltager i ”Svendborg Classic Regatta” d. 9.til 11. august.
Og hvorfor så det lange fravær fra sejlerlivet, når vand under kølen nærmest føles som at komme hjem.
Jah, det handler vist om en mindre flok børn og unge, og det er så en helt anden historie.
Egentligt er det en bedrift, at en nu 76 år gammel konstruktion stadig begejstrer, og jeg tænker at denne begejstring i høj grad må tilskrives, at folkebådsejere undervejs har formået nytænke båden.
Jeg synes en blank træ-Folkebåd er noget af det smukkeste man kan møde, men vi magter ikke, og ønsker ikke forsøge at vedligeholde en træbåd. Uden fremsynede og nysgerrige sejlere, havde Folkebåden ikke haft sin stadig store udbredelse, og så længe det kan fastholdes, at forandringer i materialer ifm. fremstilling af Folkebåde ikke forandrer sejlegenskaber, til ugunst for eksisterende både, og at pengepungen ikke bliver udslagsgivende for samme, vil Folkebåden formentligt fortsat begejstre.
”Ny i Folkebåd”
Lisbeth Katballe og Kurt M. Groth
”Ternen” DEN 1142


Mentor-ordning

Mentor-ordning – kom godt i gang

Ønsker du hjælp?

Folkebådsklassen har mange dygtige sejlere, og det kan som ny virke uoverskueligt at møde op til hård kamp. Men klassens sejlere er samtidig søde mennesker, og kendt for altid gerne at give en medhjælpende  hånd. Vi ønsker i bestyrelsen at se så mange deltagere som muligt til vore stævner rundt om i landet og sætter derfor gang i hjælpepakken! Såfremt du er ny eller mindre øvet, finder vi en garvet sejler, der vil hjælpe  med at opsætte din båd til kapsejlads, give gode fiduser og i det hele taget hjælpe dig. Det kan enten være i forbindelse med et stævne, eller til en aftensejlads afhængigt af situationen. Hvilken person, vi finder, kan  være afhængig af, hvilket sejlmærke du har, eller om du sejlermed træ eller alumast, og i hvilket stævne, du ønsker at deltage – eller hvor i landet du hører til.

Vi kender alle det at komme til en forsamling og ikke kende nogen! En naturlig del af pakken vil derfor være at introducere dig for de andre sejlere, som alle er søde og rare mennesker, der vil tage godt imod dig. Få del i oplevelserne!

Kontakt
John Wulff
2191 0656

 


Masteskinne-projekt

Masteskinne i original træmast på Nordisk Folkebåd,

Cremefrøen DEN 770, Finn Jensen

Gode masteinteresserede folkebådsfolk.
En lille orientering om et masteskinneprojekt.
I udgangspunktet havde jeg regnet med at fjerne den eksisterende hulkehl og lime en ny sål på masten som underlag for en konventionel masteskinne.

Med den løsning ville ”Klasningen” ryge sig en tur. Ikke at jeg sejler klasset kapsejlads, men et eller andet sted følte jeg der måtte være et alternativ til en udenpåliggende skinne.

Tænke tænke!

  • Træmast skulle det være
  • Storsejlet skulle let kunne sættes og bjærges fra cockpittet
  • Ikke ændrer den originale mast (en Thujamast)
  • Med enkle midler kunne tilbageføre masten til en ”Klasset” træmast
  • Masteskinnen skulle ikke være et fremmedelement

Hårde odds!

Her er så forløbet:

Den runde bund i mastehulkehlen er ca. ø15 – 17mm, og hele dybden inklusive slidsen til sejlfødningen er ca. 25 mm.
Hos Schultz Kalecher i Kolding fandt jeg en –Kederskinne- med hulkehl, udvendig diameter 13 mm, godstykkelse  1,5 mm, længde 6000 mm, men desværre med fane!.
Projektet er så i sin enkelthed, at få fjernet fanen så det kun er det runde profil med slids der bliver tilbage.
Fanen blev fjernet med en vinkelsliber! (Uden sikkerhedsskjold) så pas på fingrene.

     

Skinnen skydes op i den eksisterende hulkehl til toppen af masten i to længder, øverste skinne 6000 mm og den nederste tilpasset til bunden af mastens fødehulkehl, ca. 2500 mm.

Skinnen gøres ikke fast da den evt. skal kunne trækkes ud.

Så langt så godt!

Hvad med sejlslæder?

Nautisk Marine Frederikshavn!

