Efterårssejladser i Tyskland

Af: Per Damm – skipper på DEN 722 Oberstinden

Til forårets planlæg mødes vi hvert år med bruttobesætninger fra bådene 972 og 722. Vi mødes hos en af skipperne og får noget godt mad og drikke. Derefter planlægger vi den kommende sæson. I foråret 2021 var mødet i Fredensborg hos mig.

De sædvanlige stævner blev planlagt til foråret, men til efteråret valgte vi at udskifte Rolling Home med det Internationale Tyske Mesterskab (IDM). Det skulle gennemføres på Bodensee. Efteråret sluttede så med Berliner Meisterschaft (BM) i perioden 27. – 29. august og IDM i perioden 13. – 18. september.

Berliner Meisterschaft.

Båden var pakket og klar, og jeg havde taget den med til Fredensborg. Torsdag morgen tidlig af sted, så vi kunne nå færgen klokken 09.15. Vi mødtes med Thomas på færgen og fik det store morgenbord. Altid en oplevelse, da alle står i kø, og jeg sniger mig ind hvor der er plads, så går det hurtigere. Det giver naturligvis nogle bemærkninger. Vi kom fint til Berlin, dog med noget kø på vejen fra Hamborg motorvejen til Havel krydset. Vi kom til sejlklubben (Spandauer Yacht Club) der ligger helt oppe i den nordlige del af Havel. Vi kom vi straks til kranen, fik rejst masten og sat båden i vandet.

Johnny kom senere end os, og da de havde sat båden i, fandt vi vores logi, i nærheden af havnen. Det var et pensionat, men helt fint. I stueetagen lå et pizzeria, og ved siden af bygningen var der et stort telt. Vi skulle have noget at spise og talte med værten. Han viste os ud i teltet og sagde, at vi kunne få noget godt mad der. Han var fra Sicilien og vi fik noget rigtig godt italiensk mad.

De to besætninger var på 972 – Johnny Jørgensen, Lars Møller og Kim Baun. På 722 – Per Damm, Thomas Jeppesen og Inge.

Fredag var der let til middel vind, så blev vi slæbt ud til banen på Unter Havel. Vi fik tre gode sejladser, og vi lagde godt ud og kunne ikke forstå at Johnny fortsatte forbi gaten. Men vi lagde ud med en 3. og Johnny fik en disk. Derefter lavede vi en 10. og en 14. Til aften spiste vi i Tyroler House. Der havde de andre været før. De fleste fik snitzel og jeg fik kalvelever – meget lækkert. Lørdag igen let vind og vi blev igen slæbt ud. I første sejlads lavede vi en god start til luv, og gik alene ud til højre. Da vi rundede topmærket som nummer 1, blev sejladsen kort efter skudt af. Det blev ikke mere sejlads den dag.

På deres tyske hjemmeside skriver de følgende omkring vejrforholdene:

“Pünktlich zur Mittagszeit – etwas Wind – also die Bahn fix ausgelegt und an die Linie. An der Linie wurde dann der Wind etwaaaas schwächer – aber es ging los. Das Feld von 20 Booten kämpfte sich zur Luv Tonne. An Dieser war dann der Wind zu Ende! Nun aber kam Boot 21 aus dem Nichts (keiner weiß woher) und rundete Die Luv Tonne. Per Damm hatte sich hinter dem Startschiff in Position gebracht und war als einziger und ganz leise aus dem Feld ausgebrochen und hatte sich am Grunewaldturm den Wind zum erfolgreichen Runden der Tonne mitgebracht. Nützen tat es nix. Die Wettfahrtleitung hatte Erbarmen und brach ab. Kurz darauf – Abbruch aller Wettfahrten für den Samstag.”

Lørdag aften spiste vi igen i teltet. Værten havde tændt noget varme og han kræsede igen om os med lækker italiensk mad. Vi fik både øl og vin, og der blev fortalt historier om oplevelser og sejladser.

Søndag morgen var vejret fugtigt og gråt og ingen vind. ”Nathuen” blev sat og vi blev i havn. Klokken 12.00 blev sejladserne aflyst. Vi blev 7 ud af 21 og Johnny blev 9. Ved præmieuddelingen fik vi alle et erindringsglas – Inges første sejlpræmie.

Vi fik bådene op, pakkede dem og kørte op til Segler-Club Gothia, hvor de skulle stå i 14 dage. De andre kørte hjem over Puttgarden, men vi tog Rostock. Det gik hurtigere uden båd.

