Klubbens Historie
Dansk Folkebådsklub blev startet den 9. oktober 1950 på en stiftende generalforsamling i sejlklubben “Sundets” klubhus på initiativ af en kreds af folkebådssejlere.
Klubbens formål er at styrke sammenholdet blandt folkebådssejlere ved at samle dem i en landsforening og:
-
- varetage Folkebådens interesser over for den udøvende myndighed
- påse at eventuelle nye bestemmelser ikke går ud over den oprindelige tanke med Folkebåden
- støtte sammenholdet inden for folkebådssejlere, eventuelt ved at udskrive en eller to årlige kapsejladser under beskedne former og medvirke til at ajourføre og godkende statutter og sejladsbestemmelser samt placere DM og Guldpokalsejladser.
- skabe interesse for – og tilgang til klassen.
Hvor påkrævet det var, at få en klub til at varetage Folkebådens interesser fremgår af, at næsten samtlige folkebådsejere på mødet indmeldte sig i klubben, og kort tid efter kunne klubben tælle over halvdelen af de danske folkebådsejere som medlemmer. Klubben indledte straks et resultatrigt samarbejde med K.D.Y.s måleudvalg, med særlig henblik på at fortolke og overholde bestemmelserne for Folkebåden. Der er stadig store opgaver for folkebådsklubben i fremtiden, især med hensyn til at holde bådene så ensartede som muligt, men også ved at samarbejde med tilsvarende klubber i andre lande. Klubben tæller i dag ca. 400 medlemmer og er således Danmarks største specialklub.
Æresmedlemmer i Dansk Folkebådsklub
Navn: | Sejlklub: | Tildelt år: |
Ejnar Christensen | Fredericia Sejlklub | 1969 |
Kaj Bräuner | Aarhus Yachtklub | 1979 |
P. G. Hansen | Hvidovre Sejlklub | 1979 |
Axel Ravn | Fredericia Sejlklub | 1982 |
Egon Ravn | Haderslev Sejl Club | 1984 |
John Hovmark | Thisted Sejlklub | 1995 |
Erik Jørgensen | Nyborg Sejlforening | 1995 |
Poul Ankjær | Kolding Sejlklub | 2000 |
Erik Andreasen | Kerteminde Sejlklub | 2000 |
Per Damm | Kastrup Sejlklub | 2009 |
Ulrik Pedersen | KDY | 2011 |
Bent “Mallemuk” | Kolding Sejlklub | 2012 |
Finn Hartvig | Kerteminde Sejlklub | 2014 |
Jens Lautrup | Lillebælt Smakkerlaug | 2019 |
Lars Bræstrup |
GF I Fredericia | 2023 |
Dansk Folkebådsklubs Hæderstegn
I 1967 indstiftede Dansk Folkebådsklub et hæderstegn. Dette er tænkt anvendt som en erkendtlighed til personer – udenfor klubben – som har gjort en særlig stor indsats for dansk sejlsport og i særdeleshed for Dansk Folkebådsklub.
Navn | Hæderstegn | |
Lauritz Andersen | Formand for Dansk Sejlunion | 1968 |
Karl Heinz Ahp | Laboer Regattaverein | 1965 |
Poul Ohff | Horsens Sejlklub | 1979 |
Dansk Folkebådsklub’s formænd
1950 – 1959 | Palle Maag | København |
1959 – 1965 | Børge Malm | Hellerup |
1965 – 1967 | Ole Svend Andreasen | Hellerup |
1967 – 1975 | Egon Ravn | Haderslev |
1975 – 1977 | Jens Wulff | Kastrup |
1977 – 1981 | Christian Majgaard | Vejle |
1981 – 1991 | Jens Jørgen Lautrup | Middelfart |
1991 – 1999 | Ole Gorm Larsen | Odense |
1999 – 2003 | John Laugesen | Glyngøre |
2003 – 2007 | Eigil Vous Jensen | Vissenbjerg |
2007 – 2012 | Bent Mallemuk Nielsen | Fredericia |
2012 – 2020 | Ditte Andreasen | Sundby |
2020 – | John Wulff | Greve |