 

Passer i kederskinnen og glider let både op og ned.

 

 

1. korrektion:

Samling af skinnerne viste sig at byde på en udfordring! Hvordan sikre at de ikke kæntrede i forhold til hinanden? Ville slæderne ”fiske” hvis skinnerne ikke landede præcist?
Ja! Skinnerne kæntrede og slæderne fiskede!
Løsningen blev en svalehalesamling, som skulle sikre, at slidsen i skinnerne forløb i forlængelse af hinanden så slæderne ikke blev fisket i samlingen.
Hvad værre var! Skinnerne kunne bevæge sig op og ned i samlingen, hvilket gav en grat og en reducering af tværsnittet på skinnerøret.
Hm!?
”Nu var gode dyr rådne”!

Løsning!

En gammel japanspartel måtte lade livet. En 6 mm bred strimmel blev placerede under skinnesamlingen, fastgjort med ”garfatape” og renskåret så den ikke generede slæderne i slidsen.

 

 

 

Brugte en ”styreskinne” når masteskinnen skulle skydes på plads, for at sikre slidsen lå præcist under mastesporet.

 

Masteskinne i original træmast på Nordisk Folkebåd,

Cremefrøen DEN 770, Finn Jensen

Masteskinnen bliver fikseret med en rs-skrue i bund og top så den enkelt kan trækkes ud igen, hvis man skal have

båden ”klasset”.

Så til slæderne!

De syes fast i storsejlets mastelids, pr. ca. 30 cm, og med lidt held, undgår jeg at sy storsejlet om, hvis der er

ca. 30 mm at gå på for enden af bommen. Og det var der!

De første par stykker prøvede jeg at styre med fingrene mens jeg syede. Det var bøvlet!!!

Så gik det bedre da jeg fikserede slæden med isolerbånd.

Sejlmagerhandske, taklegarn og en kraftig nål er nødvendigt. Det tager tid!!!!! 4 stk. i timen pr. ca. 30 cm.

Nu kan det kun gå for langsomt med at komme i vandet,

   

Masteskinne i original træmast på Nordisk Folkebåd,

Cremefrøen DEN 770, Finn Jensen

men inden…………………………skal der slås en ring i storsejlet til en nedhalerline, ca. 1 m fra toppen af storsejlet, som

skal føres til cockpittet, på siden af bommen.

Storsejlsfaldet skal føres til bunden af masten over dæk, gennem en blok på siden af masten til cockpittet.

Så er det bare at håbe operationen lykkes!

2. korrektion:

Endelig oprandt dagen! Cremefrøen kom i vandet og systemet kunne testes.

Med blandet held!!!!!!!!!!!!

Ophal af storsejlet gik fint 3/4 op! Så fiskede een slæde i skinnesamlingen og storsejlet ville hverken op eller ned.

Sad uhjælpeligt fast 2,5 m oppe i masten!

På en stige op ad masten med vantet som rygsikkerhed blev sejlet halet ned.

Masten af igen og finde en ny løsning fordi skinnesamlingen var ikke stabil nok.

Hvad nu?

Lylle Ole havde løsningen!

Klippede top og bund af en coladåse(det skulle have været en Classic, sagde Ole), klippede en trekant som kunne

vikles om kederskinnen, og

 

Masteskinne i original træmast på Nordisk Folkebåd,

Cremefrøen DEN 770, Finn Jensen

pudsede begge sider for bedre vedhæft af epoxylim!

Inden ”operationen” lægges en foring i skinnens hulrum for at sikre der ikke kommer for meget lim ned i profilet.

Startende med den bredeste ende af trekanten påført tokomponent epoxylim, omvikles skinnen, og spændes med

nylon spændebånd. På den måde får svøbet maksimal tykkelse og styrke lige over samlingen. Efter hærdning skæ-

res slidsen op med en stanleykniv, hulrummet renses for limrester, og slidsen slibes plan og glat med smergellær-

red. Samlingen er totalt stiv og stabil, og skinnen kan uden problem skubbes op og ned i masten, og slæderne kø-

rer uhindret.

Inden masten sættes på plads sprayes skinnen med TRI-FLOW for bedre glid af slæderne. Antallet af slæder på stor-

sejlet er halveret og kederskinnen forlænget i bunden til ca. 100mm over bombeslaget for at sikre, at storsejlet ikke

glider ud af skinnen ved nedhal.

Store testdag!

Det funker, både i havn og på hav!!!!!!

