Ny i Folkebåd

1. Ny sejler søger gasteplads til kapsejlads.

Folkebådsklubben bestræber sig på at hjælpe yngre gaster ind i klassen. Der ligger kapsejlende folkebåde spredt over det meste af landet, men mange kan finde det svært at skabe kontakt til en båd, hvor geografi, evner og ambitioner passer. Det er her vi gerne vil hjælpe. Første skridt er at kontakte formand for DFK John Wulff. Så vil John enten matche dig med en skipper eller med en ny kontaktperson, som har bedre indblik i netop dit geografiske område.

2. Ny sejler ønsker at købe en Folkebåd til kapsejlads og/ellertursejlads.

De mest brugte markedspladser er: GulogGratis.dkDba.dk, Scanboat.com, Folkeboot.de.

Klubben råder over flere meget erfarne folkebådssejlere, som selv har været turen igennem flere gange, og som meget gerne vil rådgive og hjælpe med at finde en båd, som passer til netop dig. Hvilken båd, der er den rigtige for dig, afhænger meget af: Skal den bruges til kapsejlads, tursejlads, eller en kombination. Hvad er budgettet, og hvor stor er din evne/vilje til at lægge knofedt i projektet.

Ønsker du at købe en træbåd eller glasfiberbåd, kontakt Lars Bræstrup, på telefon 23 20 03 47, eller mail: labra1048@gmail.com

Vi kender en del til markedet og ved sikkert også noget om de både, der er til salg netop nu, og vi kan derfor guide dig hen imod det rigtige køb.

Når du har fundet en båd, som du ønsker at inspicere, kan vi også matche dig med en erfaren sejler, som bor i nærheden af den aktuelle båd, og hvis du ønsker det, vil han assistere dig under inspektionen, hvor han kan udpege gode og dårlige detaljer samt give sin mening om løsningsmodeller ogkost/arbejdsomfang.

Når båden er købt:

Alt efter hvilken stand din nye båd er i, venter nu en klargøring eller renovering, og her kan vi også hjælpe. Desværre kan du ikke regne med, at vi trækker i arbejdstøjet, men råd og vejledning er der mange som deler ud af. Der findes beskrivelser på typiske opgaver på hjemmesiden, men ofte er en samtale at foretrække.

Kontaktpersoner:

Hvis du har købt en ældre glasfiber båd, som du ønsker at renovere, så den bliver fin, er du velkommen til at kontakte Andreas Granlund, selvlært multihåndværker, som er ekspert i at renovere en gammel båd, så den bliver fin og hurtig. tlf: 30 29 20 18 – mail: graand2001@gmail.com.

Lars Bræstrup. Faglært bådebygger, og folkebådsejer i over 40 år. Ved alt om hvordan tingene gøres rigtig, både på glasfiberbåde og træbåde. Desuden ekspert i optimering til behagelig tursejlads. Mail: labra1048@gmail.com – tlf: 23200347.

Bjarne Marcussen. Faglært bådebygger samt mastebygger, som ved hvordan tingene bør gøres. Tlf: 40 35 84 14 – mail: b.ma@mail.dk

Nikolai Kold: Nyere, ung folkebådsejer, som selv har været hele turen igennem med en billig båd, som fik den store tur og nu står som ny. Nikolai er ikke håndværker, og måske netop derfor kunne det være interessant at høre, hvordan han har løst opgaven. Tlf: 40 29 43 54 – mail: nikolai@kold.info

Hold dig endelig ikke tilbage. Vi nyder alle at dele ud af vores erfaringer.

Venlig hilsen

Dansk Folkebådsklub