IDM Bodensee.

Nu skulle vi til Tysk Mesterskab. Vi kørte fredag den 10. så vi kunne nå færgen klokken 11.15. Der mødte vi Thomas. Vi fik frokost, og 13.15 købte vi lidt ind i Bordershop. Portvinen kunne vi ikke undvære, og vi skulle have lidt forsyninger til den kommende uge. Vi kom igennem til Berlin uden problemer, og var i Gothia klokken 16.00. Porten var åben, og vi kunne straks prodse på. Nu skulle vi til Bad Klosterheim, lidt syd for Leipzig hvor jeg havde bestilt logi på et gasthaus Thomas blev sendt i forvejen, så han kunne være der inden klokken 19.00, hvor receptionen lukkede. Vi var der lidt efter klokken 19.30 og der var fin parkering. Thomas havde fundet et sted i landsbyen, hvor vi kunne spise.

Lørdag morgen var der morgenmad klokken 08.00 og det var ganske lækkert. Vi pakkede og tog af sted. Det gik fint ned forbi Nürnberg. Mod Stuttgart var der noget vejarbejde. Her var den en mand, de gav nogle tegn til mig, men jeg forstod det ikke. Thomas lå bagved, og når jeg måtte nedsætte farten for en lastbil, trak han ud, så jeg kunne komme ud og forbi. Ved det næste vejarbejde kom en bil op på siden, og en kvinde rullede vinduet ned, det gjorde jeg også, og hun fortalte at vores venstre baghjul slingrede. Thomas kørte bag ved, og jeg ringede til ham. Han havde godt nok set det, men så forsvandt det igen.

Jeg besluttede at køre fra motorvejen da nødsporet var ret smalt. Da vi kom ned, var der en stor tom P-plads. Jeg kørte op i indkørslen, og der var en port for, det var indkørslen til Mercedes Benz i Böblingen.

Vi skruede hjulet af, og kunne så se, at det var et hjulleje. Nogle af kuglerne faldt ud, og de var helt flade.

Jeg ringede til GF vejhjælp og blev henvist til SOS International. Jeg forklarede problemet, og de ville vende tilbage. Klokken var da 14.30. Jeg talte med dem igen, og de skulle have kontakt til ADAC. De ville have målene på traileren og det fik de. Klokken 15.50 ventede de stadig på svar fra ADAC. Jeg fik et nummer til ADAC, men de ville ikke tale med mig, kun med SOS Danmark. Kort efter kom der en ADAC-vogn. Han kunne ikke lave noget, og han var ikke lokal, og kendte heller ikke et værksted. Klokken 18.00 meddelte SOS, at de havde bekræftet for ADAC, at de ville betale omkostningerne. Det brokkede jeg over, det kunne de have gjort langt tidligere. Klokken 20.00 kom der et fejeblad med to mand. Det var ikke noget problem for dem, de læssede traileren med båd. Chaufføren skulle lige have et billede af det, da han aldrig havde haft et sådant læs. De kørte af sted til deres værksted, og vi fortsatte til vores logi i Ahausen og var dernede ved midnatstid.

Søndag kørte vi til Konstanz. Ahausen lå på nordsiden af søen, så vi skulle med færgen fra Meeresburg.

Vi lånte et rabatkort ved vores vært. I sejlklubben fik vi meldt til, og talt med de andre. Alle havde hørt om vores uheld og de havde megen medfølelse med os. Vi var tre Danske både 1020 med Carl Otto, Peter Secher og Per Jørgensen, 972 med Johnny, Lars og Kim og 722 med mig, Thomas og Gustav (Skipper på 645).

Sejlklubben havde lagt en flydebro ud i havnen hvor alle folkebåde kunne ligge.

Vi blev enige om at hente båden mandag, og vi kunne låne Johnnys trailer. De andre skulle ud til Tune up.

Til middag hentede vi Gustav ved stationen. Til aften spiste vi sammen med de andre i Konstanz.

Mandag morgen ringede jeg til værkstedet, Trautwein i Filderstadt. Værkføreren kunne ikke overskue at flytte båden. Jeg sagde, at blot de havde en kran, der kunne løfte 4 ton, så kunne vi klare det. Han ringede kort efter til mig, at de ikke kunne få reservedele før tirsdag. Vi kørte derop med Johnny’s trailer og efter lidt snak fik vi dem til at gøre kranen klar med en krog. Da de så hvordan vi løftede båden i stropperne var det ikke noget problem. Båden kom over, og jeg måtte betale 120 Euro uden regning. Værkføreren sagde, at de naturligvis betalte moms i Tyskland, Det gør vi også sagde jeg. Vi kørte tilbage og fik sat båden i vandet. Kranen var et stykke op ad Rhinen, og båden skulle slæbes ned til havnen, hvor vi kunne sætte mast på. Igen spiste vi sammen med besætningen fra 972. De havde sejlet 3 sejladser mandag, så vi havde rigelig med fratrækker.