Storsejlsfald og nedhal kan nu betjenes fra cockpittet.

Og bedst af alt! Masten fremtræder ”originalt” og kan enkelt føres tilbage til oprindelig!

Finn Jensen, Cremefrøen DEN 770

 

Masteskinne i original træmast på Nordisk Folkebåd,

Cremefrøen DEN 770, Finn Jensen

Ps!

Lige et par billeder af vinterprojektet 2018/2019


Mastefod - tørring - træbåd

Fugtproblemer ved mastefoden i træfolkebåde

Specielt de ældste folkebåde kan have problemer, idet den oprindelige konstruktion indebar montering af mastefoden direkte på oversiden af nederste kølplanke.

Måske er dette banalt for træbådsejere, men for alle tilfældes skyld følgende: Dette område er det af dem, det kan være vanskeligt at få helt tæt,; men problemet mindskes ved, som det nok er gjort på de fleste nyere træfolkebåde, at placere mastesporet på en udvekslingsplanke, der nedfældes i overkanten af bundstokke nr. 10 og 11.

Derved bliver for det første mastefoden hævet over et evt. fugtigt område og dermed mindre udsat for råd.
Og for det andet bevirker udvekslingen en lidt bedre fordeling ud i skroget af søjletrykket fra masten og provokerer derved bordsamlingerne en smule mindre til at lække under pres. Stedet lige ved samlingen mellem  nederste stævnplanke og kølplanken er efter sigende ikke nemt at få ordentligt tæt.

Venlig hilsen

Jørgen C. Heidemann

Skovbakken 22, Skt Klemens, 5260 Odense S

            

 


Mastefod - tørring - glasfiberbåd

Utæt mastefod?

Dette er et tip specielt til ejere af glasfiberbåde. Mastesporet er monteret med sætskruer på en trekantet massiv mastefod af glasfiber.

Mastesporet kan stå og soppe i vand. Vandet kan komme fra drænet i forrummet, eller hvis man har (haft) en utæt mastekrave. Vandet kan derved trænge ind under beslaget, ned i skruehullerne og videre ned i selve mastefoden.

Hvis du ikke vil sejle rundt med en masse vand under mastefoden, var det måske en ide at checke om dit spor er tæt, og om der er trængt vand ind nedenunder. Rustent vand, der løber ud er en god indikator. Foden skal i givet fald tørres og tætnes. Det er en rigtig vintersyssel.

Dette mastespor blev afmonteret, fordi der kom rustent vand ud under mastesporet.

Da sporet blev afmonteret, var hullerne fulde af vand.

Læg mærke til, at ejeren her har stoppet drænet fra forrummet med glasfiber/epoxy.

Køb en tynd sprøjte på apoteket og sug vandet op af hullerne.

Du skal ned i båden flere gange i vinterens løb og suge vandet op, for er mastefoden rigtig fugtig, løber vandet ind i hullerne.

Når foden er helt tør, og der ikke løber mere vand ind i hullerne, kan du montere dit mastespor igen.

Brug sikaflex eller scotch-grip som tættemasse. Sørg for, at der kommer godt med fugemasse ned i hullerne.

Køb så en ny mastekrave!


Mastebøjning

Mastekrumning/udbøjning 

 Masten på folkebåden er forsynet med en enkelt rig uden undervant og bagstag. Mastens fleksible egenskaber i

langskibs retning er derfor meget afgørende for bådens sejlegenskaber. Når der kommer et pust bøjer masten og letter

på trykket i storsejlet, og båden sejler videre. Dette er een af grundene til, at det sjældent er nødvendigt at rebe en folkebåd.

Mastens krumning skal gerne passe sammen med forkurven i dit storsejl. En blød mast kræver en større forkurve I forliget end en stiv mast.

Du kan se på dit sejl, om der er for lidt forkurve i storsejlet: Hvis der i frisk vind trækker lange folder fra strutten til agterenden af bommen er forkurven i sejlet for flad. Du kan stramme din strut; men ellers kan det ikke rettes i sejlet; men du må huske det, når du næste gang skal have et nyt storsejl.

 Hvis der omvendt er en større fold langs masten i let luft er der for meget forkurve i masteliget. Dette kan godt rettes hos en sejlmager.

En "hurtig" mast har en udbøjning på mellem 110 og 150 mm, målt der hvor udbøjningen er størst. Du kan selv opmåle din mast, f.eks. i efteråret, hvor du har afmonteret alle vant og stag.

