Stor køje

Kender du det ? Du vågner helt radbrækket og vil vende dig. Du støder skulderen imod loftet eller dækket. Eller du vågner, våd af kondens fra skrogsiden.

Lav dig en kæmpekøje. På det bredeste sted er den ca. 2,10 m. Så hvis du ikke netop er så stor som Svend Auken, har du alle muligheder for at være der. Ideen kendes af campingvognfolket og det er helt enkelt at lave.

 

 

Du skal bruge nogle plader,eller lameller, der kan dække dørken mellem køjerne. Her har jeg anvendt plywood

Pladerne hviler på en liste, der er skruet på køjekarmen.

Der er tre plader, som let kan klappes sammen og stuves væk De er her samlet med noget snoreværk. Let og enkelt. Du kan selvfølgelig bruge bændel, eller pianohængsel.