Thore

Stor køje

Kender du det ? Du vågner helt radbrækket og vil vende dig. Du støder skulderen imod loftet eller dækket. Eller du vågner, våd af kondens fra skrogsiden.

Lav dig en kæmpekøje. På det bredeste sted er den ca. 2,10 m. Så hvis du ikke netop er så stor som Svend Auken, har du alle muligheder for at være der. Ideen kendes af campingvognfolket og det er helt enkelt at lave.

Du skal bruge nogle plader,eller lameller, der kan dække dørken mellem køjerne. Her har jeg anvendt plywood

Pladerne hviler på en liste, der er skruet på køjekarmen.

Der er tre plader, som let kan klappes sammen og stuves væk De er her samlet med noget snoreværk. Let og enkelt. Du kan selvfølgelig bruge bændel, eller pianohængsel.

Folkebåd til en singlehand hygge-sejler

Vores sejlertilværelse begyndte ca. 1980 med en L23. Hurtigt viste det sig at familien havde stor glæde af at sejle og der kom større både til – ligesom turene  blev længere – f.eks. Götakanalen, Anholt, den Engelske Kanal og Biscayen.

Efter mange gode år var børnene fløjet fra reden og af de “tilbageblevne” havde efterhånden kun jeg selv interesse i at sejle.

Så blev det til et par joller, men da der blev nedlagt forbud mod at tage børnebørnene ud i jollerne (“du vælter jo af og til”) – skulle der så igen en kølbåd til.

Da jeg ikke ville have et moderne “plasticbæger” (24 fod med fuld ståhøjde i kahytten) faldt valget naturligt på en “rigtig” båd, som så blev planlagt og bestilt hos Erik Andreasen i Kerteminde.

Båden har nu ligget i den lille, hyggelige Mosede Fiskerihavn i 6 år.

Jeg sejler mange dagture hvert år – næsten altid singlehanded eller med uøvede
børnebørn – og da jeg aldrig har syntes, at en motor havde noget at gøre i en sejlbåd, fik jeg til at begynde med nogle let stressede oplevelser når jeg med vinden bag ind skulle lave en 360’er med surret rorpind og så på de ca.30 sekunder, hvor båden selv gik igennem vindøjet, skulle op foran og bjerge fokken  og flå storsejlet ned og sørge for at det ikke blæste udenbords… og så var der ca. 4 sekunder til at springe ned og få fat i rorpinden igen og styre ind på  pladsen uden at ramme pælene … ja, I kender situationen.

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer.
Jeg har sejlet rigeligt med kapsejladser i de andre både, så jeg skulle kun bruge min nye Folkebåd til hyggeture og skulle dermed ikke tage hensyn til  klasseregler m.v. – så for at gøre en lang historie kort har jeg i dag en båd, som er let at sejle singlehanded:
Storsejlet er udskiftet med et andet, der er syet til slæder i en skinne på masten.
Storfaldet er nu i dyneema og er ført ned langs masten og tilbage til cockpittet så man kan stå i cockpittet og hale storsejlet op og ned.
2/3 oppe ad masten er det sat en nedhalerline i en af slæderne. Linen er ført ned og tilbage til cockpittet så man kan trække det meste af sejlet ned hvis det  ikke kommer hurtigt nok ned alene ved tyngdekraftens hjælp.

Fra mastetoppen er der ført en fast line ned til enden af bommen så man – via en lille blok og en anden line ført langs bommen og ned til cockpitkanten – kan  orhindre bommen i at brager ned når storfaldet udløses. Man kan også i meget let vejr hæve bommen og opnå bedre twist i storsejlet.

Skødebroen er Folkebådscentralens originale højdejusterbare type så børnebørnene (og jeg selv) lettere kan komme frem og tilbage over den.

Der er et nyt 4-slået storskøde som er let at udløse i et overraskende vindpust under en sort sky.
Rorpinden kan fastholdes via Folkebådscentralens originale arrangement. Når jeg sejler er fastholde-linen mestendels halvstram, så den hele tiden fastholder  rorpinden – og når man så trykker rorpinden lidt ned bliver linen løs og man kan styre.
Rorsmandstoften er behageligt svunget og kan skydes væk når man vil stå op på vej ud af / ind i havn.