Tirsdag morgen klar på havnen og sejlede ud, så vi kunne starte sejladserne klokken 11.00. Vi kom ikke så godt af sted, men på sidste kryds, tog vi 8 både og endte som 20. I næste sejlads kom vi ind som 30. men der var 3 overtrådte, så vi fik en 27. Det var ikke det bedste. I en pause ringede værkføreren, at traileren var færdig. Næste dag skulle vi sejle klokken 11.00, vi besluttede at hente traileren fra morgenstunden.

Onsdag startede Thomas og jeg i Toyota’en klokken 05.30. Trafikken var fin, så vi ankom til værkstedet klokken 07.30. Vi kørte til en tank og fik kaffe og en mad. 07.50 kom værkføreren, jeg betalte, og vi fik traileren hægtet på. Hjemad med 90 km/t så vi kunne nå det til klokken 10.00. Traileren blev sat på plads, og vi kørte til havnen, båden blev rigget og vi stod ud.

Igen en dag med svag vind. Nu gik starterne bedre, og vores valg på banen var ok. Vi havde fint fart i båden. I første sejlads kom de tre danske både ind som 4, 5 og 6. Vi fik 5 foran Johnny. I anden sejlads var vi igen godt med og lå lige udenfor top-10, men på sidste kryds tog vi 3 både og blev 8 i mål. I dagens sidste sejlads kom vi igen godt med og der var en del forskydning i feltet. Vi kom i mål som 9 blandt andet foran Per Jørgensen.

En god dag på vandet.

Til aften valgte vi at spise lokalt. Jeg havde fundet et sted i nærheden af Ahausen, og det var ikke så ringe og til en god pris. Thomas fik svineskank og vi fik snitzel.  Torsdag var der udsættelse på havnen. Senere var vi ude og drev rundt, men det blev ikke til noget. Til aften kørte vi over til Meersburg, og fik kun en kæmpe is, inden vi tog hjem.

Fredag morgen var der en plan på opslagstavlen hvordan bådene skulle tages op. Vi tre danskere var først. Vi tog på vandet, men vinden var meget svag. Vi blev startet, og kom rimelig af sted. Det var vigtigt at holde gang i båden. Da vi kom op til topmærket, var der en del både, der lå stille. Vi valgte en stor bue og kom uden om dem. Midt på løberen drejede vinde, så vi skulle krydse, og det gik egentligt fint. Men så blev sejladsen skudt af.

Nu gjaldt om at komme i havn og gøre båden klar til at blive trukket over til kranen. Masten skulle ned, da turen over til kranen gik under to broer. Rækkefølgen blev ikke overholdt, men vi kom dog hurtig til, og fik læsset båden. Da alt var pakket, kørte vi over til Ahausen og havde båden med. Vi fik badet og klædt om, og kørte tilbage til festaftenen. Vi kørte i to biler, da Thomas og Gustav ville køre direkte fra festen.

P-pladser var der ikke ved hotellet. Det var et fornemt sted ”Palads Steinberger” Vi sad ved store runde borde og der gik lang tid før buffeten blev åbnet. Her var plads nok ved buffeterne, der var flere, så vi måtte ikke stå i kø. Jeg spiste kun laks med fiskeboller. De var lavet af Gedde. Rigtig godt. Klokken 22.30 brød vi op, de to startede nordpå, og Inge og jeg kørte over til Ahausen for at sove.

Nu skulle vi på ferie – ikke på Bodensee men ved noget af Inges familie i Mensfelden ved Limburg

Næste morgen pakkede vi det sidste og stak af mod Mensfelden. Det var en del trafik og en del vejarbejde. Der var også et uheld, hvor der var kø i et par timer. Vi kom til Mensfelden sidst på eftermiddagen og fik båden sat i deres indkørsel.

Det var lidt svært med Jeepen foran, der var ikke plads nok til at dreje, men så havde sønnen Mathias en traktor, han satte for.
Efter en god uges ferie var vi hjemme efter en tur med mange spændende oplevelser.