Tapemærker

Udskriv

Det er vigtigt, at du har styr på dit trim. Derfor har man brug for nogle udgangspunkter. Tape er et meget simpelt middel. Det er en god ide at bogføre dine egne mål i en logbog eller et hæfte. Få bogført et godt grundtrim, så du altid kan finde tilbage til udgangspunktet.

Sejleres trim er basis for megen diskussion og “religion”. Flere forskellige trim kan føre til samme resultat. Find selv melodien; men grib det metodisk an!

For hurtig kontrol af at masten står lige, kan du sætte to tapemærker lige langt over dine vantskruer. F.eks. 30 cm. Hvis du vil checke masten, måler du
simplethen fra overkant tapemærke ned til dækket.

Vil du stramme riggen i hård luft, kan du tælle omgange ud fra dit “lige” udgangspunkt. Har du glemt, om du har strammet en hel eller en halv omgang på sidevantene, er det også hurtigt at måle efter.

 

På forstaget kan du sætte et tapemærke, som flugter  med overkant målebånd nr 1 (1-meter mærket). Du afmonterer forstaget ved dækket og kører det ind langs masten. Ud for 1-meter mærket over dæk sætter du tapen om forstaget.

Med dette mærke kan du let checke mastens hældning. Du måler fra overkanten af mærket til midten af splitbolten lige over dækket. Et mål på omkring 130 cm er ikke helt hen i vejret.