Guldpokal

Guldpokalen bliver betragtet som det fineste trofæ inden for folkebådsklassen. Det er en international pokal, og normalt bliver der kun sejlet om guldpokalen i Danmark og Tyskland. Pokalen var udsat af den tyske senator Hagelstein, som ønskede at fremme samværet mellem tyske og danske folkebådssejlere. Pokalen var en klubpokal, det vil sige, at det vindende mandskabs klub var den egentlige vinder. Pokalen kunne kun vindes til ejendom, dersom samme klub vandt pokalen 3 gange i Danmark og 3 gange Tyskland.

Til trods for så hård en klausul lykkedes det alligevel K.A.S. at vinde pokalen til ejendom i 1974. Brødrene Hjorth fra K.A.S. havde da vundet pokalen 3 gange i Tyskland og 2 gange i Danmark. Flemming “Nup” Hansen fra K.A.S. klarede den sidste bastion ved at vinde pokalen i Kerteminde i 1974.

Herefter ændrede K.A.S. statutterne, således at placeringen af sejladserne er blevet mere fri, og i 1978 blev guldpokalsejladserne for første gang afholdt i Sverige.

I de nye K.A.S.-statutter kom der fortsat til at stå “Pokalen” tilfalder den klub til ejendom, der først har vundet den 6 gange”.

Kun 8 år efter de nye statutter blev Guldpokalen igen vundet til ejendom men denne gang af Kerteminde Sejlklub. Det blev Knud Andreasen i “Solita”, der med en sejr i 1982 i Simrishamn kunne sætte punktum for anden runde. Af forudgående 5 “Kerteminde-sejlere” tegner Erik Andreasen sig for 3, Henrik Kold og Knud Andreasen for hver en.

Kerteminde Sejlklub har benyttet ejendomsretten til at ændre lidt på statutterne og har herefter genudsat pokalen.

Guldpokalsejladserne har haft stigende international deltagelse, foruden svenskere, tyskere og danskere, er der en tendens til deltagelse fra Estland og Finland.

Guldpokalsejladserne har – afhængigt af hvor de bliver afholdt – mellem 40 og 100 både med. Sejladserne er normalt i uge 29.