Fokus på tursejlads… artikel nr. 2

Folkebåden er meget velegnet til tursejlads. – Den giver sejleren mange glæder i alt slags vejr – og den er uden luner selv om vejret pludseligt slår om. Den er  ikke særlig stor eller krævende, når den skal manøvreres rundt i små havne og den kan klare sig for sejl under de fleste forhold. Med selv mindre tiltag,  som et cockpittelt eller en sprayhood, er den pludselig forvandlet til sportsbåd med ”udestue” og ”mormorkyse”. Begge kælenavne er i den grad positivt  ment. Når jeg tænker på tursejlads er det ikke kun dagture, men både weekendture og feriesejlads i én eller flere uger.

Cockpitteltet:

De fleste folkebådssejlere bruger båden således at de opholder sig mest i cockpittet i løbet af dagen når der sejles, og når så havnen er anløbet og der er vel  fortøjet, er det igen cockpittet der er samlingsstedet. Her er plads og man sidder trygt i det dybe cockpit – der er udsigt til livet i havnen eller havudsigt på en beskyttet ankerplads.

I mange år har det været den gule ’prærievogn’ helt frem til masten, der har præget folkebåden i havn. I mange år sejlede vi også med dette telt og var glade  for den læ og plads det gav. Vi talte om hvordan sådan et telt skulle se ud, hvis vi måtte drømme, og langsomt dannede vi os et billede af det ideelle telt. Da  vi købte vores nuværende FD 1048 uden et telt, blev denne drøm til virkelighed. Vi havde allerede da oplevet den helt store fordel ved en sprayhood og  ønskede tillige ikke teltet helt op til masten af flere årsager. Så derfor blev teltet udformet så det lå på bommen over cockpittet på tre pinde og sluttede ned  til sprayhood’ens forreste bøjle, således at der var frit syn fremad og lys ind forfra. Vi ønskede max udsyn og lys i teltet og valgte store vinduer i sider og  agter. Det gør det meget mere venligt på dage hvor vi opholder os meget i teltet. Der er så gardiner for alle vinduer, der let rulles op og ned. En anden  væsentlig forskel på vort telt og det klassiske, er den dug det er fremstillet af. Vi valgte samme presenningsdug som sprayhood’en, det er meget mere stabil  og står mere roligt i blæsevejr.

En detalje der havde givet anledning til mange småreparationer gennem årene, er de trykknapper der sidder tæt på dækket på karme og rufsider for at holde  teltet. De sidder så lavt at de let trædes af, igen og igen. Vi bruger den mere robuste knap der hedder ’lift-the-dot’ i stedet for den mere sårbare Tenax. Tillige  valgte vi at hæve dem alle op i øverste del af karmen for ikke at træde dem af. Det var en god ide for holdbarheden, og det giver mindre træk op under  teltdugen. For at gøre det hele fuldendt fik vi syet en sejlpresenning på teltet frem til masten. Den beskytter sejlet mod solen og giver mulighed for at strække  telttaget effektivt. At teltet ikke går hen til masten giver lettere passage ved sidevanterne og mindre vindfang.

Skødebro og bomstol:

For at få det fulde udbytte af et cockpittelt, er det guld værd at fjerne skødebroen som deler cockpittet. Det er besværligt at komme over den bro, når teltet  er rejst, så ret hurtigt blev vi enige om at gøre det nemt at fjerne skødebroen i havn. Der var selv dengang i 70-erne standartbeslag egnet til dette formål, og  hurtigt fik vi fremstillet en saksebomstol på ruftaget til at holde bommen, så broen kunne lægges ud under agterdækket, og hele cockpittet blev fremkommeligt. Senere er vi gået bort fra saksebomstolen, da den er meget belastet af cockpitteltet, med placeringen midt under bommen, når  sprayhood’en kom til. Derfor bruger vi nu pagajen igen, støttet af en superlet sidestøtte, fremstillet af en sektion af en glasfiber medestang. Den er fæstet på  karmen og bomstolen lige under bommen. Det sikrer bommen tværskibs, når skødebroen er lagt under agterdæk. Storskødets blokke under bom blev fæstet med nøgle-hul-sjækler for hurtig og bekvem demontering. 

Der er også andre løsninger på en bekvem skødebro. Oprindeligt er folkebåden tegnet med en lille smal skødestolpe midt i cockpittet, og den ide er taget op  i flere versioner. Det giver permanent adgang rundt om denne konsol og mange brugere er godt tilfredse med denne løsning. Der er flere muligheder og de  holder sig inden for klassereglerne. 

Cockpitbord:

Når vi lever og opholder os i cockpittet, er der behov for et bord til skafning og andre gøremål. Så nu tænkte vi på et praktisk bord, og det skulle kunne  bruges både i kahytten og ude. Til det formål er det standart i mange folkebåde, at bruge døren ind til kahytten som bord. Men vi synes det er en ubekvem  løsning, der giver en dårlig stemning om bord, når man skal ind i kahytten og hente et eller andet — og vælter alt på bordet. Døren er for bred og for lang, til bord. Vi har fremstillet et lidt smallere og kortere bord, der passer i cockpittet på to forskellige pladser. Når skødebroen er afmonteret sidder det ud fra BB  sidedæk og når broen er på sin vante plads, sidder det på pagajen/bomstolen, som i mange andre både. Samme bord kan også sidde på masten, når vi en  enkelt gang sidder i kahytten. Den ende af bordet der er nærmest indgang til kahytten er rundet, så det giver lettere adgang til kahytten. Det er udformet så  det præcis kan sidde på døren, når det ikke er i brug. For at klare de større middage med gæster, har vi en tilsætning, der rækker næsten over til karmen i  modsat side. Denne tilsætning til bordet sidder standby på skottet i SB side, bag døren. 

Folkebåden har meget af det andre turbåde søger….. fx er det ikke nødvendigt at den første ”fortøjning” er elkablet, og de beskedne behov for beholdninger  af vand og benzin, kan som regel bæres om bord, uden at der skal forhales til servicekaj. Det er heller ikke særligt ofte at en folkebåd behøver at ligge  langskibs udenpå andre, eller værre….. inden for andre både i en tæt pakket sommerhavn. Der er næsten altid en ledig plads mellem pæle og bro. At folkebåden har begrænset plads og er mere våd at sejle end mange større både, kompenseres så rigeligt af mange af disse fordele.

Jeg vil i næste blad komme ind på rebning af storsejl og indretning om bord. Der bliver også noget om instrumenter og elektricitet — med alternativer i simple løsninger.

Jeg ønsker jer alle en super sommer og håber at møde mange af jer rundt i havne og på ankerpladser.

Lars Bræstrup
F DEN 1048
”MARIA”