Opmåling af mast (efter North Sails vejledning)

Masten lægges ned og understøttes ved foden og ved det sorte mærke i toppen

Spænd en line ud imellem mastefoden og det sorte mærke i toppen

Masten belastes herefter med 16 kg 4,80 fra det sorte mærke i toppen

Mål afstanden fra linen til det sorte mærke i toppen med 1 meters afstand fra toppen

 

Eksempler på mastemål. Alle mål er i mm med 16 kg. belastning 

  Bund       (Pos. under vægt)     Top Mastebygger Bygget År
Sejlnr 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1
643 33 66 70 91 106 112 110 100 71 44 Ulrik Pedersen 2001
720 24 58 64 90 112 124 125 111 88 46 Folkebådcentralen 2001
763 26 55 56 78 93 100 102 92 70 42 Folkebådcentralen 1999
782 35 70 75 100 119 128 128 114 88 51 Ulrik Pedersen 1994
817   69 76 97 112 118 117 104 80 45 Ulrik Pedersen 2001
817   76 80 103 116 123 120 115 80 45 (Samme mast som ovenst. Målt 1 år efter)  
841     75 100 115 119 120 106 81 45 Ulrik Pedersen  
880 41 78 87 105 120 126 128 110 86 50 Ulrik Pedersen  
888     84 109 124 129 130 115 87 45 Ulrik Pedersen  
907     70 94 109 120 121 108 83 46 Ulrik Pedersen  
921 30 55 60 80 100 115 105 95 75 45 ukendt 1995
1036 41 73 74 93 106 111 107 93 70 38 Hovmark 1990
1041 34 69 70 86 95 100 96 86 68 38 Hovmark 1990
Alumast 19 41 50 64 72 72 67 56 41 22 Benn 2001
850 41 75 75 90 100 105 100 90 70 36 Folkebådcentralen 1983
Alumast 26 52 72 89 98 100 93 80 60 36 John Mast  
SWE 1386
træmast 35 74 75 96 112 120 120 105 80 43    
DEN 745

Lån / lej en trailer

Lej/lån en trailer

På listen nedenfor fremgår personer med mulighed for at udlåne/udleje trailer og evt. trækbil til folkebådsejere. Betingelserne aftales mellem de to parter. Dansk Folkebådsklub har intet ansvar i forbindelse med en aftale eller transport.

  • Bilen skal være godkendt til at trække traileren med læs.
  • Føreren skal have det relevante førerbevis.
  • Ejeren skal holdes økonomisk skadesløs.
  • Eventuelle skader på traileren skal erstattes efter lån.

Navn

Kim Kristensen, DEN 768 Jægerspris

Michael Møller, DEN 864 Herlev/Rungsted

Kontakt

Tlf: 40 19 98 74 ikvent@mail.dk

Tlf: 41 77 52 56 michael.moller@ymail.com

Andet

Har trailer og bil. Vil selv køre

Hvis du vil skrives på listen, så send en mail til bestyrelsen


Løjgang med konsol

 Glyngøre 23. juni 2013

Udskiftning af standard løjgang (Folkebaadcentralen) med en konsol.

  1. Afmonter standardløjgangen. Kan være svært, da den er monteret med træskruer. Ved afmonteringen åbenbares to udskæringer i cockpitkarmen, der ikke er pæne, men senere kan dækkes af tilpassede teakklodser.
  2. Den løse dørk tages op. I dørken er foran løjgangen monteret en holder til pagajen/bomstolen. Denne skal senere genanvendes, men nu bag den nye løjgangskonsol.
  3. Den stringer, som dørken hviler på, skal skæres bort på forkanten – 25 cm – for at give plads til den nye bundstok.
  4. Den nye bundstok, med hul til lænseslangens gennemføring, limes og glasses til skroget så den sidder urokkeligt fast. Det betyder, at der skal bortslibes lak og gelcoat i skroget så fastgørelsen kan ske forsvarligt.
  5. Herefter monteres den opstående del af konsollen (opstalten) med 4 stk. 8 mm rustfri bolte – de to øverste gennem stringeren og de to nederste dybere i den nye bundstok og opstalten.
  6. Opstalten kan naturligvis monteres højere eller lavere i cockpittet  end standdardløjgangen. Og derfor skal man overveje om opstalten skal have den længde om angives på tegningen eller den skal være højere eller lavere.
  7. Den forreste dørk skal nu tilpasses, således, at den giver plads til opstalten, og bomstolsholderen flyttes til den bagerste del af standarddørken.
  8. Der skal nu monteres en liste på opstalten, som den forreste dørk kan hvile på.

