Beretning fra årets sidste ranglistestævne T Monberg Cup i Jægerspris

Udskriv

Resolut handling fra Jægerspris Sejlklub (JSK) sikrede årets sidste ranglistestævne i Nordisk Folkebåd

Til Amanda Cup i Kerteminde 27/28 august kom det frem at Kolding SK ønskede flere end +15 tilmeldinger for at stævnet (programsat 10/11 september) kunne afholdes dér. Sandsynligheden for dette var lille.

Kun 2-3 uger før et planlagt stævne løb man derfor ind i store udfordringer med, ”hvor” årets sidste ranglistestævne skulle holdes.

JSK v Formand Kim Kristensen og Gustav Nielsen tog opgaven på sig, og ville undersøge, om det kunne holdes i Kignæs.

JSK havde i foråret allerede været vært ved den traditionelle HC (Håndværker Cup), så dette skulle altså være stævne nr. 2 i 2022.

JSK er kun en lille klub (!!), men med dedikerede bestyrelsesmedlemmer og sejlere. Der blev derfor igangsat de nødvendige tiltag.

Stævnet blev døbt T. Monberg Cup.

På bestyrelsesmødet i JSK den 5/9 var der kun ét programpunkt (gæt..).

Der skulle – indenfor kort tid – sikres baneledere, følgebåde, hjælpere (på vand og land) osv. og selv om stævnet først havde 1. start lørdag kl. 12, så var der opgaver med forplejning til lørdag aften og søndag.

De ca. 15 både resulterer jo i 45 personer, der skal ”sørges for”, ligesom ”officials” på vandet jo også ønsker lidt forplejning.

Lars Thomsen fra Kerteminde havde tilbudt sig som baneleder sammen med JSK’s egen Hans Friis.

Lørdag og søndag bød på dejligt sejlvejr og 8 sejladser blev gennemført ligeligt fordelt på de to dage.

Lørdag var der kun bemanding til en enkelt følgebåd, som så til gengæld havde rigtigt travlt.

Denne aften var der dejlig grillmad efterfulgt af den berømte ”Hansen Is” – sidstnævnte ”ad libitum”.

Imponerende at opleve de lokale sejlere, der har været på vandet hele dage, straks kaste sig over grill, madlavningen mm.

Vedhæftet nogle stemningsbilleder.

Husk at sætte ”x” i kalenderen – vi ses til HC 2023 i Jægerspris 5-7. maj

 

Mvh

Michael Rye Sørensen, BM JSK

 

Find resultaterne fra stævnet her.