Fokken er en Rullefok – originalt leveret fra Folkebådscentralen. Linen fra faldstrammeren er forlænget tilbage til cockpit.
Rullelinen er også ført til et frølår på cockpitkanten så man kan rulle ind derfra – samt fastholde fokken rullet ind med en strammet rulleline plus et af  skøderne.
Da jeg gerne planlægger mine sejlture efter DMIs vejr- og vindudsigter og aflyser alt andet på dage med de bedste udsigter – er det ofte solskinssejlads i let  vind. Med en Folkebåds originale 17 + 7 m2 sejl kan det blive en tam affære – hvorfor jeg også fik leveret Folkebådscentralens originale rulle- gennaker plus skødeblokke og spilerstage.
Det virker fint – men vi har mange bundgarnsstader i vores farvand, hvor man ofte skal krydse for at komme hen til en gennemsejling – og så syntes jeg ikke  at gennakeren kunne gå tæt nok på vinden.
Derfor fik jeg Quantum Sails til at lave en 23 m2 rulle-Code 0. Den er syet meget flad og i den tungeste spilerdug og har en mellemstor Bartels rulle – for en  sikkerheds skyld og så den også kan rulles ind og fastholdes nede fra cockpittet med rulleline og et skøde.
Der er monteret et par barber-hal med line tilbage til frølår på cockpitkanten … og så kan man sejle ca. 6 knob i bare 3 sekundmeter vind.
Den nye Code 0 trak så meget i spilerbeslaget øverst på masten at skruerne blev trukket løse. Lars Bræstrup foreslog en forstærkning med en rustfri plade i  postkort-størrelse, som nu er monteret

Faldet til gennaker/ Code 0 er af Dyneema og er ført tilbage til cockpit. Nederst på masten er der monteret et frølår, så man kan sætte / bjærge genaker eller  Code 0 singlehanded uden at være cirkusakrobat og uden at skulle holde faldet med munden. Frølåret er sat således at det udløses nede fra cockpittet når faldet tottes til.

Endelig er er også en lille elektrisk selvstyrer – samt en Garmin 421S kortplotter med ekkolod. Især ekkoloddet er godt hvis man ønsker at opleve stemningen tæt  på kysten og så kan holde båden inde på ca. 1,5 meter vand – eller lidt mindre hvis man lige skal inden om en bundgarnspæl. Der er ikke ret mange sten i vores farvand.

Endelig er der monteret en drejelig pind på havnepladsen. Der hænger for-fortøjningerne – som enesejler kan det godt være svært at klatre op på molen efter  fortøjningerne samtidigt med at man skal holde båden så den ikke støder ind i noget

En drejelig pind holder for-fortøjningerne ,så man lige kan række ud efter dem. En line på tværs mellem indhalerninerne og med en hundesnor-hage holder båden på plads på vej ud og ind. Alle skøder og barber-hal er røde og grønne af hensyn til børnebørnene.

Alle ændringer er foretaget, så båden kan føres tilbage til klassereglerne, f.eks. er storfalds strammeren stadig på masten.

Men – jeg anerkender på forhånd at nogle måske vil synes at jeg måske har gjort vold min båd –men igen, som sagt: efter 30 års god og oplevelsesrig sejlads  med andre både, så er denne båd, med sit nuværende udstyr, den helt ideelle, trofaste, let sejlede og meget smukke båd for mig (og børnebørnene).

Således sejler jeg ca. 25 dagsture i sæsonen og har ingen problemer med at gå ud og ind i vor egen
havn eller lægge til i nabohavnene uden motor.

Cockpitbord

Cockpittet i folkebåden er kæmpestort, og kan udnyttes, hvis man indretter det rigtigt til tursejlads. En af betingelserne for trivsel i cockpittet er at man sidder godt, når der skal spises.

Man kan fjerne løjgangen, når man er i havn. Så bliver cockpittet kæmpestort. Det kræver et sæt beslag, som kan fåes på Folkebådcentralen. Herefter er der rig mulighed for at opsætte et godt cockpitbord.

Normalt er der er ikke meget plads foran løjgangen i cockpittet

Standardbordet fra Folkebådcentralen er kahytsdøren.

Et godt lille bord kan fastgøres under cockpitkarmen. Man kan gå frem og tilbage i cockpittet selv om der er dækket bord

Man kan nemt selv lave et bord af et stykke plade. Der skal en støttefod til, som er hængslet på pladen.

Under sejlads kan bordet   opbevares bag kahytsdøren.

En lille vrider på en klods holder bordet på plads.

Bordet fastgøres under cockpitkarmen på en klods, der er forsynet med et gevind, som man kan skrue bordet op i.

Bordet er monteret. Læg mærke til beslaget for løjgangen.

Der er masser af plads !

Bordet kan monteres i begge sider.

Detalje: Bordbenet skal understøttes af en klods, p.g.a. trinet.

Cockpittet skal kunne gøres til et hyggeligt sted at være efter dagens sejlads.