Fremstilling af opstalt, topplade og bundstok:

  1. Opstalten er fremstillet efter en skabelon, tegnet af efter den originale ”Erik Skov Madsen løjgang”. Se Folkebåds Nyt nr. 2.2011 siderne 18 – 20. Den medfølgende tegning er tegnet rundt om min færdige opstalt.  Opstalten er fremstillet af to stykker 20 mm vandfast krydsfiner, som vi havde på lager, de to plader er limet sammen om 3 stk. firkantede rustfri stålplader med gevind til 8 mm gevindstang. Der er skåret ud til disse  gevindplader og gevindstængerne inden sammenlimningen. Som skrevet ovenfor, kan opstalten gøres højere eller lavere efter ønske om den endelige højde i cockpittet.
  2. Bundstokken er ligeledes fremstillet af to stykker 20 mm vandfast krydsfiner – samme plade som opstalten. Bundstokken er fremstillet efter den opmåling, som bådebyggeren har foretaget i F D 728, som er en  standardfolkebåd fra Folkebaadcentralen. Tegningen af bundstokken er omridset af min bundstok set forfra. Da den anbringes et sted i båden, hvor den bliver smallere agterud, er bundstokken ca. en cm mindre på  agterkanten, da den er slebet i smig bortset fra overkanten, der går op i og lidt foran stringeren.
  3. Toppladen er fremstillet af teakbrædder ca. 139 mm X 20 mm. De er limet sammen til en tykkelse på 40 mm. Toppladen er lavet efter en skabelon tegnet af efter den originale Erik Skov Madsen topplade, dog uden  at være buet. Den medfølgende tegning er tegnet rundt om min topplade. Toppladen er på undersiden forsynet med gevindplader til fastgørelse af storskødeskinnen. Der er endvidere foretaget undersænkning til  møtriksamling med opstalten med de tre gevindstykker.

Ad 1 og 2. Det er solidt grej. Jeg vil tro, at der kan anvendes 18 mm krydsfiner i stedet og dermed spares vægt.

Ad 3.  Toppladen kan formentlig også gøres tyndere og dermed også lettere.

Afsluttende bemærkninger:

Der medfølger 17 billeder fra projektet, se herunder

Jeg kan fremsende tegninger af de 3 dele efter ønske.

Jeg hører gerne tilbagemelding om dit projekt, hvis du går i gang.

Niels-Ulrich Barslev,
Mobil 21 47 90 71
niels-ulrich@barslev.dk


Løjgang i Teak

En ny udgave af løjgangen – helt i teak.

Fremstillet af min lokale bådebygger her i Glyngøre. Er monteret i F DEN 955 i Præstø.

Venlig hilsen

Niels-Ulrich

niels-ulrich@barslev.dk


Løfteøjer

Er løfteøjerne sunde?

Når båden skal hæves, er det vigtigt at løftegrejet er i orden. En sejler tabte båden i 2002, fordi løfteøjet agter var tæret igennem. Det gav store skader!
Det gav anledning til et eftersyn af “Paulines” løfteøjer. Du kan let selv skifte de rustne øjer. Folkebåden hæves i 2 løftestropper, som er sjæklet fast i øjer, der er fastgjort på kølboltenes gevind.

Agterste løfteøje står ofte under vand. På de gamle glasfiberbåde er løfteøjerne ikke i rustfri stål. Hvordan ser DINE løfteøjer ud?

Sådan så Paulines løfteøje ud agter. Det kunne måske klare et par år endnu. Men hvorfor vente til uklykken sker? Problemet er at få afmonteret et rustent øje nede i kølsvinet. Der er ikke plads til ret meget værktøj!

Jeg fik et stykke firkantet rør i en smeds skrotkasse på ca en 1 meters længde. Røret passede diagonalt ned over øjerne. J

eg lånte en stor rørtang til at vride røret med. Det var ikke nok. Et ekstra rør blev sat uden på rørtangen, og så gav øjet sig endelig!

Nye løfteøjer i rustfri stål kan købes på Folkebådcentralen.

På med de nye øjer. Gevindet på kølboltene fejlede ikke noget. Det blev smurt godt ind i fedt før montering af de nye.

Ved samme lejlighed købte jeg nye stropper, der hver kan bære 2 tons.